Bruger du mere end du tjener?

Af „Vågn op!“-​korrespondent i Canada

„Klip ikke større kåbe end du har klæde til.“ — Et gammelt engelsk ordsprog

„UDEN et budget er livet en tragedie,“ siger Mike.

„Uden økonomisk planlægning ville hver eneste privatperson og hvert eneste firma snart befinde sig i en tilstand af kaos,“ tilføjer Claude.

’Jeg kan nu ikke lide tanken om et budget der sætter grænser for mig,’ siger du måske. ’Faktisk kan jeg ikke engang lide ordet budget.’ Jamen, så kald det økonomisk planlægning, som Claude gør. Eller kald det administration af pengene, som andre gør. Uanset hvad man vælger at kalde det, må man — hvis man hører til det store flertal — passe på ikke at ’klippe større kåbe end man har klæde til’, eller, som man siger i Danmark, ’slå større brød op end man kan bage’. Ja, man må undgå at leve over evne. Og derfor har de fleste brug for et budget.

Stadig flere privatpersoner går konkurs. Stigende priser, inflation, høje rentesatser og andre faktorer gør det svært at få pengene til at slå til. I mindre udviklede lande kan tanken om at lægge et uge- eller månedsbudget naturligvis forekomme meget fjern. For millioner af mennesker er blot det at overleve én dag ad gangen, en udfordring.

Hvordan vor situation end er, må vi, for at skaffe penge til mad, tøj, varme, medicin, transport, uddannelse og adspredelse, have overblik over hvilke midler vi har til rådighed, så de kan blive fordelt rigtigt. Dette viser værdien af at lægge et budget.

’Men hvorfor skulle det være nødvendigt for mig at lægge et budget nu, når jeg altid har kunnet klare mig uden?’ spørger du måske. Simpelt hen fordi pengenes købekraft hele tiden forringes. Hvad skyldes det?

Verdens økonomiske situation varsler intet godt for os som jævne borgere. Lande i Afrika, Østeuropa, Central- og Sydamerika rystes i deres økonomiske grundvold af en kæmpemæssig gæld.

Denne gæld hæmmer den økonomiske vækst, ikke blot i de lande der låner penge, men også i de lande der udlåner. Da stort set alle verdens nationer er i dyb gæld, mindskes også købekraften af vort eget lands valuta. Uanset hvor man bor hører man folk sige: ’Vi må simpelt hen vænne os til at leve af den løn vi får og ikke af hvad vi tror vi får.’ Det kan et personligt budget hjælpe én til at gøre.

Mike og Claude, der er investeringsrådgivere i Canada, har i årenes løb vist sig at være gode til at administrere penge. De er stærke fortalere for at man med sikkerhed ved hvad der bliver af ens penge.

Hvordan lægger man et budget?

’Får jeg flere penge ved at lægge et budget?’ kunne du måske tænke dig at vide. „Nej, men det vil hjælpe dig til at finde ud af hvad pengene er brugt til, og denne viden kan så igen hjælpe dig til at føre kontrol med de penge du er nødt til at give ud og til at bruge dem på den bedste måde,“ svarer Claude.

’Ja, men hvis jeg fik bare lidt mere i løn kunne jeg sagtens klare mig, og så ville jeg ikke have brug for et budget,’ hævder nogle. Det er imidlertid ønsketænkning. „Selv verdens største firmaer, der har indkomster i milliard-klassen, må lægge budget,“ bemærker Mike. En gallupundersøgelse har desuden vist at folk i alle indtægtsgrupper føler det samme — at de har brug for bare lidt flere penge for at få det til at løbe rundt! Hvorfor? Fordi de fleste bruger mere end de har.

Prøv at betragte det på denne måde: Ville du begive dig ud på en lang køretur uden at planlægge turen først? Ville du begynde at sy en kjole uden at vide om du havde stof nok til at gøre den færdig? Eller ville du lægge dej til et større brød end din ovn kunne rumme? Det kræver forudseenhed og planlægning at fuldføre det man begynder på og få et godt resultat ud af det. Som Jesus Kristus for længe siden sagde: „Hvem af jer som ønsker at bygge et tårn, sætter sig ikke først ned og beregner omkostningerne for at se om han har nok til at gøre det færdigt?“ — Lukas 14:28.

