Salmerne
En valfartssang af David.
122 Hvor blev jeg glad da de sagde til mig:
“Lad os tage afsted til Jehovas hus.”+
2 Og nu står vi her
i dine porte, Jerusalem!+
3 Jerusalem er bygget som en by
der er føjet harmonisk sammen.+
4 Til den by er stammerne draget op,
Jahs* stammer;
de har rettet sig efter påmindelsen til Israel
og vil prise Jehovas navn med tak,+
5 for dér er dommernes troner stillet op,+
troner for konger af Davids slægt.+
6 Bed om at Jerusalem må have fred.+
De der elsker dig, Jerusalem, vil være trygge.
7 Lad freden vare ved inden for dine volde*
og trygheden bag dine befæstede tårne.
8 For mine brødres og mine venners skyld vil jeg sige:
“Jeg ønsker at der må være fred i dig!”
9 Af hensyn til Jehova vores Guds hus+
vil jeg bede for din fred og fremgang.