MERIBA

(Meʹriba) [strid, kiv].

1. Et sted ved Refidim hvor israelitterne slog lejr under ørkenvandringen, og hvor Jehova mirakuløst skaffede vand da Moses med sin stav slog på klippen ved Horeb. Moses kaldte derefter stedet „Massa“ (der betyder „prøve“, „prøvelse“) og „Meriba“ (der betyder „strid“, „kiv“). Det var navne som skulle minde om at Israel havde yppet kiv med Moses og sat Gud på prøve da der manglede vand. — 2Mo 17:1-7.

2. Navnet „Meriba“ blev også senere brugt om et sted i nærheden af Kadesj. Også her skyldtes navnet at Israel stredes med Moses og Jehova om vandmangelen. (4Mo 20:1-13) Til forskel fra stedet ved Refidim, hvor israelitterne slog lejr mindre end to måneder efter at de havde forladt Ægypten (2Mo 16:1; 17:1; 19:1), bar dette Meriba ikke navnet Massa. I Bibelen skelnes det undertiden fra det andet Meriba ved anvendelse af udtryk som „Meribas vand“ (Sl 106:32) eller „Meribas vand i Kadesj“. (4Mo 27:14; 5Mo 32:51) Dog kan udtalelsen i Salme 81:7 om at Jehova satte Israel på prøve ved „Meribas vand“, være møntet på det der skete i Meriba ved Refidim. — Jf. 5Mo 33:8.

Moses og Aron undlod at hellige Jehova da han mirakuløst tilvejebragte vand ved Meriba i Kadesjområdet, og det kostede dem den forret at komme ind i det forjættede land. Denne begivenhed synes at have fundet sted i det 40. år af Israels ørkenvandring. — 4Mo 20:1, 9-13, 22-28; 33:38, 39.