Beregn omkostningerne

Det behøver ikke at være ubehageligt at sætte sig ned og lægge et budget. Se det i et positivt lys som Mike gør — han kalder det „en forbrugsplan“. Claude omtaler et budget som „en oversigt over hvad der bliver af pengene“. Et budget viser hvordan indtægterne skal fordeles. Med det i hånden kan man finde ud af (1) hvad ens surt tjente penge i øjeblikket bliver brugt til, (2) hvad de ikke behøver at blive brugt til, og (3) hvad nogle af dem måske burde blive brugt til. Du vil opdage at en sådan fornuftig administration af pengene ikke gør livet mindre spændende — tværtimod. Mike udtrykker det med disse ord: „En familie der ikke har økonomiske bekymringer kan lettere opnå lykke og tilfredshed.“ Når man lægger budget er der altså ingen grund til at opfatte sig selv som en gnier — man bør snarere betragte sig selv som en administrator af familiens penge.

Hvordan går man så frem når man har sat sig ned for at lægge budget? Først udregner man hvad man i gennemsnit har i indtægter om måneden. (De fleste synes at det er lettest at arbejde med et budget på månedsbasis.) For at gøre dette må man først sammenlægge alle familiens indtægter: Lønninger, renteindtægter, tilbagebetalt skat og alle andre indtægtskilder. Husk at modregne det beløb der trækkes fra lønnen til skat og lignende. Hvis nogle af indtægterne er ugentlige, ganger man dem med 4,3. Derved får man den omtrentlige indtægt pr. måned. Læg nu alle indtægterne sammen. Dette beløb er hvad man kan bruge hver måned — ikke mere!

Læg nu alle de regninger sammen der skal betales regelmæssigt: husleje, afdrag, lys og varme, telefon og så videre. Da en del af disse regninger kommer hver måned, ser man nu hvorfor det er mest praktisk at udregne indtægterne på månedsbasis. Husk at medregne poster som mad, drikke, aviser og andet som familien sandsynligvis betaler kontant hver uge. Har du nu fået det hele med? Hvad med de gennemsnitlige udgifter til tøj? Rejser og ferier? Adspredelser? Reparationer og vedligeholdelse i hjemmet? Rensning af tøj? Disse poster glemmer man ofte at regne med.

Andre udgifter skal måske kun betales hvert hele eller halve år, for eksempel skat, forsikringer og afgifter i forbindelse med bilen. Del disse med seks eller tolv for at finde den månedlige udgift. Hvor store er dine samlede udgifter hver måned?

Budgettets værdi

Nu er du nået så langt at du kan sammenligne dine månedlige indtægter med dine udgifter. Hvad er resultatet? Det er jo en fordel hvis du har tilstrækkelig mange penge til at du kan betale dine regninger. Men læg ikke budgettet til side endnu. Det vil for eksempel være klogt ikke kun at spare sammen til de månedlige udgifter, men også til de uforudsete udgifter der uden tvivl kommer i årets løb. Der er sikkert et eller andet der går i stykker eller bliver slidt op. Det må man tage med i betragtning.

’Godt. Men hvad så hvis det viser sig at mine indtægter ikke kan dække mine udgifter?’ spørger du måske. Husk at når man ifølge Lukas 14:28 skulle beregne omkostningerne før man byggede et tårn, var det ’for at se om man havde nok til at gøre det færdigt’. Værdien af et budget er altså at det hjælper én til at finde ud af hvad man har råd til. Lær at være tilfreds med det nødvendige. Bibelen hjælper os til at tænke i disse baner idet den siger: „Vi har ikke bragt noget med ind i verden, og vi kan heller ikke bringe noget med ud. Når vi har føde og klæder skal vi være tilfredse med disse ting.“ (1 Timoteus 6:7, 8) Ja, ting som føde og klæder kan vi ikke undvære, men vi kan sandsynligvis skære ned på vore udgifter til underholdning, sport eller unødig luksus.

Prøv nu at se nærmere på andre udgifter. Hvor meget bruger du på alkoholiske drikke? Som bogen Canadian Book of Money påpeger, „kan den daglige hyggestund med en drink eller to koste dig 500 dollars [5000 kroner] om året“. Andre ser deres lønninger gå op i røg. En der ryger to pakker om dagen, bruger omkring 15.000 kroner om året på cigaretter. Nogle har tillagt sig den vane at spise ude en gang om ugen, men det kan koste nogle familier en betragtelig del af ugelønnen. Det samme kød eller de samme skaldyr kunne købes for et langt mindre beløb og nydes derhjemme — derved sparer man også benzin, drikkepenge og parkeringsudgifter. Kunne du bruge omkring 25.000 mere om året? Det er hvad man i nogle tilfælde kan spare alene på disse områder. Der er naturligvis mange andre måder at spare på. Nogle af disse er anført i rammen på modstående side.

