Habuen — en slange man bør have respekt for

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT PÅ OKINAWA

LUFTEN var fugtig og stillestående den aften. Det var lige holdt op med at regne, og med rolige bevægelser viftede indbyggerne sig for at fremkalde en let brise. Pludselig lød der høje råb: „Habu!“ „Der er en habu!“ Råbene alarmerede landsbyboerne. Voksne greb deres stokke og løb af sted; nysgerrige børn rendte efter dem. Hvor var den? Alle var nervøse, da det kan være livstruende at blive bidt af denne to meter lange slange. Indbyggerne var lettede da nogle af de ældre havde ramt slangens hoved med deres lange stokke og slået den bevidstløs. Den blev hurtigt lagt i en sæk for at blive solgt levende.

På Ryukyuøerne i Det Østkinesiske Hav har alle, fra børn til bedsteforældre, stor respekt for habuen. Denne gulplettede slange eller grubeorm, som er beslægtet med lanseslangerne, findes på nogle af disse øer. Lad os betragte den frygtindgydende slange lidt nærmere. Men vi må huske at holde os på afstand af den!

Et frygtindgydende dyr

Habuernes udseende varierer meget. Nogle har en mørk, grønbrun marmorering der gør dem næsten usynlige i græs og blandt nedfaldne blade. Andre har et mørkere udseende der er velegnet til habuernes natlige aktiviteter og når de vanemæssigt skjuler sig på mørke steder.

Denne slange er lidt nærsynet, men besidder evner vi ikke har. På hver side af hovedet har den for eksempel to hulrum eller gruber. Disse hulrum mellem øjne og næsebor er meget følsomme temperatursanseorganer. Disse organer hjælper den til at „se“ infrarød stråling, som vi mennesker opfatter i form af varme. Dette gør at habuen meget præcist kan opdage og angribe en varm lille mus selv i totalt mørke.

Mange har set når en slange vibrerer med tungen i luften. Tungen tjener som en usædvanlig ’ekstra næse’. Ved at spille med tungen opsamler habuen luftbårne kemiske partikler. Når tungen trækkes ind i munden igen, berører den et organ i ganen der er følsomt over for kemiske stoffer. Med denne ’ekstra næse’ opsamler habuen et væld af kemiske informationer fra luften.

„Efter et angreb bliver habuen ved med at vibrere med tungen i flere omgange,“ siger forskerne R. M. Waters og G. M. Burghardt fra Tennessees universitet. Hvorfor søger habuen efter kemiske stimuli i luften efter et angreb? Det hænger sammen med at der altid er en risiko for at det desperate bytte foretager et modangreb. Derfor slipper habuen ofte sit offer, efter at den har indsprøjtet sin gift. Når giften begynder at virke, leder habuen efter sit bytte ved at ’lugte’ sig frem med tungen.

Når habuen har opsporet sit nu hjælpeløse bytte — det være sig en mus, en fugleunge eller en fugl — begynder den at sluge det „med hud og hår“ — hoved, fødder, hale, pels, fjer og det hele. Underkæben kan sættes af led, hvorved kæberne kan adskilles, så selv et bytte i stor størrelse kan sluges. En hel kat blev fundet i bugen på en habu. Dette er udstillet på et af habu-forskningscentrene på Okinawa.

Hvad sker der hvis en habu mister en gifttand under et angreb? Så vil tanden blive erstattet af en ny. Det er grunden til at nogle habuer er blevet set med to gifttænder i hver side af munden. Habuen kommer imidlertid ikke til at sulte, selv om den skulle miste alle sine gifttænder. Man har registreret en habu som har overlevet i tre år kun på vand.

Pas på angreb

Mens kobraslangen fra Sydøstasien og den sorte mamba fra Afrika indsprøjter nervegift, indsprøjter habuen en stærk hæmorrhagisk gift. Den kaldes hæmorrhagisk fordi den ødelægger blodkarrene og forårsager blødninger. Giften fremkalder en brændende smerte og hævelse, og den kan være dødelig.

