Videnskaben har sine begrænsninger

For nylig er der udkommet en række bøger som fremholder de såkaldte nye ateisters synspunkter. Disse publikationer er blevet genstand for stor opmærksomhed og har givet anledning til en omfattende debat. Neuroforskeren David Eagleman skriver i den anledning: “Nogle læsere står tilbage ... med det indtryk at forskerne mener at de i store træk har fundet ud af det hele.“ Og så fortsætter han: “Men god forskning er altid fordomsfri, og videnskabens historie er fuld af overraskelser.”

Ned igennem historien har dygtige videnskabsmænd gjort overraskende opdagelser i deres søgen efter svar på vanskelige spørgsmål angående naturen. Men undervejs har nogle af dem også begået alvorlige fejl. Isaac Newton er en af de største videnskabsmænd der har levet. Han påviste at gravitationen er den kraft der holder planeter, stjerner og galakser sammen i ét univers. Han grundlagde differentialregningen, en gren af matematikken der bruges i forbindelse med rumrejser, kernefysik og design af computere. Men Newton beskæftigede sig også med alkymi, en pseudovidenskab der gjorde brug af astrologi og trylleformularer i et forsøg på at omdanne bly og andre metaller til guld.

Mere end 1.500 år før Newton levede, udforskede den græske astronom Ptolemaios himlen med det blotte øje. Han fulgte planeternes baner over nattehimlen og var dygtig til at udarbejde kort. Men han troede at Jorden var centrum for det hele. Astrofysikeren Carl Sagan skrev om Ptolemaios: “Hans univers med Jorden som centrum holdt stand i 1.500 år, en påmindelse om at stor intellektuel formåen ikke er nogen garanti for at man har ret.”

Nutidens forskere står over for tilsvarende udfordringer. Vil de nogen sinde finde en fuldstændig forklaring når det gælder universet? Det er helt på sin plads at vi erkender de fremskridt videnskaben har gjort, og den gavn vi har haft af forskernes indsats. Men det er også vigtigt at huske de begrænsninger videnskaben er underlagt. Fysikeren Paul Davies har sagt: “At søge efter en lukket logisk verdensorden som giver os en fuldstændig og harmonisk forklaring på alting, er dømt til at mislykkes.” De ord bekræfter en ubestridelig sandhed: Vi mennesker kan ikke til fulde forstå naturens verden. Så når der fremsættes påstande om at videnskaben har potentiale til at give os en forklaring på alt hvad der findes, er det kun rimeligt at tage sådanne påstande med forbehold.

Bibelen omtaler naturens undere med disse ord: “Se, dette er kun omridset af [Guds] veje, og hvad andet end en hvisken af noget høres om ham!” (Job 26:14) Tilbage står enorme mængder af kundskab som ligger uden for menneskets rækkevidde og forståelse. Vi må indrømme at det stadig er sandt hvad apostlen Paulus skrev for næsten 2.000 år siden: “O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige hans domme og usporlige hans veje!” – Romerne 11:33.