Et barn ved navn Fattig

I EN LILLE afrikansk landsby glædede en mand ved navn Okot og hans kone, Matina, sig over deres nyfødte datter. Slægtninge og venner kom rejsende til for at give gaver og udtrykke deres håb om at barnet ville få et langt og lykkeligt liv.

Ægteparret levede i vanskelige og beskedne kår. De dyrkede et lille stykke jord, og deres hjem, hvor Matina havde født, var en stråtækt, lerklinet hytte. De var besluttede på at arbejde flittigt så tilværelsen ville blive nemmere for deres førstefødte end den havde været for dem. For at huske dette mål kaldte de deres datter Acan, der betyder „jeg er fattig“.

Hvilken fremtid går Acan i møde? Hvis hendes liv følger det samme mønster som de fleste andre i hendes land, vil hun måske aldrig lære at læse og skrive. Hvis hun som voksen finder et arbejde, vil hun ikke tjene mere end cirka 1300 kroner om året. Og gennemsnitslevealderen i landet er kun 42 år.

Men Acan er ikke den eneste der befinder sig i denne sørgelige situation. Ud af jordens næsten 6 milliarder indbyggere har omkring 1,3 milliarder mindre end 2500 kroner i årsindtægt. I de rige lande tjener en indbygger i gennemsnit 146.000 kroner om året. Hver dag øges de fattiges rækker med 67.000, cirka 25 millioner om året. De fleste bor i udviklingslande i Afrika, Asien og Latinamerika. Men selv i de rige lande findes der fattige. På verdensplan er 7 ud af 10 fattige kvinder.

De fleste kommer aldrig ud af fattigdommen og mangler de mest basale fornødenheder som føde, klæder og husly. De berøves deres frihed, værdighed og mulighed for en uddannelse samt et godt helbred. Verdenssundhedsorganisationen siger: „Fattigdom øver sin destruktive indflydelse i alle faser af et menneskes liv, fra vugge til grav. Den har rottet sig sammen med de mest dødelige og smertefulde sygdomme, så alle der lider af den, får et ulykkeligt liv.“

Men er levestandarden ikke blevet højere i udviklingslandene? Jo, i nogle lande, men langtfra i alle. I en artikel om FN’s udviklingsprogram i tidsskriftet Choices betegnes den opfattelse at „de fattige skulle være ved at indhente [de rige]“ som ’farlig og usand’. I stedet, siger tidsskriftet, „lever vi i en verden der økonomisk set er blevet mere polariseret, både landene imellem og hvad angår befolkningen i det enkelte land“.

Vil fattigdom for evigt hjemsøge menneskeheden? I de næste to artikler vil Vågn op! undersøge dette komplekse emne og pege på løsningen.

Fanget i fattigdom

I ÅR 33 sagde Jesus Kristus til sine disciple: „De fattige har I jo altid hos jer.“ (Mattæus 26:11) Hvad mente han med disse ord? Mente han at der altid ville være fattige?

James Speth, der er administrator for FN’s Udviklingsprogram, siger: „Vi kan ikke acceptere at der altid vil være [fattigdom] blandt os. Nutidens verden har ressourcer, viden og ekspertise til at fjerne fattigdommen fra historiebøgerne.“ Men kan den moderne verden løse fattigdomsproblemet?

FN’s Generalforsamling håber åbenbart at menneskene kan fjerne fattigdom eftersom den har udråbt årene 1997 til 2006 som det første „FN-årti for fattigdommens udryddelse“. FN har tilbudt at samarbejde med regeringer, folk og institutioner for at støtte den økonomiske udvikling, forbedre adgangen til livsvigtige tjenesteydelser, forbedre kvindens stilling, forhøje indtægten og fremme beskæftigelsen.

Men vil verdenssamfundet nogen siden kunne nå disse ædle mål? I det følgende vil vi pege på nogle af de hindringer der gør det vanskeligt at fjerne fattigdommen.

Sult og underernæring

Ayembe, som bor i Congo (Kinshasa), har 15 i sin familie der er afhængige af hende. Nogle gange har familien kun råd til at spise ét måltid om dagen, der består af majsgrød krydret med kassavablade, salt og sukker. Til tider må de undvære mad i to eller tre dage. „Jeg må vente til børnene græder af sult før jeg laver mad,“ siger Ayembe.

