Unge spørger:

Hvorfor er det forkert at „mobbe“ andre?

’Jeg var kun ude på at lave sjov. Det er da ikke noget at gøre så meget vrøvl over! Desuden var Ron selv ude om det.’

ER DU større eller stærkere end de fleste af dine jævnaldrende? Eller er du slagfærdig, rapmundet og aggressiv? Så falder det dig måske let at skræmme og drille andre eller at gøre dig morsom på deres bekostning.

At tromle andre ned får måske dine venner til at le, men det er ikke noget du bør betragte som uskyldig morskab. Nogle forskere har opdaget at mobning skader offeret mere end man nogen sinde havde forestillet sig. I en undersøgelse blandt amerikanske skolebørn sagde „90 procent af dem der blev mobbet, at der fulgte andre problemer med — de fik dårligere karakterer, var mere nervøse og fik færre venner“. En 13-årig dreng i Japan „hængte sig selv efter at have skrevet et langt brev hvori han i detaljer berettede om hvordan han i tre år var blevet mobbet“.a

Hvad er det der får nogle til at mobbe andre? Og hvis du hører til dem der mobber, hvordan kan du da forandre dig?

Hvad er en mobber?

Bibelen fortæller at der før Vandfloden på Noas tid levede nogle der blev kaldt nefilim, et ord der betyder „de som bringer til fald“. Under deres terrorregime blev ’jorden fyldt med vold’. — 1 Mosebog 6:4, 11.

En mobber er imidlertid ikke kun en der slår andre eller koster rundt med dem. Alle der behandler andre, især de svage eller sårbare, grusomt eller hensynsløst, kan betegnes som mobbere. (Jævnfør Prædikeren 4:1.) Mobbere forsøger at herske over, true eller skræmme andre, men de fleste bruger munden, ikke knytnæven. Psykisk mobning — eksempelvis fornærmelser, sarkasme, latterliggørelse og brug af øgenavne — er faktisk det der er mest udbredt.

Der findes imidlertid også en mere underfundig form for mobning. Tag for eksempel det Lisab kom ud for. Hun voksede op med en gruppe veninder, men da hun blev 15 år, begyndte tingene at forandre sig. Lisa blev meget køn og tiltrak sig derfor en del opmærksomhed. Hun forklarer: „Mine veninder begyndte at holde mig udenfor og at sige ondskabsfulde ting om mig bag min ryg, og undertiden endda op i mit åbne ansigt.“ De spredte også løgne om hende og forsøgte at ødelægge hendes omdømme. Ja, jalousi fik dem til at mobbe hende på en hjerteløs måde.

Hvordan en mobber bliver til

Der er ofte en sammenhæng mellem en mobbers aggressive adfærd og vedkommendes familieforhold. En ung mand ved navn Scott siger: „Min far var aggressiv, og derfor blev jeg også aggressiv.“ Aaron havde det også svært derhjemme. Han mindes: „Jeg fandt ud af at folk kendte til vores familiesituation, vidste at den var anderledes end andres, og jeg brød mig ikke om at de havde medlidenhed med mig.“ Så når Aaron deltog i sport, skulle han altid vinde. Men at vinde var ikke nok. Han ydmygede også sine modstandere ved at stikke dem deres nederlag i næsen.

Brent er derimod opdraget af gudfrygtige forældre, men han indrømmer: „Jeg kunne få folk til at grine, men nogle gange gik jeg over stregen, og så kom jeg til at såre nogen.“ Brents ønske om at have det sjovt og at tiltrække sig opmærksomhed gjorde ham ligeglad med andres følelser. — Ordsprogene 12:18.

Andre unge påvirkes tilsyneladende af det de ser i fjernsynet. Kriminalfilm forherliger de ’seje fyre’ og får det til at virke som om det er umandigt at være venlig. Populære tv-komedier er fyldt med sarkasme. Nyhedsmedierne fremhæver ofte slagsmålene og det barske sprog spillerne bruger over for hinanden under sportsbegivenheder. Ens venner kan også påvirke den måde man behandler andre på. Hvis de mobber andre, kan man let føle sig fristet til at hoppe med på vognen for ikke selv at blive mobbet.

Hvis du mobber andre, er det imidlertid ikke kun dine ofre du skader.

Livsvarige konsekvenser

I tidsskriftet Psychology Today siges der: „Uvanen med at mobbe andre begynder måske i barndommen, men den kan vare ved efter at man er blevet voksen.“ En forskningsrapport der blev offentliggjort i avisen The Dallas Morning News, viste at „65 procent af de drenge der mobbede andre da de gik i anden klasse, var dømt for at have begået grove forbrydelser da de nåede 24-årsalderen.“

Sandt nok er det ikke alle mobbere der bliver kriminelle. Men hvis man har for vane at behandle andre fuldstændig hensynsløst, kan det give alvorlige problemer senere i livet. Hvis man for eksempel ikke har aflagt denne dårlige vane inden man bliver gift, kan det resultere i at man volder sin ægtefælle og eventuelle børn stor sorg. Eftersom arbejdsgivere foretrækker dem der ved hvordan de kan komme godt ud af det med andre, kan en brovtende adfærd skade ens muligheder for at få arbejde. Man vil heller ikke kunne få privilegier i den kristne menighed. Brent siger: „På et tidspunkt vil jeg gerne kvalificere mig til at blive ældste. Min far har imidlertid hjulpet mig til at indse at menighedens medlemmer ikke vil henvende sig til mig med deres problemer hvis de tror at jeg kunne finde på at sige noget sarkastisk.“ — Titus 1:7.

