Unge spørger:

Hvordan kan jeg klare de problemer der er forbundet med at være adoptivbarn?

„Jeg ved faktisk ingenting om mine biologiske forældre, og det er jeg meget ked af.“ — Barbara, 16 år.

„Jeg aner ikke hvor jeg er født eller hvem mine forældre er. Det er noget jeg en gang imellem ligger og tænker over om natten.“ — Matt, 9 år.

„Når jeg kommer op at skændes med mine forældre, kan jeg få den tanke at mine ’rigtige’ forældre måske ville være mere forstående. Det er frygteligt at tænke sådan, og jeg har aldrig nævnt det for nogen.“ — Quintana, 16 år.

DER ER INGEN TVIVL om at det kan være svært at være adoptivbarn. Ikke så få unge slås med den slags følelser der er beskrevet her. Mange spekulerer over om de skal finde frem til deres biologiske forældre, og om de ville have det bedre hos dem. Der er også andre vanskeligheder.

Forrige artikel i denne serie kom ind på nogle af de negative opfattelser adoptivbørn kan have af sig selv.a For at finde glæde ved livet er det vigtigt at bekæmpe sådanne nedslående tanker. Hvilke andre problemer kan der opstå, og hvad kan du rent praktisk gøre for at løse dem?

Er de mine ’rigtige’ forældre?

Jake på tretten år siger at han i en periode tænkte meget på sin biologiske mor. Det bragte ham i konflikt med sine adoptivforældre. Han fortæller: „Hver gang jeg blev vred sagde jeg: ’Du er ikke min rigtige mor — du har ikke ret til at bestemme over mig!’“

Som du kan se, var der noget Jake måtte have afklaret: Hvem var hans ’rigtige’ mor? Hvis du er adopteret, tumler du måske med lignende spørgsmål, især hvis du spekulerer på om dine biologiske forældre ville behandle dig bedre end dine adoptivforældre. Men hvad er det egentlig der afgør hvem der er dine ’rigtige’ forældre? Er det kun et spørgsmål om hvem der biologisk set er din far og mor?

Det mente Jakes adoptivmor ikke. Jake siger: „Min mor plejede at sige: ’Jo, det er mig der er din rigtige mor. Selv om jeg ikke har født dig, er jeg din rigtige mor.’“ Når nogle tager et barn til sig og påtager sig det ansvar der er forbundet med at give barnet et hjem, forsørge det, opdrage det og tage sig af dets behov, er der ingen tvivl om at de er barnets ’rigtige’ forældre. (1 Timoteus 5:8) Sådan vil myndighederne i det land hvor du bor, sikkert også betragte dem. Betragter Gud dem på samme måde?

Jesus Kristus er måske det bedst kendte eksempel på en der er blevet adopteret. Tømreren Josef var ikke Jesu biologiske far, men han adopterede ham og betragtede ham som sin egen søn. (Mattæus 1:24, 25) Gjorde Jesus oprør mod Josefs myndighed under sin opvækst? Nej, tværtimod forstod Jesus at Gud ønskede at han skulle adlyde sin adoptivfar. Han kendte udmærket det bud Jehova havde givet børn i Israel. Hvilket bud?

Ær din far og din mor

Bibelen siger til børn: „Ær din fader og din moder.“ (5 Mosebog 5:16) I Bibelen bruges ordet ’ære’ ofte i forbindelse med det at vise andre respekt og at tage hensyn til deres følelser. Du kan vise dine adoptivforældre ’ære’ ved at behandle dem venligt, respektere deres stilling, lytte til deres synspunkter og være villig til at imødekomme ethvert rimeligt krav de stiller til dig.

Men nogle gange synes du måske at dine adoptivforældre er urimelige. Det kan ikke være anderledes, for alle forældre begår fejl, også adoptivforældre. Derfor er det ikke altid let at adlyde dem. Det er ikke overraskende hvis du i sådanne situationer er tilbøjelig til at fokusere på at du er adoptivbarn og derfor spekulerer på om du er mindre forpligtet til at adlyde dem. Men forholder det sig sådan?

Det kan være en hjælp at tænke på den situation Jesus befandt sig i. Husk på at han var fuldkommen. (Hebræerne 4:15; 1 Peter 2:22) Men det var hans adoptivfar og hans biologiske mor ikke. Der har sikkert været tidspunkter hvor Jesus kunne se at hans forældre tog fejl. Gjorde han oprør mod Josefs måde at lede familien på eller Marias vejledning? Nej, selv om Josef og Maria var ufuldkomne og begik fejl, siger Bibelen at Jesus under hele sin opvækst „fortsatte med at underordne sig“ sine forældre. — Lukas 2:51.