Deres situation er ikke usædvanlig. I udviklingslandene går hver femte indbygger sulten i seng hver aften. På verdensplan er omkring 800 millioner — deraf 200 millioner børn — kronisk underernærede. Disse børn udvikler sig ikke normalt; de bliver ofte syge. Deres præstationer i skolen er dårlige. Alt dette får konsekvenser i deres voksenliv. Fattigdom fører altså ofte til fejlernæring, der igen resulterer i fattigdom.

Fattigdom, sult og underernæring er så store problemer at de står i vejen for både de politiske, økonomiske og sociale bestræbelser der gøres for at løse dem. Situationen er ikke blevet bedre, men værre.

Dårligt helbred

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen er fattigdom „verdens mest dødbringende sygdom“ og „den største enkeltårsag til sygdom, død og lidelser“.

Bogen An Urbanizing World: Global Report on Human Settlements, 1996 nævner at mindst 600 millioner mennesker i Latinamerika, Asien og Afrika lever under så dårlige boligforhold — hvor de både mangler vand, gode sanitære forhold og kloakering — at deres liv og helbred konstant er i fare. På verdensplan har over en milliard mennesker ikke adgang til rent drikkevand. Hundredmillioner har ikke råd til en varieret kost. Alle disse faktorer gør det vanskeligt for fattige at forebygge sygdomme.

De fattige har heller ikke altid mulighed for at få deres sygdomme behandlet. Når de bliver syge, har de som regel ikke penge til den rette medicin eller lægebehandling. De lider måske af kroniske sygdomme eller dør i en ung alder.

Zahida, der er markedssælger på Maldiverne, siger: „Fattigdom er ensbetydende med et dårligt helbred der hindrer en i at arbejde.“ Når man ikke kan arbejde, forværres fattigdommen. Resultatet er en ond og dødbringende cirkel hvor fattigdom og sygdom forstærker hinanden.

Arbejdsløshed og lavtlønnet arbejde

Et andet aspekt af fattigdommen er arbejdsløshed. Globalt set er der omkring 120 millioner arbejdsløse. Andre, cirka 700 millioner, får så ussel en løn for en lang arbejdsdag at den ikke kan dække udgifterne til det mest nødvendige.

Rudeen er cykelrickshawer i Cambodja. Han siger: „For mig betyder fattigdommen at jeg skal arbejde over 18 timer i døgnet, men stadig ikke kan tjene nok til at brødføde mig selv, min kone og vores to børn.“

Ødelæggelsen af miljøet

Fattigdom påvirker også miljøet i negativ retning. Elsa, en forsker fra Guyana i Sydamerika, siger: „Fattigdom er ensbetydende med at naturen — skoven, jorden, dyrene, floderne og søerne — bliver ødelagt.“ Det er endnu en ond cirkel hvor fattigdom ødelægger miljøet, hvilket igen resulterer i at der bliver flere fattige.

I mange år har man dyrket jorden indtil den var udpint, eller man har ryddet skove for at få tømmer og brændsel, eller for at skaffe plads til afgrøder. Eftersom jordens befolkningstal hele tiden stiger, er situationen nu blevet kritisk.

Ifølge Den Internationale Fond for Landbrugsudvikling er cirka 20 procent af verdens muldjord gået tabt i de sidste 30 år, hovedsagelig på grund af mangel på penge og den nødvendige teknologi til at holde på jorden. I samme periode er millioner af hektarer blevet lagt øde fordi overrislingsanlæggene var af dårlig kvalitet og ikke blev vedligeholdt. Derudover bliver millioner af hektarer skov hvert år fældet for at rydde jorden til afgrøder eller for at skaffe træ til tømmer eller brændsel.

Denne nedbrydning af miljøet har relation til fattigdomsproblemet på to måder. For det første bliver de fattige ofte tvunget til at udpine miljøet fordi de mangler mad og brænde. Hvordan kan man tale om en bæredygtig udvikling eller fremtidige generationers velfærd til folk der er sultne og fattige, og som er tvunget til at udpine naturens ressourcer for at overleve netop nu? For det andet udnytter de rige ofte de fattiges ressourcer for profittens skyld. Når både rige og fattige ødelægger naturen, vokser fattigdommen.