Hvad stiller man nu op med de tal man er nået frem til? Der findes flere forskellige gode metoder at administrere pengene på. Hvilken du vælger at benytte afhænger af omstændighederne og af hvad du finder praktisk.

Nogle praktiske metoder

Konvolutmetoden: Dette enkle system går ud på at man mærker nogle konvolutter med de udgiftsposter man nødvendigvis må dække: „Husleje“, „Mad“, „Benzin“, „Varme“, og så videre. I hver konvolut lægger man så det nødvendige beløb. Hvis nogle indtægter er ugentlige mens udgifterne skal betales en gang om måneden eller måske kun en gang om året, lægger man hver uge en del af beløbet i konvolutten, så man har det fulde beløb når regningen skal betales. I juli vil man således lægge noget til side til den følgende vinters varmeregninger. Denne metode fjerner mange af bekymringerne i forbindelse med ens udgifter. Men husk: Lad dig ikke friste til at „låne“ fra en konvolut!

Checkmetoden: Denne metode er dybest set den samme som konvolutmetoden, bortset fra at man sætter familiens indtægter i banken. Banken fungerer da som „konvolutter“, og når man skriver en check for at betale en regning, svarer det til at man tager pengene ud af en konvolut. (Noget tilsvarende kan også gøres med postgiro.) Checkmetoden har nogle fordele: (a) Man kan få en lille rente af sine penge mens de står i banken, hvilket måske kan være med til at opveje lidt af inflationstabet, (b) det er mere sikkert at sætte et kontant beløb i banken end at opbevare pengene i hjemmet, og (c) man er ikke så fristet til at „låne“ af pengene og bruge dem til andet end det de var beregnet til. Endelig kan man også få banken til at ordne alle ens faste udgifter fra en almindelig bankkonto, hvor renten er større end på en checkkonto.

Hvorfor ikke gøre det til et familieanliggende at lægge budget? Når man sætter sig ned for at beregne omkostningerne vil det være sundt for børnene at være med. Derved kan de lære mere om pengenes værdi og se hvor mange penge der for eksempel bliver brugt på mad og tøj til dem. Det vil hjælpe dem til bedre at huske at slukke lyset, at passe godt på deres tøj, og at undgå at smide mad ud — noget man gør i de fleste hjem i den vestlige verden.

Tab nu ikke modet hvis det første budget du lægger ikke holder eller efter kort tid ikke længere er tidssvarende. Ligesom alle andre planer må budgetter ajourføres og tilpasses de skiftende omstændigheder. Foretag de nødvendige forandringer. Når du får større erfaring vil du kunne lægge et bedre budget. Måske kan det hjælpe dig at betragte forslagene i rammen på følgende side.

Bogen Money Management sammenfatter det hele med disse ord: „At få det til at løbe rundt har intet at gøre med at tjene mere eller bruge mindre; det gælder simpelt hen om i forvejen at få indtægter og udgifter til at balancere, så man undgår bekymringer på dette område.“ Ja, „klip ikke større kåbe end du har klæde til“.

[Ramme på side 27]

KUNNE DU SPARE PÅ DISSE OMRÅDER?

Nogle af de følgende forslag er måske ikke så aktuelle der hvor du bor. Vi er dog sikre på at du kan anvende mange af dem. Vi foreslår dig at se nærmere på hvordan du kan spare ved at gøre brug af de af nedenstående forslag der er aktuelle for dig og anvende lignende principper på områder der ikke er nævnt her.

HJEMMET

Badeværelset:

□ Tager du brusebad i stedet for karbad?

□ Lader du være med at stå for længe under bruseren?

Møbler:

□ Undersøger du hvad det koster at få møblerne istandsat og ompolstret i stedet for at købe nye?

INDKØB/​MAD

Tøj og sko:

□ Venter du med at købe til der er udsalg?

□ Kan du selv reparere, sy om, udskifte for og lynlåse?

