Hvorfor mange har gæld

MICHAEL og Reena fejrede deres etårs bryllupsdag ved at gentage deres bryllupsrejse. Men nu hvor deres ægteskab gik ind i sit andet år, meldte nogle ubehagelige realiteter sig. Ligegyldigt hvor meget de spinkede og sparede, kunne de ikke betale alle deres udgifter.

Sådan var det også med Robert og Rhonda. Da de giftede sig, havde han kun en beskeden studiegæld, og hun betalte kun af på sin bil. Robert fortæller: „Vi havde begge fuldtidsarbejde, og tilsammen tjente vi 2950 dollars [17.000 kroner] om måneden, men vi havde aldrig overskud.“ Rhonda bemærker: „Vi havde ikke foretaget nogen større nyanskaffelser eller slået om os med penge. Jeg kunne simpelt hen ikke fatte hvor pengene blev af.“

Hverken Robert og Rhonda eller Michael og Reena var dovne. Hvad var det da der udhulede deres økonomi? Det var gæld på deres kreditkort. I løbet af det første år Michael og Reena var gift, oparbejdede de en kreditkortgæld på godt 81.000 kroner. Efter to års ægteskab skyldte Robert og Rhonda knap 35.000 kroner på deres kort.

Anthony, en midaldrende familieforsørger, befandt sig ligeledes i sit livs sværeste økonomiske krise. Hans problemer havde dog intet at gøre med kreditkort. På grund af nedskæringer mistede han i 1993 sin lederstilling med en årsløn på 279.000 kroner, og nu blev det en kamp for ham at forsørge sin kone og deres fire børn. Janet, en enlig mor i New York, havde svært ved at få det hele til at løbe rundt med sin årsindkomst på cirka 64.000 kroner.

Det er sandt at de fleste økonomiske problemer kan løses ved at man holder hus med pengene, men vi lever ikke desto mindre i en tid hvor mange ligger under for „deres sinds frugtesløshed“. (Efeserne 4:17) I sin bog The Lifetime Book of Money Management kommer Grace W. Weinstein med denne iagttagelse: „Mange af de økonomiske spilleregler er blevet lavet om, vendt fuldstændig på hovedet af en uforudsigelig økonomi, af ændrede holdninger til forbrug og opsparing og af opbruddet i livsformerne.“ I vor omtumlede verden synes flere og flere at det bliver stadig sværere at klare deres egen og familiens økonomi.

Glædeligvis har Michael og Reena, Robert og Rhonda, Anthony og Janet fået styr på deres økonomi. Inden vi ser nærmere på hvordan de fik hånd i hanke med pengesagerne, lad os da gå tættere på den form for lettilgængelig finansiering som har øget manges pengesorger — brugen af kreditkort.

Kreditkort — din tjener eller din herre?

„HVER måned er det en lavkomisk katastrofe når jeg ser udtoget af min kreditkortkonto,“ erklærer en engelsklærer i USA. „Jeg stirrer vantro på opgørelsen og tænker at et alter ego, en finansiel Mr. Hyde, sanseløst har ribbet hylderne i legetøjsforretninger, isenkramforretninger, supermarkeder og benzintanke.“

Dolores synes også at gældsposterne yngler hurtigt. Hun siger: „Det er smertefrit at bruge kreditkort. Jeg ville aldrig bruge rede penge sådan; men det er noget andet med kreditkort. Man ser aldrig pengene. Man bruger kun sit kreditkort, og man får det med sig igen.“

Det er ikke overraskende at det samlede tilgodehavende på amerikanske kreditkort i juni 1995 oversteg 195,2 milliarder dollars — godt 1,1 billion kroner! I gennemsnit skylder hver kortindehaver op mod 6000 kroner. Alligevel bliver kreditkortfirmaerne ved med at bejle til kundeemner med lokkemidler som lave introduktionsrenter og fritagelse for årsgebyr. Hvor mange tilbud om kort har du fået for nylig? I USA får gennemsnitshusstanden rundt regnet 24 tilbud hvert år! Den typiske amerikanske kortindehaver benyttede i 1994 ti kort og omsatte 25 procent mere på dem end året før.

