“Fuld af tro og hellig ånd”

STEFANUS var et helt almindeligt menneske. Men da han på et tidspunkt stod i en meget farlig situation, lignede hans ansigt “en engels ansigt”. Han var fuldstændigt rolig og fattet selvom han var under anklage og skulle forsvare sig over for Sanhedrinet, den jødiske højesteret. Det var den selv samme domstol der havde dømt Jesus til døden nogle få måneder tidligere. Hvordan kunne Stefanus være så rolig?

Bibelen siger at Stefanus var “fuld af tro og hellig ånd”. Han havde fået en vigtig opgave af apostlene i Jerusalem og skulle tage sig af et praktisk behov i menigheden. En dag skete der det at en gruppe fanatiske modstandere begyndte at diskutere med Stefanus. Men modstanderne måtte opgive fordi han talte med så stor overbevisning. Frustrerede og vrede kom de med grove beskyldninger mod ham og førte ham med magt hen til Sanhedrinet. Pludselig stod Stefanus altså i en retssag der kunne betyde liv eller død for ham.

Jesus havde givet sine disciple et betryggende løfte som de kunne tænke på hvis de en dag skulle forsvare sig i retten: “Vær ikke i forvejen bekymret for hvad I skal sige, men sig det der bliver givet jer i samme øjeblik, for det er ikke jer der taler, men den hellige ånd.” (Mark. 13:11) Hvis Stefanus kendte til det løfte, må det have gjort ham modig og stærk. Og Jehovas hellige ånd hjalp ham til at være så rolig at medlemmerne af Sanhedrinet syntes han lignede en engel.

Højesteretten bestod af 71 medlemmer som alle var fremtrædende, højtuddannede ledere inden for jødedommen. De sad på tre rækker i en halvcirkel i den imponerende sanhedrinsal, og der var to sekretærer der skrev alt hvad der blev sagt, ned. Stefanus var anklaget for at tale blasfemisk om Moseloven og om templet – forbrydelser der kunne straffes med døden. Nu bad ypperstepræsten Kajfas Stefanus om at udtale sig i sin sag.

Stefanus begyndte at fortælle om israelitternes historie og gik helt tilbage til Abrahams tid. Han fremhævede blandt andet Josef, der var blevet forfulgt af sine brødre. Derefter talte han med stor respekt om Moses og understregede at folket gang på gang havde modsat sig hans ledelse og været oprørske. Jehovas hellige ånd satte ham endda i stand til at fortælle nogle detaljer om Moses som han ikke kunne have læst i Skrifterne.

Hele vejen igennem Stefanus’ tale var det tydeligt at han havde stor respekt for Loven, for telthelligdommen og for templet. Men samtidig viste han også at Guds folk var blevet ved med at gøre oprør mod de mænd Jehova havde sendt for at lede dem.

Stefanus havde nok indset at de hårdhjertede mænd han stod over for, ikke ville vise ham nogen barmhjertighed. Så det var passende at Jehovas ånd gav ham det mod der skulle til for at afslutte med et meget alvorligt budskab til dem. Han sagde at de, præcis ligesom deres forfædre, var stædige og altid modarbejdede den hellige ånd. Men det værste de havde gjort, var at de havde henrettet den som Moses havde forudsagt skulle komme, en profet der var større end ham selv. Stefanus sagde ligeud at de havde “forrådt og myrdet” selveste Messias.

Medlemmerne af Sanhedrinet blev så rasende at de “begyndte at skære tænder ad ham”. Men i det øjeblik gav Jehova ham et storslået og opmuntrende syn. Stefanus beskrev det selv: “Se! Jeg ser himlene åbne og Menneskesønnen stå ved Guds højre hånd.” Det fik Sanhedrinet helt op i det røde felt! Hvorfor? Sikkert fordi Stefanus’ ord mindede dem om noget. Da Jesus nogle måneder tidligere var blevet forhørt, havde han sagt til dem: “I [skal] se Menneskesønnen sidde ved kraftens højre hånd.” (Matt. 26:64) Stefanus’ syn viste at Jesus’ forudsigelse var gået i opfyldelse. Jesus var nu ved Jehovas side i himlen.

Rasende kastede mændene sig over Stefanus og tog ham med uden for byen for at stene ham. Stefanus, der måske stadig så Jesus i et syn, udbrød: “Herre Jesus, tag imod min ånd.” Derefter bad han Jehova om en sidste ting: “Kræv dem ikke til regnskab for denne synd.” Stefanus døde som en trofast discipel af Jesus og blev den første kristne der døde på grund af sin tro. I nærheden stod en ung mand og observerede det hele. Han hadede også de kristne. I kapitel 50, 51 og 53 vil vi lære mere om ham. Han glemte aldrig Stefanus’ sidste ord.

Læs det i Bibelen

• Apostlenes Gerninger 6:5 – 8:2

Forklar

Hvordan viste Stefanus mod og styrke?

Gå i dybden

1. 1. Hvorfor valgte apostlene mænd der var “fulde af ånd og visdom”, deriblandt Stefanus, til at stå for uddelingen af mad? (Ap.G. 6:3-5; bt 41-42 § 17-18) A

   Dit svar

   

2. 2. Hvilke detaljer fortæller Stefanus om Moses der ikke findes andre steder i Bibelen? (bt 48 § 13, fdn.)

   Dit svar

3. 3. Hvordan kunne Stefanus være så rolig da han stod i en meget svær situation? (w18.10 32)

   Dit svar

4. 4. Viser Apostlenes Gerninger 7:59 at Stefanus bad til Jesus? (w05 1/1 31)

   Dit svar

Vend det indad

• Stefanus var “fuld af tro og hellig ånd” og “havde Guds godkendelse og var fuld af hans kraft”. Alligevel var han med til at dele mad ud. (Ap.G. 6:2, 5, 8) Hvordan kan dygtige brødre med store ansvarsopgaver efterligne Stefanus? B

  Dit svar

  

• Stefanus bad for dem der dræbte ham. Hvordan kan vi vise kærlighed over for dem der modarbejder og forfølger os i dag? (Matt. 5:44-48)

  Dit svar

• Hvordan kan du efterligne Stefanus’ mod og styrke?

  Dit svar

Se det store billede

• Hvad lærer beretningen dig om Jehova?

  Dit svar

• Hvad har beretningen at gøre med Jehovas hensigt?

  Dit svar

• Hvilke følelser vækker det i dig at Stefanus er blevet udvalgt til at herske sammen med Jesus i himlen?

  Dit svar

Lær mere

Hvordan kan vi efterligne Stefanus og være modige men samtidig respektfulde når vi skal forsvare vores tro?

“Stefanus – en mand der ‘havde Guds godkendelse og var fuld af hans kraft’” (bt 47-50 § 9-19)

Se hvordan Jehovas tjenere i nyere tid har været modige og stærke ligesom Stefanus når de er blevet forfulgt.

Modige og stærke trods forfølgelse (6:27)