□ Undersøger du om det er muligt at købe brugte husholdningsartikler og brugt legetøj?

□ Holder du øje med om de lokale auktioner tilbyder brugsgenstande til hjemmet? Og kigger du efter i lokalavisens „køb og salg“-spalte?

Købmandsvarer og diverse:

□ Køber du friske fødevarer i sæsonen så du selv kan sylte eller nedfryse?

□ Kunne du planlægge flere middage med kun én ret, og udnytte billige tilbud?

□ Køber du ind i så store mængder at du får rabat?

□ Sammenligner du priserne i de forskellige butikker?

□ Ville det være mere økonomisk at bage brød og kager selv?

□ Kunne du selv avle grøntsager (i baghaven, i kolonihaven, i venners have eller et andet sted?)

□ Bekæmper du tendensen til at frådse eller købe luksuriøse madvarer?

TRANSPORT

□ Er det billigere at benytte offentlige transportmidler end at have bil og betale de dermed følgende udgifter til benzin, reparationer, afgifter og forsikring?

□ Er den bil du i øjeblikket har — hvis den holdes i god stand — billigere end en ny?

□ Planlægger du dine ærinder — sygebesøg, afhentning af børn, og så videre — så du ikke behøver at køre så mange gange?

□ Køber du olie, frostvæske og sprinklervæske i så store mængder at du får rabat og selv kan fylde op når det er nødvendigt?

□ Sørger du for at have det mest økonomiske lufttryk i dækkene?

□ Undgår du at lade motoren gå i tomgang, at starte og standse hyppigt og at køre megen bykørsel?

□ Går du når det er muligt, eller cykler du når du har ærinder i nabolaget?

□ Undgår du om vinteren at lade bilen varme op unødvendigt længe?

□ Gør du brug af den service bankerne ofte tilbyder med hensyn til at betale dine regninger med penge fra din konto, hvorved du sparer porto og unødvendige køreture?

INSTALLATIONER

Luftkonditionering:

□ Gør klimaet det virkelig påkrævet der hvor du bor?

□ Ville det være mere økonomisk at have en almindelig ventilator?

□ Bliver luftkonditioneringsanlægget kun brugt når det er virkelig nødvendigt?

□ Forårsager det spild ved at køle så kraftigt at temperaturen bliver lavere om sommeren end den er om vinteren?

Opvaskemaskine/vaskemaskine:

□ Fylder du maskinen med den anbefalede mængde, hverken mere eller mindre?

□ Hænger du tøjet op så det kan tørre i stedet for at bruge tørretumbler?

□ Afmåler du mængden af vaskemiddel?

Varme:

□ Sørger du for at temperaturen er lav?

□ Skruer du ned for termostaterne om natten?

□ Trækker du gardinerne for i skyggesiden og fra i solsiden om vinteren? (Gør du det modsatte om sommeren?)

Lys:

□ Bliver lyset slukket når der ikke er brug for det?

□ Er det muligt at udskifte pærerne med nogle svagere? Eller kunne I klare jer med færre lyskilder?

Komfur eller ovn:

□ Tilrettelægger du kostplanen sådan at du kan tilberede flere måltider samtidig, og således udnytte ovn eller blus fuldt ud?

□ Opbevares rester hensigtsmæssigt, så de kan anvendes igen som en del af et andet måltid?

Telefon:

□ Bruges den kun til nødvendige opringninger, og begrænses taletiden?

□ Foretages nødvendige udenbyssamtaler på tidspunkter hvor det er billigere at telefonere?

Fjernsyn:

□ Bliver der slukket for det når der ikke er nogen der ser programmet?

□ Ser I kun de udsendelser I i forvejen har planlagt at se?

Andet:

□ Bliver der slukket for alle elektriske installationer når der ikke er brug for dem?

□ Kunne du selv foretage flere reparationer i hjemmet?

□ Er vandvarmeren skruet ned til en forholdsvis lav temperatur? Afbrydes den manuelt eller automatisk?

SIDST MEN IKKE MINDST

□ Tænker du dig grundigt om før du køber nyt eller falder du for „tilbud“ du egentlig ikke har brug for?

[Illustration på side 23]

„Klip ikke større kåbe end du har klæde til.“ Det vil sige at kåbens størrelse og snit afgøres af hvor meget klæde man har til rådighed. Man må med andre ord undgå at leve over evne