Uddannelse

Alicia, der er socialrådgiver i en storby i Filippinerne, siger: „Fattigdom er blandt andet at en mor må sende sine børn ud for at tigge på gaden i stedet for at sende dem i skole fordi de ellers ikke vil få noget at spise. Moderen ved at det er en gentagelse af den onde cirkel hun selv er fanget i, men hun kan ikke se nogen anden løsning.“

Der mangler plads til omkring 500 millioner børn i skolerne. En milliard voksne er funktionelle analfabeter. Uden uddannelse er det vanskeligt at få et godt job. Fattigdommen er altså skyld i at mange ikke får en uddannelse, og dét resulterer igen i at der bliver flere fattige.

Boligforhold

I de fattige lande — og såmænd også i nogle af de rige — er der boligmangel. En rapport siger at næsten en kvart million af New Yorks indbyggere på et eller andet tidspunkt inden for de sidste fem år har boet på herberger for hjemløse. I London står omkring 400.000 opført som hjemløse, og i Frankrig har en halv million mennesker ikke nogen bolig.

I udviklingslandene er situationen endnu værre. Folk strømmer ind til byerne i håb om at finde mad, arbejde og et bedre liv. I nogle byer bor over 60 procent af indbyggerne i blikskure eller slumkvarterer. Fattigdommen på landet bidrager således til fattigdommen i byerne.

Befolkningstilvæksten

Et andet problem er befolkningstilvæksten. Verdens befolkning er blevet mere end fordoblet i de sidste 45 år. FN skønner at tallet vil stige til 6,2 milliarder i år 2000 og til 9,8 milliarder i år 2050. De fattigste lande har den højeste befolkningstilvækst. I 1995 blev der født cirka 90 millioner børn, og de 85 millioner af dem blev født i de lande hvor man har mindst mulighed for at forsørge dem.

Tror du at menneskene pludselig vil kunne samarbejde om for evigt at fjerne fattigdommen ved at løse problemer som sult, sygdom, arbejdsløshed, ødelæggelse af miljøet, mangel på uddannelse, dårlige boligforhold og krig? Sandsynligvis ikke.

Betyder det at situationen er håbløs? Nej, for der er en løsning i sigte, og den vil med sikkerhed blive realiseret. Men det vil ikke ske ved menneskers hjælp. Hvordan da? Og hvad mente Jesus da han sagde: „De fattige har I jo altid hos jer“?

[Ramme på side 7]

De fattigste af de fattige

I 1971 brugte FN udtrykket „de mindst udviklede lande“ til at beskrive „de fattigste og økonomisk svageste udviklingslande“. Dengang var der 21 lande i denne kategori. I dag er tallet steget til 48, hvoraf de 33 er i Afrika.

[Illustration på side 5]

Millioner har en lang arbejdsdag til en ussel løn

[Kildeangivelse]

Godo-Foto

[Illustration på side 6]

Luksus og fattigdom findes side om side

[Illustration på side 7]

Millioner bor i de usleste boliger

Al fattigdom vil snart blive fjernet

HVAD mente Jesus da han sagde: „De fattige har I jo altid hos jer“? (Mattæus 26:11) Mente han at fattigdom var et problem der ikke kunne løses?

Jesus vidste at så længe jordens nuværende regeringssystemer eksisterede, ville der være fattigdom. Han vidste at der ikke var nogen menneskeskabt regering eller noget økonomisk eller socialt program der permanent kunne fjerne fattigdom. Det bekræfter historien.

I de forløbne årtusinder har menneskene prøvet enhver tænkelig styreform og alle former for økonomiske og sociale systemer, men fattigdommen er der stadig. Trods fremskridt inden for videnskab, industri og medicin er det en uomtvistelig kendsgerning overalt i verden at antallet af fattige bliver ved med at stige.

Jesus var godt kendt med de mange årsager til fattigdom som for eksempel hungersnød, tørke, invasion af fremmede hære, uduelige regeringer, elendig forvaltning af økonomien, de rige og magtsyges undertrykkelse af de fattige og svage, ulykker og sygdom, foruden døden som kunne fratage de efterladte deres forsørger. Han vidste også at folk selv kunne være årsag til at de og deres familie kom i trange kår som følge af dovenskab, umådeholdent drikkeri, spillemani og stofmisbrug.

Da Jesus sagde: „De fattige har I jo altid hos jer,“ mente han derfor at denne verdens institutioner ikke er i stand til at fjerne fattigdom. Han mente at så længe det var mennesker der regerede verden, ville der være fattige.