I Japan er der flere betalingskort end telefoner, idet gennemsnitsjapaneren over 20 år har to kort. I det øvrige Asien er der blevet udstedt over 120 millioner kreditkort, svarende til et pr. 12 indbyggere. James Cassin fra MasterCard International udtaler: „Asien er det område hvor langt den hurtigste vækst i antallet af kreditkorttransaktioner foregår.“ Præsidenten for Visa International, Edmund P. Jensen, har fremsat denne prognose: „I lang tid fremover vil vi være et kortbrugersamfund.“

Betalingskort vil sikkert blive en mere og mere indgroet del af samfundsstrukturen. Brugt fornuftigt kan de byde på fordele. Misbrug har til gengæld smertelige følger. Med et grundlæggende kendskab til sådanne kort er det lettere at bruge dette betalingsmiddel klogt.

Korttyper

De kort der kan benyttes flest steder, er hæve- og betalingskort knyttet til en konto i et bestemt pengeinstitut og udstedt af dette. Det gælder for eksempel Visa/Dankort. Der opkræves som regel et periodisk gebyr (typisk omkring 150 kroner om året). Har man et kreditkort og udligner kontoen hver måned, er den rentefri, men man kan også vælge at afdrage beløbet over flere måneder mod et anseligt rentetillæg. Der fastsættes et forbrugsloft, som afhænger af kortindehaverens kreditværdighed, og som eventuelt forhøjes når betalingsfristerne overholdes.

Ved hjælp af kortene kan man hæve penge i automater og legitimere sig når man udskriver checks. Men det kan være dyrt at skaffe sig kontanter på den måde, og desuden beregnes der høje renter fra hævedatoen.

Også mange forretninger og stormagasiner udsteder kundekort, som i regelen er gebyrfri. Men renterne på udestående beløb kan være højere end på hæve- og betalingskort.

Benzinselskaber udleverer ligeledes kundekort, men de er almindeligvis kun til brug på deres egne salgssteder. I lighed med andre kundekort kan kunden enten betale selskabets fulde tilgodehavende hver måned rentefrit eller afbetale det mod et rentetillæg.

Der er desuden kort som Diners Club og American Express, hvor der beregnes et årligt gebyr, men ikke opkræves renter eftersom mellemværendet skal bringes ud af verden hver måned. Skillelinjen mellem disse kort og andre hæve- og betalingskort er dog nærmest udvisket. For eksempel tilbyder American Express også Optimakortet, som kunden betaler renter på.

I flere lande er en ny type kort, det såkaldte „smart card“, ved at komme frem. Det er forsynet med en hukommelseschip hvorpå man kan få indlæst et beløb, som man så kan trække på i butikker med tilknyttede terminaler. Allerede sidste år benyttede franskmændene 23 millioner „smart cards“, og japanerne 11 millioner. Ifølge prognoserne vil antallet af sådanne kort stige drastisk til over en milliard i år 2000.

Men før man anskaffer sig et kort, bør man sætte sig nøje ind i kreditbetingelserne. En brochure fra USA’s Nationalbank giver denne vejledning: „Det er vigtigt at overveje kreditforhold som den effektive rente, det årlige gebyr og betalingsfristen.“ Andre faktorer at tage i betragtning er gebyrer for hævning, overtræk og overskredet betalingsfrist.

Hvor høje er renterne?

Der skal betales strafrenter når man undlader at indfri sin gæld hver måned. Renterne kan i øvrigt være væsentlig højere end de fleste forestiller sig. Tag for eksempel den effektive rente, som er et udtryk for den egentlige rentebyrde. Lad os for at belyse forholdet mellem den årlige rente og den effektive rente tænke os at du låner en ven 100 kroner mod at han efter et år betaler dig 108 kroner. Din ven betaler altså en årlig rente på 8 procent. Hvis han betaler dig de 100 kroner i 12 månedlige rater a 9 kroner, bliver det samlede beløb stadig 108 kroner, men som udlåner har du kunnet disponere over de månedlige ydelser. Den effektive rente har så været 14,5 procent.

Ifølge en opgørelse fra USA’s Nationalbank sidste år ligger den effektive rente på betalingskort mellem 9,94 og 19,8 procent, med 17-19 procent som det typiske. Nogle kortudstedere tilbyder ganske vist en lavere introduktionsrente, gerne 5,9 procent, men renten stiger efter introduktionsperiodens udløb, eller hvis udstederen tager højde for øget risiko. Nogle kortfirmaer forhøjer renten ved forsinket betaling og pålægger strafrenter for overtræk.

