Løverne — Afrikas majestætiske kattedyr

AF „VÅGN OP!“-​KORRESPONDENT I KENYA

SOLEN er ved at stå op over Serengetisletten i Afrika. Vi sidder i vores landrover og ser på en flok hunløver og deres unger i den kølige morgenluft. Deres gulbrune og velplejede pelsdragt går smukt i ét med det høje, tørre græs. Ungerne er legesyge og fyldt med energi. De springer omkring og leger mellem de store voksne hunner, som ikke synes at lægge mærke til ungernes klovneagtige krumspring.

Pludselig står hele flokken stille. Alles øjne retter sig mod det samme punkt et stykke derfra. Fra vores højtliggende udsigtspost følger vi deres blik og opdager hvad det er der har fanget deres opmærksomhed. I morgengryet ser vi omridset af en stor hanløve. Den møder vore øjne med et stirrende blik. Vi begynder at ryste, og det er ikke på grund af morgenkulden, men fordi vi føler os gennemboret af dette blik. Løven er både et skræmmende og et smukt syn. En fyldig, gylden manke med sorte striber indrammer det vældige hoved. Hanløven har store ravgule og vagtsomme øjne. Han bliver opmærksom på sin familie, og langsomt retter han sit blik imod den og går derhen.

Med fornemme, nærmest kongelige skridt passerer han lige forbi vores køretøj uden at værdige os et blik. Da han nærmer sig hunnerne og deres unger, rejser de sig alle for at møde ham, og en efter en presser de deres ansigter mod hans kraftige næse og gnider deres kind mod hans i en hilsen der er typisk for katte. Hannen går midt ind i flokken og dejser omkuld som om han er udmattet efter sin slentretur, og ruller sig om på ryggen. De andre smittes af hans døsighed, og inden længe er hele flokken slumret hen i de første stråler fra den varme morgensol. Løveflokken foran os er indbegrebet af fred og tilfredshed, et smukt billede som indrammes af det gyldne græs der blæser i vinden på den åbne slette.

En gådefuld og fascinerende skabning

Intet andet dyr har måske i samme grad som løven sat fantasien i gang hos mennesker. For længe siden udsmykkede afrikanske kunstnere klippesider med malede billeder af løver på jagt efter bytte. Oldtidens paladser og templer var prydet med store stenstatuer som forestillede løver med manke. I dag strømmer folk til zoologiske haver for at se disse fascinerende katte. Løven er blevet beskrevet og berømmet i bøger og film som for eksempel den filmatiserede bog Født til frihed, en sandfærdig fortælling om en forældreløs løveunge der voksede op i fangenskab, og som til sidst blev sluppet fri. Men den har også haft skurkerollen i nogle halvt opdigtede, halvt sande historier hvori den har optrådt som en ondsindet menneskeæder. Det er ikke svært at forstå at løven i manges øjne stadig er en gådefuld og fascinerende skabning.

Løver kan være meget aggressive, men andre gange blide og legesyge som kattekillinger. De spinder når de er tilfredse, men de kan også udstøde mægtige brøl som kan høres på en afstand af otte kilometer. Og selv om de kan se dovne og døsige ud, er de i stand til at bevæge sig med overraskende hurtighed. Løvens mod har fået mennesket til at udødeliggøre den, og man siger om en frygtløs person at han er modig som en løve.

Simbaa — en kat der holder af selskab

Løver er blandt de mest selskabelige af alle kattedyr. De befinder sig godt i store familier, såkaldte flokke, som kan bestå af blot nogle få medlemmer eller op til 30 individer eller flere. Flokken består af en gruppe løvinder, som kan være nært beslægtede med hinanden. De lever og jager sammen og føder deres unger i flokken. Dette tætte bånd, som kan vare hele livet igennem, er grundlaget for løvefamiliens eksistens og sikrer dens overlevelse.

I hver flok er der en eller flere voksne hanløver som afpatruljerer området og afsætter duftspor for at markere flokkens territorium. Fra spidsen af deres sorte næse til det yderste af deres duskede hale kan disse prægtige dyr måle over tre meter og veje mere end 225 kilo. Hannerne hersker over flokken, men det er hunnerne der fører an. Det er som regel løvinderne der tager initiativ til for eksempel at bevæge sig til et skyggefuldt sted eller påbegynde en jagt.

Løvinder føder normalt unger hvert andet år. Når ungerne fødes, er de hjælpeløse. Opdræt af unger er en fælles opgave, og alle hunløverne beskytter dem og giver dem die. Ungerne vokser hurtigt. I toårsalderen løber de omkring og leger. De tumler rundt som kattekillinger og slås med hinanden, farer på deres legekammerater og hopper omkring i det høje græs. Alt hvad der bevæger sig, fanger deres opmærksomhed. De springer efter sommerfugle, jager insekter og går til angreb på pinde og slyngplanter. Ungerne elsker når deres mor med vilje slår med halen som en invitation til leg.

Hver flok lever inden for et territorium der kan strække sig over mange kvadratkilometer. Løver foretrækker højtliggende steder hvor der er rigeligt med vand og skygge for den brændende middagssol. Dér lever de blandt elefanter, giraffer, bøfler og andre af slettens dyr. En løves liv er delt op i lange perioder med søvn og korte perioder med jagt og parring. Løver kan faktisk hvile sig, sove eller sidde ned i 20 af døgnets 24 timer. Når de ligger trygt og sover, ser de fredelige og tamme ud. Men man skal ikke lade sig bedrage — løven er et af de mest aggressive af alle vilde dyr.