Nogle tror at slanger ligger i baghold og jager mennesker, men det er ikke tilfældet. Habuen betragter ikke mennesket som en lækkerbisken. Men hvis man uforvarende træder på en habu eller trænger ind på dens territorium, vil den måske gå til angreb. De fleste ofre er blevet bidt mens de har befundet sig på en habus jagtterræn, som for eksempel i køkkenhaver eller i sukkerrørsplantager. Øboerne går aldrig i højt græs uden at beskytte deres ben, og om aftenen har de en lommelygte med. Habuerne er især aktive om natten. Man bør også huske at disse slanger er dygtige til at bevæge sig i træer, hvor de om sommeren finder skygge og desuden kan komme tæt på intetanende fugle. Pas derfor på dit hoved, og hold øje med hvor du træder når du er i nærheden af habuens levested.

Det bedste man kan gøre, er ikke at give denne slange en chance for at komme ind hvor man bor. Tildæk derfor alle huller i en bygnings fundament og ydervægge og hold haven fri for højt græs. Med andre ord: Sørg for at der ikke er nogen steder hvor habuen kan gemme sig.

Hvis man bliver bidt

Hvad kan der ske hvis man møder en af disse giftslanger? Habuen vil sikkert rulle sig sammen og danne en S-formet bue med kroppens forende. Og så går den til angreb! To tredjedele af dens krop svirper frem i et pludseligt udfald, med kæberne vidt åbne og gifttænderne forrest.

Gå ikke i panik. Undersøg om det var en habu der angreb dig. Hvis der kommer to røde pletter med omkring 2 centimeters mellemrum dér hvor gifttænderne er trængt igennem huden, er du blevet bidt af en habu. Eftersom nogle slanger kan have tre eller fire gifttænder, kan der være flere røde pletter. Snart vil du føle en brændende fornemmelse i bidstedet der bliver stærkere og stærkere — som om det stod i flammer. Tilkald hjælp. Sug derefter giften ud og spyt den ud på jorden. „Sug blod ud mindst ti gange,“ siger Handbook for the Control of Habu, or Venomous Snakes in the Ryukyu Islands. Tag til et hospital der har serum mod denne slangearts gift. Men løb endelig ikke, for så vil giften hurtigt blive spredt i kroppen, hvilket forværrer skaden og forsinker helbredelsen. Hvis du ikke kan nå et hospital inden for en halv time, må du lægge en årepresse på den arm eller det ben du er blevet bidt i. Den skal placeres nærmere hjertet end biddet, hvorved spredningen af giften forsinkes. Bind den ikke for stramt, eftersom pulsen kan påvirkes. Løs pressen hvert 10. minut for blodcirkulationens skyld.

Masatoshi Nozaki og Seiki Katsuren fra habu-forskningsafdelingen på Okinawas Præfektorale Institut for Sundhed og Miljø, har udtalt til Vågn op! at personer der er blevet bidt, ikke permanent bliver immune over for habuens gift. Tidligere førte et bid ofte til amputering, men i dag er det kun de færreste som mister et lem, og langt færre dør af et habu-bid. Takket være effektive medikamenter og terapeutiske teknikker bliver 95 procent af ofrene raske. Kun de der ikke søger lægehjælp eller som bor langt væk fra et hospital, kan lide alvorlig skade.

Habuer som handelsvare

Habuen har få fjender i naturen. Huskatte og hunde har en tendens til at drive løjer med den. En ugiftig slange der kaldes akamata, nogle væseler, vildsvin og høge står opført blandt dens fjender. Til trods for at mangusten blev bragt til Ryukyuøerne i den hensigt at holde habu-bestanden nede, har dette ikke kunnet udrydde den.

Mennesket er habuens værste fjende. Ligesom landsbyboerne der øjeblikkelig løb af sted da én råbte „Habu!“, er der mange som er ivrige efter at fange en habu i det øjeblik den viser sig. Markedsværdien for en habu ligger på mellem 80 og 100 dollars, og den fristelse kan mange ikke modstå — trods de farer der er forbundet med at fange den.

Hvad kan habuen bruges til? Man fremstiller en sundhedsdrik af den, samt tørret slangepulver, der også indtages af helbredsmæssige grunde. Levende habuer bruges også i shows for at tiltrække turister. Skindet er selvfølgelig velegnet til at lave punge og bælter af, mens giften bruges til fremstilling af modgift. Uanset hvad denne slange kan bruges til, lyder rådet stadig: Hold dig på afstand af habuen!

[Illustration på side 10]

Habuen med dens gifttænder. Dens underkæbe kan sættes af led så den kan sluge et større bytte