TESTIKLER

Mandlige kønskirtler. Ifølge Guds lov til Israel kunne en mand ikke tjene som præst hvis hans testikler var beskadigede eller han havde en anden af en lang række legemsfejl. (3Mo 21:17-21, 23) Denne høje norm for præsteskabet harmonerede med det hellige embede præsterne varetog, idet de repræsenterede Jehova og værnede om hans hellighed over for Israel. Den stemmer også med at Israels præsteskab var et symbol på det himmelske præstedømme som varetages af Kristus og hans menighed af underpræster, som er fejlfri, eller dadelfri. (He 7:26; Ef 5:27; Åb 14:1, 5; 20:6) Gud ønskede desuden at have præster som kunne få børn der kunne efterfølge dem. Loven gav dog rum for at en mand med en sådan legemsfejl kunne spise af de hellige ting der blev givet til præsternes underhold. — 3Mo 21:21, 22.

Af tilsvarende grunde kunne et dyr med sønderklemte, knuste, afrevne eller bortskårne testikler ikke frembæres som offer. (3Mo 22:24; jf. Mal 1:6-8; 1Pe 1:19.) Derfor kastrerede israelitterne ikke deres dyr, for Loven krævede at alle husdyr der skulle bruges til føde, blev bragt til helligdommen, hvor de blev slagtet og spist som fællesskabsofre. Den samme lov gjaldt i det forjættede land for dem der boede i nærheden af Jerusalem. — 3Mo 17:3-5; 5Mo 12:20-25.

Loven sagde desuden: „Ingen mand som er kastreret ved at testiklerne er blevet knust eller det mandlige lem skåret af, må komme ind i Jehovas menighed.“ (5Mo 23:1) Ved en sådan ’kastrering’ var der ikke tale om medfødte legemsfejl eller noget der var sket ved et ulykkestilfælde. (Jf. 3Mo 21:17-21; 5Mo 25:11, 12.) Der må have været tale om en bevidst kastrering i umoralsk øjemed, for eksempel ved homoseksualitet. Menighedens renhed blev beskyttet ved at sådanne blev udelukket af menigheden og ikke havde lov til at have noget fællesskab med den.

Moseloven i det hele taget vidner om den respekt Jehova viste mandens ret til at få børn med sin hustru, og den respekt han havde for den forplantningsevne han har givet manden og kvinden. Svogerægteskabsordningen bevirkede således at mandens slægtslinje, navn og arv kunne videreføres. (5Mo 25:5-10) Umiddelbart efter beskrivelsen af denne ordning hed det i Loven at såfremt to mænd kom i slagsmål med hinanden og den enes hustru for at befri sin mand rakte hånden ud og greb fat i den anden mands kønsdele (hvilket kunne ødelægge hans forplantningsevne), skulle hendes hånd hugges af. (5Mo 25:11, 12) Loven om lige for lige gjaldt altså ikke her. (5Mo 19:21) Gud krævede ikke at hendes eller hendes mands kønsorganer skulle ødelægges. Ægteparret kunne stadig få børn og hendes mands slægtslinje videreføres.

Den kristne menighed udelukker ikke personer som er blevet kastreret, for Moseloven er blevet ophævet på grundlag af Kristi offer. (Kol 2:13, 14) Ikke desto mindre viser de ovenfor citerede love Guds syn på kønsorganerne, og de tyder stærkt på at det ville være forkert at få foretaget et kirurgisk indgreb der har til formål at ødelægge forplantningsevnen, blot fordi man ikke værdsætter denne gave fra Gud.

Kønsorgan. Det hebraiske ord for „kød“ (basarʹ) bliver i 3 Mosebog 15:2, 3 brugt om mandens kønsorgan, penis, for at adskille det fra testiklerne. — Se RENHED, RENSELSE; jf. Es 57:8, fdn.

Mandens kønsorgan blev i fortiden dyrket af hedenske sextilbedere, ligesom det stadig sker i nogle lande. Det kan være en sådan dyrkelse der hentydes til i Ezekiel 8:17 (NV, fdn.) som noget der havde påvirket de frafaldne israelitter på Ezekiels tid.