I Asien kan de årlige renter være meget høje. I Hongkong opkræves der på nogle kort 24 procent, i Indien 30 procent, i Indonesien 36 procent, i Filippinerne 45 procent, i Singapore 24 procent og i Taiwan 20 procent.

Med andre ord giver kort adgang til nem, men meget dyr, kredit. At bruge så stort et beløb på kortet i en butik at man kun kan betale det i afdrag, er som at gå ind i en bank og låne penge til ågerrenter. Men det er netop hvad 3 ud af 4 kortbrugere i USA gør! Deres udestående påfører dem høje renteudgifter. I USA havde både Visa- og MasterCard-brugere sidste år en gennemsnitlig månedlig gæld på 1825 dollars (over 10.600 kroner), og mange har uindfriede gældsposter i den størrelsesorden på flere kort!

En fælde som det kan være svært at slippe ud af

Ruth Susswein, der er direktør for en forening af kortbrugere i USA, siger at kortbrugere ikke er klar over hvor store økonomiske vanskeligheder de kan løbe ind i. Hun påpeger at man vil være over 22 år om at afvikle en gæld på de ovennævnte 1825 dollars, hvis man nøjes med mindsteafdraget på 36 dollars om måneden.a Med påløbne renter vil forbrugeren til slut have betalt cirka 10.000 dollars for sin gæld på 1825 dollars — og det endda selv om der ikke er blevet betalt andet via kortet! Hvis man har tilbøjelighed til overforbrug, kan kortet i tegnebogen altså blive en fælde.

Hvordan går det til at folk lader sig besnære? Robert, der blev omtalt i den indledende artikel, fortæller: „Vi købte noget vi ikke behøvede. Vi betalte til et motionscenter som vi aldrig kom i. Vi købte en autocamper og ofrede i tusindvis af dollars på at sætte den i stand, uden at spekulere på om den var det værd. Vi tænkte aldrig rigtig over følgerne af vores gældsætning.“

Reena, der også blev nævnt i foregående artikel, forklarer hvad der skete for hende og hendes mand, Michael: „Gælden opstod nærmest af sig selv. Efter brylluppet brugte vi kreditkort til alt hvad vi skulle betale. Sygeforsikringen og nyerhvervelser som vi ikke kunne betale via kortet, betalte vi med penge som vi hævede på kortet. Inden et år nåede vores gæld op på 14.000 dollars [godt 81.000 kroner]. Det gav os virkelig noget at tænke på da det gik op for os at størstedelen af vore månedlige betalinger på kortet gik til renter.“

Er det en god idé at bruge kort?

Nogle der har observeret hvilket økonomisk hængedynd mange kortbrugere er kommet ud i, vil sikkert svare nej. Daphne på 32 siger: „Mine forældre har aldrig haft kreditkort, og de kunne heller ikke tænke sig et.“ Faktisk bruger hver fjerde kortindehaver i USA sit kort med omtanke og høster fordelene uden at bebyrde sig selv med skyhøje renter. Sådan gør Maria. „Jeg synes at kortet er bekvemt,“ siger hun. „Jeg er fri for at have store beløb på mig. Hvis jeg ser et tilbud på noget jeg trænger til, kan jeg anskaffe det.“

Hun fortsætter: „Jeg sikrer mig hele tiden at jeg har nok stående på kontoen til at dække udgiften. Jeg har aldrig hævet kontanter, og jeg er sluppet for ekstragebyrer.“ I USA er det nemmere at reservere et hotelværelse hvis man har et kort, og det er en nødvendighed for at kunne leje en bil.

Men hvis man har en tendens til at foretage impulskøb, bliver man måske mere udgiftsbevidst hvis man så vidt muligt betaler kontant. For at afvikle deres gæld besluttede Michael og Reena at de i fem år ikke ville bruge kort undtagen i nødstilfælde.

Om man vil benytte kort, er en personlig afgørelse. Men bruger man dem, bør det gøres varsomt. Brug dem kun som et praktisk redskab. Og undgå endelig at ophobe gæld. En sund økonomi indebærer at man har herredømme over sit forbrug via kort. Og der er mere man kan gøre.