Jægeren

Sidst på eftermiddagen aftager varmen på den solhede slette. I den flok vi iagttager, begynder tre løvinder at røre på sig efter deres siesta. Sulten får dem til at gå omkring og snuse i luften mens de ser ud over de gule græsmarker. Gnuernes vandring er nu på sit højeste, og syd for os går titusinder af disse uskønne antiloper fredeligt og græsser. De tre katte bevæger sig hen i retning af dem. Efter at have spredt sig ud i en vifte sniger de sig lydløst gennem det ujævne terræn. De gulbrune katte er næsten usynlige i det høje græs. De er nu kun 30 meter fra den intetanende flok. Kattene beslutter sig for at indlede jagten. Med lynets hast er de inde blandt de overraskede gnuer. Flokken spreder sig panikslagen i alle retninger. Vilde i øjnene løber gnuerne for livet. Hundreder af klove hvirvler en sky af rødt støv op. Efterhånden som støvet blæser væk, får vi øje på de tre løvinder, der står alene tilbage og hiver tungt efter vejret. Deres bytte er smuttet fra dem. Måske byder der sig endnu en mulighed for at jage i aften, måske ikke. Skønt løverne er adrætte og hurtige, fanger de kun noget cirka hver tredje gang de er ude på jagt. Sultedøden er derfor en af løvernes største trusler.

En fuldvoksen løve har en bemærkelsesværdig styrke. Når løverne jager i flok, kan de nedlægge og dræbe dyr der vejer over 1300 kilo. Løver kan i den indledende fase af jagten nå op på en hastighed af 59 kilometer i timen, men det er ikke en fart de kan holde i længere tid. Derfor benytter de sig af en teknik hvor de lister sig ind på byttet og ligger på lur. Løvinderne står for 90 procent af jagten, men det er de større hanner som får broderparten når måltidet skal sættes til livs. I de perioder hvor det er småt med vildt, kan løver nogle gange blive så sultne at de forhindrer ungerne i at få del i det nedlagte bytte.

Den jagede

For længe siden strejfede den majestætiske løve omkring på det afrikanske kontinent og i dele af Asien, Europa, Indien og Palæstina. I sin egenskab af jæger konkurrerer løven med mennesket. Da den udgjorde en trussel mod husdyrene og begyndte at gøre mennesker fortræd, blev den et dyr folk skød så snart de fik øje på det. Den stærkt stigende befolkningstilvækst har berøvet løven mange af dens levesteder. Uden for Afrika findes der kun få hundrede løver som lever vildt i naturen. I dag er løverne kun i sikkerhed for mennesket hvis de bliver inden for grænserne af de fredede områder og i naturparkerne.

Men situationen for dette storslåede dyr vil snart ændre sig til det bedre. Ifølge Bibelen vil løven engang i fremtiden komme til at leve i fred med menneskene. (Esajas 11:6-9) Skaberen vil inden længe sørge for at dette bliver til virkelighed. Til den tid vil Afrikas majestætiske kattedyr leve i fred og harmoni med resten af Guds skaberværk.

[Fodnote]

[Ramme på side 19]

Når løven BRØLER

LØVER er kendt for deres særlige evne til at udstøde et højt brøl der kan høres i kilometers omkreds. Løvens brøl anses af nogle for at være „den mest imponerende lyd i naturen“. Løver brøler almindeligvis når mørket falder på og ved daggry. Det er både han- og hunløver som brøler, og nogle gange kan en hel flok udstøde et fælles brøl.

Forskere der studerer løver, mener at brølet tjener flere formål. Hanløver brøler for at fortælle andre om territoriets grænser og for at advare andre hanløver mod at gå ind på deres territorium. Bibelen omtalte meget passende de aggressive, stolte og grådige assyriske og babyloniske herskere som brølende „unge løver med manke“ der med vold undertrykte og opslugte Guds folk. — Esajas 5:29; Jeremias 50:17.

Brølet kan hjælpe flokkens medlemmer til at lokalisere hinanden hvis de er kommet bort fra flokken, eller til at genfinde hinanden i mørket. Når de har nedlagt et bytte, kan de ved at brøle gøre de andre i flokken opmærksomme på hvor der venter et måltid. Bibelen henviser til dette fænomen når den siger: „Mon en ungløve lader røsten lyde fra sit bo hvis den intet har fanget?“ — Amos 3:4.

Overraskende nok anvender løven ikke brølet som en jagtteknik for at skræmme byttet. Richard Estes siger i sin bog The Behavior Guide to African Mammals: „Der er intet der tyder på at løver bevidst brøler for at drive byttet i baghold (det er min erfaring at byttedyr som regel ignorerer løvebrøl).“

Hvorfor omtaler Bibelen da Satan som „en brølende løve [der] søger nogen at opsluge“? (1 Peter 5:8) Skønt det ikke lader til at vilde dyr bliver bange for løvens brøl, kan det samme ikke siges om menneskene og deres husdyr. Lyden af løvens frygtindgydende brøl i nattemørket ville skræmme enhver der ikke var beskyttet af en lukket dør. I fortiden gjorde nogle denne præcise iagttagelse: „En løve brøler! Hvem frygter da ikke?“ — Amos 3:8.

Satan er dygtig til at bruge frygten som et middel til at skræmme folk. Men Guds folk har heldigvis en stærk forbundsfælle. Vi kan i fuldstændig tillid til at Jehova Gud vil hjælpe os, modstå denne mægtige „brølende løve“. Kristne bliver opfordret til at „stå ham imod, faste i troen“. — 1 Peter 5:9.