Første Mosebog
34 Nu plejede Dina, Jakob og Leas datter,+ at gå ud for at besøge* de unge kvinder i landet.+ 2 Da Sikem, hivvitten Hamors søn,+ en høvding i landet, så hende, greb han fat i hende og voldtog hende. 3 Og han blev meget knyttet til Dina, Jakobs datter, og han forelskede sig i den unge kvinde og fortalte hende at han elskede hende.* 4 Til sidst sagde Sikem til sin far, Hamor:+ “Skaf mig den unge kvinde til hustru.”
5 Da Jakob hørte at Sikem havde forgrebet sig på hans datter Dina, var hans sønner ude på marken med hjorden. Så Jakob sagde ikke noget før de kom tilbage. 6 Senere gik Hamor, Sikems far, ud for at tale med Jakob. 7 Men Jakobs sønner hørte om det og kom straks hjem fra marken. De følte sig forurettede og var meget vrede fordi Sikem havde bragt skam over Israel ved at voldtage Jakobs datter,+ noget der aldrig burde være sket.+
8 Hamor sagde til dem: “Min søn Sikem er forelsket i* jeres søster.* Lad ham få hende til hustru, 9 og lad os indgå ægteskabsalliancer. Giv os jeres døtre, og tag vores døtre til jer selv.+ 10 I kan bo hos os, og landet vil være til rådighed for jer. Bo og driv handel i landet, og slå jer ned i det.” 11 Så sagde Sikem til hendes far og hendes brødre: “Opfyld mit ønske, så vil jeg give jer alt hvad I beder mig om. 12 I kan kræve en meget stor brudepris og gave af mig.+ Jeg vil give jer hvad som helst I beder om. Bare I giver mig den unge kvinde til hustru.”
13 Jakobs sønner besluttede at narre Sikem og hans far, Hamor, fordi Sikem havde forgrebet sig på deres søster Dina. 14 De sagde til dem: “Vi kan umuligt give vores søster til en mand der ikke er omskåret,*+ for det vil bringe skam over os. 15 Vi kan kun gå med til det på den betingelse at I bliver som os og omskærer alle mænd blandt jer.+ 16 Så vil vi give jer vores døtre og tage jeres døtre til os selv, og vi vil bo hos jer og blive ét folk. 17 Men hvis I ikke hører på os og bliver omskåret, tager vi vores søster* og går.”
18 Hamor+ og hans søn Sikem+ syntes at det lød godt. 19 Den unge mand var hurtig til at gøre det de bad om,+ for han var glad for Jakobs datter, og han var den mest ansete i hele sin fars hus.
20 Så gik Hamor og hans søn Sikem til byporten og sagde til mændene i byen:+ 21 “Disse mænd vil gerne leve i fred med os. Lad dem bo i landet og gøre forretning i det, for landet er stort nok til at de kan være her. Vi kan tage deres døtre til hustruer, og vores døtre kan vi give til dem.+ 22 Men mændene vil kun bo hos os så vi bliver ét folk, på den betingelse at alle mænd blandt os bliver omskåret ligesom de er.+ 23 Vil deres ejendele, deres velstand og alle deres dyr så ikke blive vores? Lad os acceptere deres krav så de kan bo hos os.” 24 Alle der var samlet ved byporten, lyttede til Hamor og hans søn Sikem, og alle mændene blev omskåret, alle der var ved byporten.
25 Men på den tredje dag, mens mændene stadig havde smerter, greb to af Jakobs sønner, Simeon og Levi, Dinas brødre,+ hver sit sværd, og uden at nogen fattede mistanke, gik de ind i byen og dræbte alle mændene.+ 26 De dræbte Hamor og hans søn Sikem med sværd, tog Dina fra Sikems hus og gik. 27 Jakobs andre sønner kom og plyndrede byen hvor mændene var blevet dræbt, fordi Sikem havde forgrebet sig på deres søster.+ 28 De tog deres får og geder, deres okser og æsler og alt hvad der var i byen og på marken. 29 De tog også alle deres ejendele og alle deres småbørn og hustruer, og de plyndrede husene.
30 Jakob sagde derfor til Simeon og Levi:+ “I har givet mig store problemer* og gjort mig til en stank for landets indbyggere, kanaanæerne og perizzitterne. Vi er ikke mange, og de vil helt sikkert samle sig imod mig for at overfalde mig, og jeg og min familie bliver udslettet.” 31 Men de sagde: “Skal nogen behandle vores søster som en prostitueret?”