[Fodnote]

[Illustration på side 7]

Det er smertefrit at betale med kort — indtil regningerne kommer

Hvordan man holder sig gældfri

I DISSE foranderlige tider kan det være en udfordring at forvalte familiens midler. Hvordan griber man det bedst an?

Svaret er ikke nødvendigvis en større indtægt. Ifølge økonomer drejer det sig om at have sans for hvor pengene kommer fra, og hvor de bliver af, samt om at have et godt grundlag for de afgørelser man træffer. Det forudsætter et budget.

Hvordan man overvinder sin modvilje mod et budget

Det er imidlertid sådan med budgetter at de „fremmaner lutter triste associationer,“ siger finansrådgiveren Grace Weinstein. Af den grund afviser mange blankt at lægge budget. Nogle forbinder desuden behovet for et budget med en lav indkomst eller mangelfuld skolegang. Men selv folk med en høj indtægt har lommesmerter. En finansrådgiver beretter: „En af mine første klienter tjente 187.000 dollars [godt 1 million] på et år . . . Familiens kreditkortgæld alene var lige under 95.000 dollars [553.000 kroner].“

Føromtalte Michael tøvede med at søge økonomisk rådgivning af en anden grund. Han indrømmer: „Jeg var bange for at andre ville anse mig for naiv eller dum.“ Men sådanne betænkeligheder er ubegrundede. At administrere penge kræver andre færdigheder end at tjene dem, og de færreste har lært det første. En socialrådgiver bemærker: „Vi kommer ud af gymnasiet med større viden om den ligebenede trekant end om at spare.“

Det er imidlertid forholdsvis let at lære at budgettere. Man skal blot lave en kolonne med indtægter og en med udgifter — og så holde udgifterne lavere end indtægterne. Faktisk kan det være fornøjeligt at lægge budget, og det er tilfredsstillende at holde det.

Hvordan man kommer i gang

Lad os begynde med listen over indtægter. De fleste skulle have let ved det, da man almindeligvis kun har få indtægtskilder — løn, rente af opsparing og så videre.

Men se bort fra usikre indtægter, for eksempel overtidsbetaling, bonus og gratiale. Finanskonsulenter siger advarende at man let kommer til at stifte gæld hvis man satser på usikre indtægtskilder. Hvis de hypotetiske indtægtsmuligheder giver afkast, kan man bruge pengene på noget familien ønsker sig, til hjælp for andre eller som bidrag til et godt formål.

Det er straks sværere at opstille en liste over udgifter. Robert og Rhonda, som vi nævnte i de foregående artikler, kunne ikke begribe hvor deres surt tjente penge blev af. Robert forklarer hvordan de løste problemet: „I en måned havde vi begge et stykke papir på os og skrev hver eneste lille udgift ned. Vi noterede endda de penge vi brugte på en kop kaffe. Og hver aften førte vi posteringerne ind i den budgetbog jeg havde købt.“

Samvittighedsfuld bogføring af alle penge man giver ud, leder en på sporet af de penge der ’uforklarligt fordufter’. Hvis man kender sine forbrugsvaner godt, kan man overveje at undlade en detaljeret specificering af det daglige pengeforbrug og nøjes med at holde regnskab med de månedlige udgifter.

De månedlige udgifter

Man kan eventuelt opstille et skema som det der er gengivet ovenfor. I kolonnen „Faktiske udgifter“ indfører man hvert betalt beløb. Begræns antallet af kategorier. Brug for eksempel fællesbetegnelser som „Mad“, „Bolig“ og „Tøj“. Men udelad ingen relevante underkategorier. Robert og Rhonda brugte temmelig mange penge på at spise ude, og derfor var det nyttigt for dem at holde „Spise ude“ adskilt fra „Dagligvarer“. Hvis man er meget gæstfri, kan man også oprette en underkategori der hedder „Gæster“, under „Mad“. Hensigten er at skemaet skal udtrykke ens individuelle forbrug og ønsker.

På skemaet må man ikke glemme kvartalsvise, halvårlige, årlige og andre tilbagevendende udgifter, såsom forsikringer, skat og afgifter. Dem skaffer man plads til på månedsbudgettet ved at dele beløbet med det antal måneder der er mellem de respektive forfaldsdatoer.