Når du er uenig med dine adoptivforældre, er du måske overbevist om at det er dem der tager fejl. Men du må indrømme at du også selv er ufuldkommen. Der er jo også den mulighed at det er dig der tager fejl. Vil det under alle omstændigheder ikke være bedst at følge Jesu eksempel? (1 Peter 2:21) Hvis du gør det, vil det hjælpe dig til at være lydig. Men der er en vigtigere grund til at du skal adlyde dine forældre.

Bibelen siger nemlig: „I børn, vær lydige mod jeres forældre i alt, for dette er velbehageligt i Herren.“ (Kolossenserne 3:20) Ja, din himmelske Fader bliver glad når du adlyder dine forældre. (Ordsprogene 27:11) Men grunden til at han siger at du skal være lydig, er at han også ønsker at du skal være glad. Det er derfor hans ord tilskynder børn og unge til at være lydige. Der siges nemlig: „For at det kan gå dig godt og du må leve lang tid på jorden.“ — Efeserne 6:3.

Styrk båndene til dine adoptivforældre

Hvis man skal have et godt forhold til sine adoptivforældre, er det ikke nok at ære og adlyde dem. Du synes sikkert at det er rart når der er en varm og kærlig atmosfære i hjemmet, og det er i første række dine adoptivforældres ansvar at skabe den. Men du kan også selv gøre meget til det. Hvordan?

For det første kan du gøre en bevidst indsats for at få et nærmere forhold til dine forældre. Få dem til at fortælle om sig selv, og om det der interesserer dem. Bed dem om råd når der er noget der bekymrer dig, og vælg et tidspunkt hvor de er afslappede og lette at tale med. (Ordsprogene 20:5) For det andet må du gøre noget aktivt for at få det til at fungere derhjemme, for eksempel ved at hjælpe til med husligt arbejde uden først at blive bedt om det.

Vil det ødelægge noget i dit forhold til dine adoptivforældre hvis du beslutter dig for at opsøge dine biologiske forældre, eller hvis de opsøger dig? Før i tiden nægtede adoptionsorganisationer ofte at formidle oplysninger der kunne hjælpe biologiske forældre til at finde det barn de havde bortadopteret eller omvendt. I dag er det i nogle lande blevet lettere at få den slags oplysninger, og mange adoptivbørn har fundet frem til deres biologiske forældre, som de slet ikke har kendt. Forholdene kan selvfølgelig være anderledes der hvor du bor.

Hvad enten du opsøger dine biologiske forældre eller ej, er det under alle omstændigheder en personlig afgørelse som kan være vanskeligt at træffe. Adoptivbørn ser vidt forskelligt på dette spørgsmål. Nogle længes inderligt efter at finde deres biologiske forældre. Andre er fast besluttede på ikke at opspore dem. Men du skal vide at mange adoptivbørn har fået kontakt med deres biologiske forældre uden at det er gået ud over det gode forhold de har til deres adoptivforældre.

Søg råd hos dine adoptivforældre og eventuelt hos modne venner i den kristne menighed. (Ordsprogene 15:22) Vurder omhyggeligt for og imod, og lad der gå nogen tid inden du foretager dig noget. Som Ordsprogene 14:15 siger: „Den kloge overvejer sine skridt.“

Hvis du beslutter dig for at kontakte dine biologiske forældre, gør da hvad du kan for at forsikre dine adoptivforældre om at du fortsat elsker og respekterer dem. Så vil du, samtidig med at du gradvist får et nærmere kendskab til dine biologiske forældre, der for længe siden bortadopterede dig, bevare dit gode forhold til de forældre som har opdraget dig.

Styrk båndet til din himmelske Fader

Mange adoptivbørn kæmper med frygten for at blive forladt. De er bange for at de også kunne miste deres adoptivfamilie ligesom de engang mistede deres biologiske familie. Det er forståeligt at nogle har den slags følelser. Alligevel vil det være godt at huske følgende kloge ord: „Der er ikke frygt i kærligheden, men den fuldkomne kærlighed driver frygten ud.“ (1 Johannes 4:18) Lad dig ikke styre af en sygelig frygt for at miste dine kære. Opbyg i stedet kærlighed til andre, også til din familie. Men opbyg frem for alt kærlighed til din himmelske Fader, Jehova Gud. Du kan stole helt på ham, og han vil aldrig forlade sine trofaste børn. Han kan give dig fred i sindet. — Filipperne 4:6, 7.

Catrina, der blev adopteret som barn, siger at det at læse i Bibelen, har hjulpet hende til at få et nærmere forhold til Gud og til at leve et lykkeligt og produktivt liv. Hun siger at et nært forhold til Jehova „er vigtigt fordi vor himmelske Fader kender vores følelser“. Hendes yndlingsskriftsted er Salme 27:10, hvor der står: „Om så min fader og min moder forlod mig, da ville Jehova tage mig til sig.“

[Fodnote]

[Illustration på side 20]

Gør en bevidst indsats for at få et nærmere forhold til dine adoptivforældre