Problemet med fattigdom har eksisteret i mange år, men det bør ikke få os til at konkludere at Jesus eller hans himmelske Fader ikke føler med de fattige. Vi bør heller ikke mene at Jesu ord betyder at fattigdommen aldrig vil blive afskaffet. Bibelen viser tydeligt at det modsatte er tilfældet.

Fattigdommen og Moseloven

Lad os for eksempel betragte den lov som Gud gav fortidens Israel gennem Moses. Loven påbød at alle Israels familier fik en arvelod i Kana’ans land. (5 Mosebog 11:8-15; 19:14) Den eneste undtagelse var levitterne. I betragtning af den særlige tjeneste de ydede ved helligdommen, modtog de tiende af landets afgrøde som de så kunne leve af. — 4 Mosebog 18:20, 21, 24.

Arvelovene under Moseloven sikrede at jorden ikke gik over på en anden families eller stammes hænder. (4 Mosebog 27:8-11) Hvis en mand solgte sin jord, var salget kun midlertidigt. Med tiden ville jorden blive givet tilbage til sælgerens familie.

De der af forskellige årsager var blevet fattige, måske fordi de havde misrøgtet deres jord eller ødet deres ressourcer bort, havde ifølge Loven ret til at samle dét op der var blevet efterladt på marker, i frugthaver eller vingårde. (3 Mosebog 23:22) Derudover kunne en nødstedt israelit få rentefri lån. De fattige skulle behandles med storsindet gavmildhed. — 2 Mosebog 22:25.

Jesus havde omsorg for de fattige

Da Jesus nogle århundreder senere kom til jorden, viste han den samme gavmildhed, som han havde lært af sin Fader, Jehova. Han viste personlig interesse for dem der var materielt fattige. Han og apostlene havde en fælles pengekasse hvoraf de gav til de nødlidende. — Johannes 12:5-8.

Efter Jesu død viste de kristne en lignende omsorg for de fattige ved at sørge for materiel hjælp til deres mindrebemidlede åndelige brødre og søstre. (Romerne 15:26) Sande kristne i dag viser deres trosfæller den samme kærlighed.

Bibelen viser medfølelse med dem der lider nød eller bliver undertrykt, men den går også i rette med dem der af dovenskab så at sige ’spiser deres eget kød’. (Prædikeren 4:1, 5) Apostelen Paulus skrev: „Hvis nogen ikke vil arbejde, så lad ham heller ikke spise.“ (2 Thessaloniker 3:10) De der øder deres penge bort fordi de er afhængige af narkotika, tobak eller alkohol, kan også ende i fattigdom. Det er et resultat af deres egne handlinger; de ’høster hvad de har sået’. — Galaterne 6:7.

Tryghed allerede nu

Ifølge Bibelen viser Gud en særlig interesse for dem der bestræber sig for at gøre hans vilje. For eksempel siger kong David i Salme 37:25: „En ung mand har jeg været; og nu er jeg blevet gammel. Men aldrig har jeg set en retfærdig forladt eller hans afkom lede efter brød.“ Retsindigt indstillede mennesker loves ikke rigdom, men ordene her viser at Gud vil sørge for at de i materiel henseende har så de kan klare sig. Og vers 28 i den samme Salme siger: „Jehova elsker ret, og han forlader ikke sine loyale.“

Da Jesus var på jorden, viste han ikke blot omsorg for de fattige ved at hjælpe dem materielt. Han forsikrede dem også om at så længe de gjorde Guds vilje, ville Gud sørge for at de i det mindste fik dækket deres grundlæggende behov, både de nuværende og de fremtidige. Jesus sagde:

„Se nøje på himmelens fugle, for de hverken sår, høster eller samler i forrådshuse; dog giver jeres himmelske Fader dem føde. Er I ikke mere værd end de? . . . Og hvorfor bekymrer I jer om tøjet? Lær af liljerne på marken, af hvordan de vokser; de hverken slider eller slæber, og de spinder ikke; men jeg siger jer at ikke engang Salomon i al sin herlighed var klædt som en af dem. Når Gud nu således klæder markens planter, der er her i dag, men i morgen kastes i ovnen, vil han da ikke langt snarere sørge for tøj til jer, I småttroende? Vær derfor aldrig bekymrede og sig: ’Hvad skal vi spise?’ eller: ’Hvad skal vi drikke?’ eller: ’Hvad skal vi tage på?’ . . . Jeres himmelske Fader ved nemlig at I behøver alt dette.“ — Mattæus 6:26-32.