En vigtig post på udgiftssiden er „Opsparing“. Mange inkluderer ikke opsparing i de faste udgifter, men det er klogt at lægge noget af den månedlige indtægt til side til uforudsete udgifter. Grace Weinstein fremhæver med følgende ord nødvendigheden af at medregne opsparing blandt udgiftsposterne: „Har man ikke råd til at opspare mindst fem procent af sin indkomst efter skat (et absolut mindstemål), må man gribe til skrappere midler. Undgå kreditkøb, lav om på vanerne, og nøjes med det strengt nødvendige.“ Ja, husk at reservere noget til månedlig opsparing.

Det anbefales fra mange sider at man hensætter et beløb der mindst svarer til et halvt års indtjening, så man har noget at tære på under eventuel arbejdsløshed. En finansrådgiver siger: „Hvis man får lønforhøjelse, bør man spare halvdelen op.“ Mener du at det er umuligt for dig at spare op?

I så fald kan du lære af Laxmi Bai, der i lighed med mange andre i Indiens landområder er meget fattig. Hun begyndte at lægge lidt ris til side hver dag af den portion hun tilberedte til familien. Med mellemrum solgte hun den oplagrede ris og satte pengene i banken. Det åbnede mulighed for et banklån da hun gerne ville hjælpe sin søn i gang som cykelsmed. Sådanne beskedne opsparinger har ifølge avisen India Today gjort en stor forskel i manges tilværelse. For nogle har det været vejen til økonomisk uafhængighed.

At overholde budgettet kræver mere end at afveje indtægter med udgifter. Man skal desuden holde udgifterne under indtægterne, så måske er der ingen vej uden om sparsommeligheden.

Hvad er nødvendigt?

Bemærk rubrikken „Nødvendigt?“ i skemaet på side 9. Den er vigtig, især hvis man opdager at det samlede beløb under „Anslåede udgifter“ overstiger indkomsten. Men det kan koste hovedbrud at afgøre om en bestemt post repræsenterer en nødvendighed, og hvor stort et beløb man skal sætte af til den. Det gælder navnlig i disse omskiftelige tider, hvor vi konstant bombarderes med nye produkter der opreklameres som „uundværlige“. Opdel alle påtænkte anskaffelser i tre kategorier: absolut uundværligt, måske uundværligt eller bare rart at have.

Se på hver udgift i opstillingen, og når du har vejet omhyggeligt for og imod, skriv da et plus (+) hvis det er en absolut fornødenhed, og et minus (÷) hvis den sorterer under det der er rart at have. Skriv et spørgsmålstegn (?) hvis du er i tvivl. Og husk at totalbeløbet i „Anslåede udgifter“ ikke må overstige den månedlige indtægt!

Det er indlysende at man så begynder med at slette de projekterede anskaffelser der er markeret med ? og ÷. Måske er det ikke nødvendigt at se helt bort fra dem. Tanken er at man ved hvert ønske vurderer om nytten berettiger udgiften, og luger ud hvor svaret er nej. Robert og Rhonda blev på den måde klar over at de hver måned brugte 500 dollars (2900 kroner) på at spise ude. Vanen var opstået fordi ingen af dem kunne lave mad. Rhonda tog sig sammen til at indhente den forsømte viden, og hun siger: „Nu er det blevet en fornøjelse at lave mad, og vi spiser oftere hjemme.“ Robert tilføjer: „Nu spiser vi kun ude i særlige anledninger, eller når det er nødvendigt.“

Hvis ens tilværelse ændres radikalt, nyvurderer man måske sin mening om nødvendigheder fuldstændig. Som nævnt i den indledende artikel styrtdykkede Anthonys indkomst, fra 48.000 dollars (knap 280.000 kroner) om året til under 20.000 dollars (116.000 kroner), og den holdt sig på det niveau i to år. Hvis det overgik dig, kunne det blive påkrævet med et nødbudget hvor du eliminerede alt overflødigt.

