Pas på! Jeg er giftig!
AF VÅGN OP!-KORRESPONDENT I AUSTRALIEN
GÆSTEARBEJDERE og besøgende der rejser til Australien, får ofte at vide at det vrimler med giftige slanger og edderkopper i dette store land. Af de mange edderkoppearter man kender til, findes der dog kun 1700 arter her i landet. En hel del af disse kunne godt bære et skilt med påskriften „Pas på! Jeg er giftig!“, men de fleste arter er dog harmløse.
Vi mennesker deler plads med omtrent 2500 slangearter på vor klode. I Australien findes der cirka 140 arter, og kun omkring 20 af disse er giftige. Er der nogen reel mulighed for at støde på et af disse giftige dyr?
Findes de i byerne?
Langt de fleste farlige giftslanger og edderkopper holder til i skove og andre tyndtbefolkede områder. I nogle kystbyer må folk imidlertid tage sig i agt for især edderkopper. Den australske „Sydney funnelweb spider“ lever for eksempel i og omkring Australiens største by, Sydney, hvilket dens engelske navn antyder. Denne faldlemsedderkop har sorte, udstående giftkroge og ligner mest af alt et levende mareridt.
Hannen er den farligste. Den er udrustet med en karakteristisk klo på det ene ben. Dens gift er fem gange så kraftig som hunnens. Edderkoppens latinske artsnavn er Atrax robustus. Bogen The Funnelweb kunne i 1980 oplyse: „I de sidste halvfjerds år er cirka nitten mennesker døde som følge af bid fra faldlemsedderkopper.“ I 1980 udviklede man den første effektive modgift mod disse edderkoppers gift.
En anden edderkop man må omgås med forsigtighed, er Latrodectus hasseltii, en australsk variant af den sorte enke. Den har en orangerød stribe aftegnet på sin sorte bagkrop. Striben kan også være lyserød eller lysegrå. Det er hunnen der er farlig. I 1956 fandt man en modgift mod dens til tider dødbringende bid. Denne edderkop er udbredt i hele Australien.
Pas på! Slanger!
Om natten kan man især i udkanten af byerne møde slanger på græsplæner eller i buskadser. Ganske få arter er farlige; det gælder for eksempel tigerslangen, dødsormen og taipanen. En tigerslange kan blive halvanden meter lang og kendes på de mørke striber der er aftegnet på dens krop. Når en tigerslange er ophidset, kan den give et højt og ru hvæs fra sig.
Dødsormen, som kan variere i farve, svirper med sin cremefarvede halespids for at tiltrække bytte. Ofte finder man denne slange i områder med sand. Den tykke dødsorm er kun cirka 60 centimeter lang.
Den frygtindgydende taipan kan derimod blive op til tre meter lang. Taipanen er brun med en lys snude. Den har store giftkirtler, og hos nogle varianter er gifttænderne over en centimeter lange. Engang blev en hest bidt af en taipan og døde fem minutter efter.
Hvad nu hvis jeg bliver bidt?
Modgift til brug ved både slange- og edderkoppebid er let tilgængelig, og giftinformationscentre over hele Australien har døgnvagt. De behandlingsmetoder der i dag anvendes mod slangebid, er effektive. Før i tiden åbnede man bidsåret og sugede giften ud, men det betragtes i dag som en både gammeldags og skadelig fremgangsmåde. Nu anbefaler sundhedsmyndighederne at patienten holder sig fuldstændig i ro. Hvis man er blevet bidt i en arm eller et ben, lægges en kompresforbinding mellem bidsåret og hjertet, og den berørte legemsdel immobiliseres ved hjælp af en skinne. Derefter skal patienten hurtigst muligt bringes til en læge eller et hospital.
Det er sjældent at man møder en faldlemsedderkop eller en Latrodectus hasseltii inden døre. Latrodectus hasseltii kan opholde sig ganske ubemærket i hjørnet af en garage eller et skur eller et andet roligt og uforstyrret sted, som for eksempel i et gammelt bilvrag, i en affaldsdynge eller i et toiletskur. Man bør sikre sig at man ikke uforvarende bringer disse dyr indenfor.
Hvor stor er risikoen for at blive bidt?
De fleste australiere har aldrig set en Latrodectus hasseltii eller en dødsorm, og det er de færreste der kender nogen som er blevet bidt af et sådant dyr. Hvis man tager nogle fornuftige forholdsregler, er risikoen for at blive bidt af en giftig slange eller edderkop i realiteten lig nul. De fleste giftige dyr holder sig på afstand af mennesker og bliver kun aggressive når de tirres eller trænges op i en krog.
Ikke desto mindre er det fornuftigt at udvise forsigtighed. En australsk forsker der har giftige dyr som speciale, har altid handsker på når han arbejder i haven og støvler på når han fisker, og i det hele taget bruger han sin sunde fornuft når han færdes i naturen. Hvorfor har han støvler på? Det er muligvis fordi de beskytter ham mod forskellige slags blæksprutter og gopler såvel som stenfisk.
Men måske skulle vi vente med at fortælle dig om dem til en anden gang.
[Illustration på side 24]
Latrodectus hasseltii (hun)
[Kildeangivelse]
Øverst: Med tilladelse af Australian International Public Relations
[Illustration på side 24]
Dødsorm
[Kildeangivelse]
Med tilladelse af Ross Bennett, Canberra, Australien
[Illustration på side 25]
Faldlemsedderkop
[Kildeangivelse]
Med tilladelse af Australian International Public Relations
[Illustration på side 25]
Taipan
[Kildeangivelse]
Med tilladelse af J. C. Wombey, Canberra, Australien