Balanceevnen — en gave fra Gud
„DET er bare fordi du er blevet søvant,“ sagde mine venner til mig. „Om et par dage er det sikkert overstået.“ Det var i oktober 1990 og jeg havde lige fået fast grund under fødderne efter i syv dage at have været på rejse med et krydstogtskib til De Caraibiske Øer. Det jeg troede skulle vare et par dage har nu varet i mange måneder. Det er som om jeg endnu ikke har forladt skibet. Der er sket noget med mit indre øres komplicerede balancesystem, der har forbindelse til hjernen.
Hvad er det? Hvordan virker det?
Koordinationscentret for balancesystemet findes i det der kaldes lillehjernen. Raske mennesker kan holde balancen fordi lillehjernen modtager utallige impulser fra øjnene, musklerne og det indre øre.
Øjnene giver konstant lillehjernen impulser om de ydre omgivelser. Følenerver i musklerne, kaldet proprioceptorer, giver hjernen besked om hvilken overflade man bevæger sig på eller rører ved. Men det er balancesystemet i det indre øre der er det styresystem der fortæller hjernen om kroppens stilling i forhold til jorden og tyngdekraften.
Det indre øre indeholder fem dele der har med balanceevnen at gøre: tre buegange og to sække. Buegangene kaldes den forreste buegang, den horisontale buegang og den bagerste buegang. De to sække kaldes utriculus og sacculus.
Buegangene ligger i en ret vinkel på hinanden, på samme måde som et værelses vægge og gulv støder op til hinanden i et hjørne. Disse buegange er kanaler der danner en labyrint som ligger gemt dybt inde i tindingebenets hårde knoglevæv. Inden i denne benede labyrint ligger en anden labyrint, kaldet den membranøse, eller hindede, labyrint. For enden af hver af disse hindede bueganges kanaler er der en udposning der kaldes ampulla. Inde i den hindede labyrint er der en særlig væske, kaldet endolymfe. Uden for hinden findes en anden væske, kaldet perilymfe, med en anden kemisk sammensætning.
Den udposning på kanalen der kaldes ampulla, indeholder nogle særlige hårceller der er lejret i bundter i en geléagtig substans der kaldes cupula. Når man bevæger hovedet påvirker strømmen i endolymfen cupula og de hårbundter den indeholder. Bevægelsen af hårbundterne ændrer deres elektriske egenskaber, og det resulterer i at der sendes signaler til hjernen via nerveceller. Men der bliver ikke kun sendt signaler fra hårbundterne til hjernen via det der kaldes afferente nerver, men også fra hjernen tilbage til de enkelte hårbundter via efferente nerver med eventuelle kompenserende informationer til hårcellen.
Buegangene registrerer både vinkelrette og roterende bevægelser af hovedet i en hvilken som helst retning, som for eksempel når man bøjer det forover, bagover, lægger det på skrå, eller drejer det til venstre eller højre.
Utriculus og sacculus, derimod, registrerer lineære accelerationer; de kaldes derfor tyngdesensorer. De indeholder også hårceller, der ligger i det der kaldes macula. Hvis du kører med elevator sender sacculus for eksempel informationer til din hjerne som giver dig følelsen af at accelerere opad eller nedad. Hårcellerne i utriculus reagerer når du kører i bil og pludselig accelererer. Den sender besked til din hjerne om at give dig følelsen af at blive presset fremover eller bagud. Din hjerne kombinerer disse informationer med andre impulser for at træffe beslutninger, som for eksempel hvordan du skal bevæge øjnene og lemmerne for at reagere på bevægelsen. Det hjælper dig til ikke at miste orienteringen.
Det er et fantastisk system som ærer dets Skaber, Jehova Gud. Forskere er også imponerede over måden det virker på. En professor i biologi og fysiologi, A. J. Hudspeth, har i bladet Scientific American skrevet: „Yderligere forskning kan imidlertid kun øge vor forundring over hvor følsomt og komplekst dette biologiske miniatureapparat er.“
Fejl i balancesystemet
I mit tilfælde lød diagnosen på otospongiose eller otosklerose. Det betyder at den knogle labyrinten sidder i, bliver blød eller svampet. Normalt forbliver denne knogle meget hård, endda hårdere end knoglevævet i resten af kroppen. Man mener at blødgøringsprocessen skyldes at man producerer et enzym som trænger ind i det indre øres væske og forstyrrer kemien eller nærmest forgifter væsken. Dette kan forårsage den mærkelige følelse af konstant bevægelse selv når man står eller ligger stille.
Jeg følte det som om fortovet bølgede op og ned, nogle gange så meget som 30 centimeter. Når jeg lå ned føltes det som om jeg lå i bunden af en robåd mellem meterhøje bølger. Følelsen kom ikke kun indimellem, som det kan være tilfældet når man får et anfald af svimmelhed, men den varede ved 24 timer i døgnet, måned efter måned. Jeg var kun fri for den når jeg sov.
Årsager og behandling
Man kender endnu ikke årsagen til otosklerose, men der kan være arvelige faktorer der spiller ind. Lægevidenskaben har desuden haft vanskelige vilkår at arbejde under, fordi lidelsen kun synes at ramme mennesker. Det er meget sjældent, om nogen sinde, at den rammer dyr. Otosklerose kan forårsage tinnitus (øresusen), følelsen af at være fuld, uklarhed, manglende balanceevne og forskellige former for svimmelhed. Tilstanden kan også forårsage fiksation af stigbøjlen i mellemøret og dermed konduktivt høretab. Hvis otosklerosen når sneglen, kan den også forårsage perceptivt høretab ved at ødelægge nervefunktionen.
Der er forskellige måder at behandle tilstanden på. Det kan gøres kirurgisk (se Vågn op! for 8. juli 1988, side 19); eller man kan søge at standse nedbrydningen af knoglen gennem tilskud af kalk og fluorid. I nogle tilfælde foreslås det at man spiser sukkerfri kost, eftersom overskud af sukker forstyrrer legemets naturlige produktion af blodsukker, og det indre øre har et stort behov for blodsukker. For at fungere kræver det indre øre faktisk tre gange så meget sukker som et tilsvarende stykke af hjernen. Et sundt øre kan godt klare de normale udsving i mængden af blodsukker, men når øret er beskadiget kan disse udsving få det til at snurre rundt for én. Koffein og alkohol synes også at være skadeligt når øret ikke fungerer ordentligt. Det var ikke det omtalte krydstogt der forårsagede problemet; temperatursvingningerne, fugtigheden og spisevanerne har sikkert gjort udslaget.
Det indre øre har altså ikke kun betydning for hørelsen. På en fantastisk og underfuld måde hjælper det også én til at holde balancen. Den måde som Skaberen har indrettet det på, bør give os større værdsættelse af hans storslåede skaberværk. — Indsendt.
[Diagrammer/illustration på side 26]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
Det fantastiske balancesystem
Udvendig
Forreste buegang
Det ovale vindue
Sneglen
Horisontale buegang
Bagerste buegang
Det runde vindue
Indvendig
Tindingebenet
Den hindede labyrint
Ampulla
Sacculus
Hørekam
Sneglen
Macula
Utriculus
Hørekam
Høreorgan
registrerer vinkelrette bevægelser
Registrerer vertikale bevægelser
Registrerer horisontale bevægelser