Det gjorde Anthony. Ved drastisk at indskrænke udgifterne til mad, tøj, transport og fritid, lykkedes det med nød og næppe familien at beholde huset.a „Vi måtte som familie finde frem til hvad der var reelle behov, og hvad der var ønsker,“ fortæller han, „og vi har lært noget af det. Nu kender vi til at være tilfredse med at have mindre.“

Bring gælden ned

Ukontrolleret gæld kan spolere ens bestræbelser på at sætte tæring efter næring. Langfristede lån til bekostning af goder som et hus der stiger i værdi, kan være fornuftig gæld. Men gæld på kreditkort der bruges til de daglige udgifter, kan ruinere én. Derfor giver bladet Newsweek dette råd: „Sørg for ikke at skulle betale så meget som en penny i afdrag på kreditkort.“

Økonomiske eksperter råder til at man afvikler kreditkortgæld, selv hvis det betyder at man bliver nødt til at gøre indhug i sin opsparing. Der er ganske enkelt ingen fornuft i at have gæld med en tung rentebyrde og samtidig have en opsparing der kun får tilskrevet lave renter. Da Michael og Reena indså det, solgte de deres obligationer og betalte alt hvad de skyldte på deres kort, og de besluttede at det ikke skulle komme så vidt igen.

Robert og Rhonda havde ingen formuegoder og tyede til et skrabet budget. Robert fortæller: „Jeg tegnede et søjlediagram som viste hvordan vores gæld mindskedes måned for måned. Det blev hængt op i soveværelset, så vi kunne se det hver morgen, og det fornyede vores beslutsomhed hver dag.“ Ved årets udgang kunne de glæde sig over at deres gæld på 6000 dollars var bragt ud af verden.

I nogle lande er selv fast ejendom ikke så god en investering som det engang var. Hvis man køber hus, risikerer man at prioriteterne i sidste instans koster store summer. Hvordan kan man reducere udgifterne på sit hus? Newsweek anbefaler: „Præstér en større udbetaling end pengeinstituttet forlanger, eller køb et billigere hus. Hvis du allerede har hus, så modstå fristelsen til at købe et dyrere.“

Udgifterne til billån kan holdes nede med en stor udbetaling. Men den er man nødt til at spare sammen til i forvejen, så der skal skaffes plads til den på familiebudgettet. Var det for resten en idé med en velholdt brugt bil?b De lave anskaffelsesomkostninger befrier måske én for dyre renter. Kan det tilmed lade sig gøre at købe en kontant?

Kommer dit budget til at fungere?

Om du får dit budget til at fungere, afhænger i vid udstrækning af hvor realistisk det er. „Budgettet duer ikke hvis det er så stramt at det ikke kan holde måneden igennem,“ siger et ægtepar der har gode erfaringer med at leve efter et budget.

En anden vigtig betingelse for et velfungerende budget er god kommunikation mellem familiemedlemmerne. De der skal leve efter et budget, bør have lejlighed til at give deres besyv med og blive taget alvorligt. Hvis de enkelte i familien forstår hinandens behov og ønsker og har et grundigt kendskab til familiens økonomi, går samarbejdet sandsynligvis mere gnidningsløst, og det øger chancen for at familiebudgettet holder.

I disse kritiske tider, mens verdens scene hele tiden skifter, forstærkes også den privatøkonomiske belastning. (2 Timoteus 3:1; 1 Korinther 7:31) Vi har brug for „praktisk visdom“ for at klare tilværelsens udfordringer i nutiden. (Ordsprogene 2:7) Et budget er måske netop det der sætter dig i stand til det.

[Fodnoter]

[Tekstcitat på side 11]

Ved hvert ønske bør man vurdere om nytten berettiger udgiften

[Tekstcitat på side 12]

Vogt dig for at skulle betale renter på dit kort!

[Oversigt på side 9]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

MÅNEDLIGE UDGIFTER OG VURDERINGER Måned

UDGIFTER Faktiske udgifter Nødvendigt? Anslåede udgifter

Mad:

Dagligvarer

Spise ude

Gæster

Bolig:

Afdrag eller husleje

Vand, el, vedligeholdelse

Tøj

Transport

Gaver

●

●

●

Opsparing

Skat og afgifter

Forsikring

Diverse

I alt (jævnfør indtægterne)

MÅNEDLIGE INDTÆGTER

Løn

Eventuel lejeindtægt

Renter af opsparing

I alt (jævnfør udgifterne)

[Illustration på side 10]

God kommunikation i familien er vigtig for et velfungerende budget