Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • wp22 Nr. 1 s. 6-7
  • 1 | Vær fordomsfri

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • 1 | Vær fordomsfri
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige (offentlig udgave) – 2022
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Bibelen siger:
  • Hvad det betyder:
  • Hvad du kan gøre:
  • Titus — „en medarbejder til gavn for jer“
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1998
  • Bibelens 56. bog — Brevet til Titus
    “Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig”
  • Titus
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)
  • 3 | Fjern had fra dine tanker
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige (offentlig udgave) – 2022
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige (offentlig udgave) – 2022
wp22 Nr. 1 s. 6-7
En sort mand holder et billede af en hvid mand der smiler, og en hvid mand holder et billede af en sort mand der smiler. I baggrunden er der billeder af vrede mennesker.

HVORDAN MAN OVERVINDER HAD

1 | Vær fordomsfri

Bibelen siger:

‘Gud gør ikke forskel på nogen, men han tager imod alle der har dyb respekt for ham og gør det der er rigtigt – uanset hvilken nation de tilhører.’ – APOSTLENES GERNINGER 10:34, 35.

Hvad det betyder:

Jehovaa Gud dømmer os ikke ud fra hvilken nationalitet, race, hudfarve eller kultur vi har. I stedet fokuserer han på det der virkelig betyder noget – et menneskes indre. Bibelen siger at ‘mennesker ser på det der er synligt for øjnene, men Jehova ser på hjertet’. – 1. Samuel 16:7.

Hvad du kan gøre:

Vi kan ikke se et menneskes indre ligesom Gud kan, men vi kan alligevel efterligne ham og være fordomsfri. Gør en indsats for at se mennesker som enkeltpersoner, ikke bare som en gruppe. Hvis det går op for dig at du har et negativt syn på andre, måske på grund af deres race eller nationalitet, så bed Gud om hjælp til at ændre dit syn på dem. (Salme 139:23, 24) Hvis du oprigtigt beder Jehova om at give dig styrken til ikke at gøre forskel på nogen, kan du være sikker på at han vil lytte til din bøn og hjælpe dig. – 1. Peter 3:12.

a Jehova er Guds navn. – Salme 83:18.

“Jeg havde aldrig før siddet fredeligt sammen med en hvid mand … Jeg tilhørte nu et brodersamfund der virkelig var internationalt.” – TITUS

Beretning fra det virkelige liv – TITUS

Overvandt hadets onde cirkel

Titus.

Titus var medlem af en voldelig bande der gjorde oprør mod undertrykkende love om raceadskillelse. Han siger: “Vi tog hen til nogle steder i byen hvor sorte mænd ikke var velkomne, for eksempel hoteller og barer, for at fremprovokere slagsmål.” Titus erkender at han var drevet af had, og han tilføjer: “Hvis jeg kom op at skændes med nogen, hvad enten det var en mand eller en kvinde, var det altid mig der slog først.”

Titus ændrede sig da han begyndte at studere Bibelen med Jehovas Vidner. Det virkede stærkt på ham at læse i Bibelen. Noget der især gjorde indtryk, var at læse løftet om en verden hvor ‘døden ikke vil findes mere’, og hvor ‘sorg, skrig og smerte heller ikke vil findes mere’. – Åbenbaringen 21:3, 4.

I begyndelsen var det en kamp for Titus at give slip på sit had. “Det var meget svært for mig at ændre min tankegang og handlemåde,” siger han. Men det hjalp ham at læse Apostlenes Gerninger 10:34, 35, hvor der står at Gud ikke gør forskel på nogen.

Hvad blev resultatet? Titus forklarer: “Jeg blev overbevist om at Jehovas Vidner praktiserer den sande tro, da jeg så den kærlighed der råder iblandt dem, uanset race og hudfarve. Jeg var ikke engang døbt da et hvidt Jehovas Vidne inviterede mig hjem til et måltid mad. Det føltes som en drøm. Jeg havde aldrig før siddet fredeligt sammen med en hvid mand, og da slet ikke spist et måltid sammen med ham i hans hjem! Jeg tilhørte nu et brodersamfund der virkelig var internationalt.”

Læs hele Titus’ beretning i Vagttårnet for 1. august 2009, side 28-29.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del