Af David.
26 Bedøm mig, Jehova, for jeg er forblevet trofast;+
jeg har stolet på Jehova uden at vakle.+
2 Undersøg mig, Jehova, og sæt mig på prøve;
rens mine inderste tanker og mit hjerte,+
3 for jeg har altid din loyale kærlighed for øje,
og jeg lever efter din sandhed.+
4 Jeg kommer ikke sammen med løgnagtige mænd,+
og jeg undgår dem der skjuler hvad de er.
5 Jeg hader de ondskabsfuldes selskab,+
og jeg nægter at være sammen med de onde.+
6 Jeg vil vaske mine hænder som tegn på at jeg er uskyldig,
og jeg vil gå rundt om dit alter, Jehova,
7 for at give udtryk for min taknemmelighed+
og forkynde om alt det vidunderlige du har gjort.
8 Jehova, jeg elsker det hus hvor du bor,+
det sted hvor din herlighed er.+
9 Fej mig ikke væk sammen med syndere,+
og tag ikke mit liv når du fjerner voldsmænd,
10 dem der opfører sig skamløst,
og hvis højre hånd er fuld af bestikkelse.
11 Jeg vil blive ved med at være trofast.
Red mig og vær barmhjertig mod mig.
12 Min fod står på sikker grund;+
i den store menighed vil jeg lovprise Jehova.+