SÆRLIGT EMNE
Nationernes guder
DEN lov Jehova gav israelitterne, forbød dem at lave billeder for at tilbede dem. Den sande Gud er en ånd, og det er en grov krænkelse at forsøge at skildre ham i form af et gudebillede. Af de guder som oldtidens andre folkeslag tilbad, har man imidlertid fundet talrige afbildninger — „værk af menneskehænder, træ og sten“. (5Mo 4:28) Som Bibelen siger, havde de hverken øjne eller ører og kunne derfor hverken se eller høre dem der tilbad dem. (1Kr 16:26; Sl 115:4-8) I dag er de ikke andet end museumsgenstande. Men de afslører meget om oprindelsen til religiøse forestillinger som er udbredte den dag i dag.
[Illustration på side 529]
Det var i Babylon man begyndte at tilbede treheder af guder. Denne stentavle viser en helligdom for den babyloniske solgud Shamash og symboler for en trehed: månen (guden Sin), solen (Shamash) og en stjerne (Ishtar)
[Illustration på side 529]
På dette seglaftryk skildres Assur, assyrernes øverste gud, med tre hoveder (over vingerne)
[Illustration på side 529]
Ægypterne tilbad treheder som disse. Øverst: Horus, Osiris og Isis. Til højre: Isis, Horus og Nefthys
[Illustration på side 529]
Ægypterne tilbad denne moder og søn (Isis med barnet Horus), der leder tanken hen på kristenhedens ’madonna med barnet’
[Illustrationer på side 530]
Længe før kristendommens tid ansås det ægyptiske kors, hankekorset, for helligt
[Illustrationer på side 530]
Slangetilbedelse. En ægyptisk afbildning (længst til venstre) viser en gud (billedets venstre side) som holder to slanger over kors, midt i billedet en stor slange og til højre en gudinde med slangehoved. På statuen af den græske gud Asklepios (til venstre) ses også en slange. Bibelen viser interessant nok at Satan benyttede en slange som talerør (1Mo 3:1-15; Åb 12:9)
[Illustrationer på side 530]
Ægyptens ti plager afslørede dets guders magtesløshed. Den første plage, hvor Nilens vand blev til blod, var en vanære for Hapi (Nilguden, herover til venstre). Gudinden Heqt, for hvem frøen var hellig (øverst), kunne ikke hjælpe ægypterne da landet under den anden plage blev fyldt med frøer. Den tiende plage, de førstefødtes død, var det hårdeste slag mod guderne, idet Faraos søn blev anset for at være søn af Amon-Re, repræsenteret ved en vædder (ovenfor til højre)