Hvordan du kan gøre forandringer

Det er ikke altid at man har let ved at se sine egne fejl. Bibelen advarer os om at man kan være „for mild i sit syn på sig selv til at finde sin misgerning og hade den“. (Salme 36:2) Det kan derfor være en god idé at du spørger dine forældre, en nær ven eller en moden kristen om deres iagttagelser angående din adfærd. Sandheden kan gøre ondt, men den vil måske hjælpe dig til at se hvilke forandringer du må foretage. (Ordsprogene 20:30) Aaron siger: „Jeg tror at det der hjalp mig mest, var at lytte til vejledning. De der var ærlige, fortalte mig hvori mit problem bestod. Det de sagde, var ikke altid det jeg havde mest lyst til at høre, men det var virkelig tiltrængt.“

Vil det sige at du er nødt til helt at ændre personlighed? Nej, det vil sikkert kun være nødvendigt at bringe din tankegang og adfærd „i den rette tilstand“. (2 Korinther 13:11) Hidtil har du måske ment at du var bedre end andre på grund af din størrelse eller dine kræfter eller fordi du er hurtig i opfattelsen. Bibelen tilskynder os imidlertid til ’i ydmyghed at agte de andre højere end os selv’. (Filipperne 2:3) Det er vigtigt at du indser at andre, uanset deres størrelse eller styrke, har nogle beundringsværdige egenskaber som du ikke har.

Det kan også godt være at du må bekæmpe tendensen til at være aggressiv og dominerende. Arbejd på ’ikke blot at have øje for dine egne interesser, men også for de andres’. (Filipperne 2:4) Hvis du vil sige din mening, skal du gøre det uden at komme med grovheder eller at være sarkastisk og uforskammet. — Efeserne 4:31.

Hvis du føler dig fristet til at mobbe andre, må du huske at Gud tilintetgjorde de tyranniske nefilim. (1 Mosebog 6:4-7; 7:11, 12, 22) Århundreder senere, på profeten Ezekiels tid, lod Gud forstå at han bestemt ikke brød sig om dem der ’skubbede’ og ’stangede’ de svage. (Ezekiel 34:21) Når du ved at Jehova hader tyranner, har du et stærkt incitament til at foretage de nødvendige forandringer.

Det er også en hjælp under bøn at grunde over Bibelens principper. Den gyldne regel lyder: „Derfor, alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem.“ (Mattæus 7:12) Når du føler dig fristet til at chikanere nogen, kan du spørge dig selv: ’Bryder jeg mig om at blive hundset med, truet eller ydmyget? Hvorfor behandler jeg så andre på den måde?’ Bibelen befaler os at være „venlige over for hinanden, inderligt medfølende“. (Efeserne 4:32) Jesus satte et fuldkomment eksempel i denne henseende. Til trods for at han var alle mennesker langt overlegen, behandlede han dem med venlighed, empati og respekt. (Mattæus 11:28-30) Prøv at gøre det samme når du står over for en som er svagere end dig selv, eller en der måske endda går dig på nerverne.

Hvad nu hvis din aggressive opførsel skyldes at du er vred over den måde du bliver behandlet på derhjemme? I nogle tilfælde er det forståeligt at man reagerer med vrede. (Jævnfør Prædikeren 7:7.) Bibelen fortæller os imidlertid at den retfærdige mand Job fik følgende advarsel: „Pas på at forbitrelsen ikke lokker dig til [at behandle andre] hånligt . . . Vogt dig, vend dig ikke til ondskab.“ (Job 36:18, 21) At du selv bliver behandlet dårligt, giver dig ikke ret til at udsætte andre for en dårlig behandling. Det er bedre at du forsøger at tale tingene igennem med dine forældre. Hvis du er offer for alvorlig mishandling, vil det måske være nødvendigt at få hjælp udefra for at du kan blive beskyttet mod at lide yderligere overlast.

Det er ikke altid let at foretage forandringer i sin personlighed, men det kan lade sig gøre. Brent siger: „Næsten hver dag nævner jeg mit problem i mine bønner, og Jehova har hjulpet mig til at gøre gode fremskridt.“ Efterhånden som du gør fremskridt i den måde du behandler dine medmennesker på, vil du uden tvivl opdage at du bliver mere vellidt. Husk at selv om mobbere måske indgyder andre respekt, er der ingen der ligefrem bryder sig om dem.

[Fodnoter]

[Tekstcitat på side 19]

„Uvanen med at mobbe andre begynder måske i barndommen, men den kan vare ved efter at man er blevet voksen“

[Illustration på side 19]

Verbal vold er en form for mobning