Jesus sluttede med denne opfordring til sine disciple: „Bliv da ved med først at søge [Guds rige] og hans retfærdighed, og alle disse andre ting vil blive givet jer i tilgift.“ (Mattæus 6:33) Hvilken stor opmuntring for de fattige der bestræber sig for at gøre Guds vilje! Læg også mærke til at Jesus understregede at Guds rige skulle være det vigtigste i hans disciples liv. Jesus vidste at når Guds himmelske rige fik det fulde herredømme over jorden — og først da — ville fattigdom blive fjernet.

Ikke noget permanent

Jesus gav os et skønt fremtidshåb. Med ordene „de fattige har I jo altid hos jer“ henviste han altså til forholdene under de nuværende styreformer. Han sigtede ikke til forholdene under Guds himmelske riges styre. Bibelen forudsiger: „Den fattige skal ikke for bestandig glemmes, eller de sagtmodiges håb gå til grunde for evigt.“ (Salme 9:18) Som konge i Guds rige vil Jesus Kristus ikke tolerere at nogen bliver udnyttet eller undertrykt.

Hovedtemaet i Jesu lære var Guds himmelske riges styre. (Mattæus 4:17) Under Guds rige vil forholdene på jorden afspejle forholdene i himmelen. Det var derfor Jesus lærte sine disciple at bede: „Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ — Mattæus 6:10.

Hvordan vil det ske? Gud vil fjerne det nuværende jordiske regeringssystem og erstatte det med sit himmelske riges styre. Profetien i Daniel 2:44 lyder: „I de [nuværende] kongers dage vil himmelens Gud oprette et rige som aldrig vil blive ødelagt. Og riget vil ikke blive overdraget til noget andet folk [menneskers styre findes ikke længere]. Det vil knuse og gøre ende på alle disse [nuværende] riger, men selv bestå evindelig.“

I den nye verden under Guds rige vil hele jorden blive omdannet til et frodigt paradis, hvor der ikke er nogen fattige. Her er nogle af de profetier fra Bibelen der beskriver forholdene til den tid:

„Hærstyrkers Jehova vil . . . berede et festmåltid for alle folkeslagene med retter der er rige på olie, et festmåltid med vellagrede vine, med marvfulde retter der er rige på olie.“ (Esajas 25:6) „Der vil være en overflod af korn på jorden; på bjergenes top vil det bugne.“ (Salme 72:16) „Velsignelsens skylregn skal det være. Og markens træer skal give deres frugt, og landet giver sin afgrøde, og de skal være trygge på deres jord.“ (Ezekiel 34:26, 27) „Jorden skal give sin afgrøde; Gud, vor Gud, vil velsigne os.“ (Salme 67:6) „Ørkenen og det udtørrede land skal glæde sig, og ørkensletten juble og blomstre som krokusen.“ — Esajas 35:1.

I Mika 4:4 får vi desuden dette løfte: „De skal sidde, hver under sin vinstok og sit figentræ, og ingen får dem til at skælve.“ Alle vil bo i deres egne huse: „De skal bygge huse og bo der; og de skal plante vingårde . . . De vil ikke bygge for at en anden skal bo der.“ (Esajas 65:21, 22) Intet under at Jesus kunne love dem der troede på ham, at ’de skulle være med ham i Paradiset’. — Lukas 23:43.

Ja, Guds inspirerede ord viser tydeligt at al fattigdom vil blive fuldstændig fjernet. Og den tid er nær, for bibelprofetien viser at vi nu lever i „de sidste dage“ med „kritiske tider som er vanskelige at klare“. (2 Timoteus 3:1-5, 13) Inden længe vil den nuværende tingenes ordning og al fattigdom blive fjernet for evigt — ikke ved menneskers, men ved Guds indgriben. Kongen Jesus Kristus „vil udfri den fattige som råber om hjælp, og den nødstedte og den der ingen hjælper har. Han vil ynkes over den ringe og den fattige, og de fattiges sjæle vil han frelse.“ — Salme 72:12, 13.

[Illustration på side 8, 9]

I Guds nye verden vil alle have et godt sted at bo, og der vil være rigeligt med mad til alle

[Illustration på side 10]

I den nye verden vil børn aldrig komme til at sulte