Esajas
38 I de dage blev Hizkija syg, og han lå for døden.+ Profeten Esajas,+ Amos’ søn, kom og sagde til ham: “Jehova siger: ‘Giv instrukser til din husstand, for du skal dø. Du vil ikke blive rask.’”+ 2 Så vendte Hizkija ansigtet ind mod væggen og bad til Jehova: 3 “Jeg beder dig, Jehova, husk+ at jeg trofast og helhjertet har fulgt dig,+ og at jeg har gjort det du synes om.” Og Hizkija begyndte at græde voldsomt.
4 Men Jehovas ord kom så til Esajas, og det lød: 5 “Gå tilbage og sig til Hizkija:+ ‘Jehova, din forfar Davids Gud, siger: “Jeg har hørt din bøn.+ Jeg har set dine tårer.+ Jeg forlænger dit liv* med 15 år,+ 6 og jeg vil redde dig og byen her fra Assyriens konge, og jeg vil forsvare denne by.+ 7 Det her er tegnet fra Jehova som viser at Jehova vil gøre som han har sagt:+ 8 Jeg vil få solens skygge som går ned ad Akaz’ trappe,* til at bevæge sig ti trin tilbage.”’”+ Og solen bevægede sig tilbage ad de ti trin som den allerede var gået ned ad.
9 En tekst* som Hizkija, Judas konge, skrev da han blev syg og kom sig efter sin sygdom.
10 Jeg sagde: “Midt i mit liv
må jeg gå ind gennem Gravens* porte.
Resten af mine år bliver taget fra mig.”
11 Jeg sagde: “Jeg vil ikke få Jah* at se, Jah i de levendes land.+
Jeg får ikke mere noget menneske at se
når jeg er hos indbyggerne det sted hvor alt hører op.
12 Min bolig er blevet taget ned og fjernet fra mig+
som en hyrdes telt.
Jeg har rullet mit liv sammen som en væver ruller sit stof;
Han vil skære mig af som trådene på væven.
Fra morgen til aften gør du det langsomt af med mig.+
13 Jeg prøver at berolige mig selv indtil det bliver morgen.
Som en løve knuser han alle mine knogler.
Fra morgen til aften gør du det langsomt af med mig.+
14 Som mursejleren og som droslen* bliver jeg ved med at pippe;+
jeg bliver ved med at kurre som duen.+
Udmattet ser jeg op mod det høje:+
15 Hvad kan jeg sige?
Han har talt til mig og grebet ind.
Jeg vil vandre ydmygt* alle mine leveår
på grund af min bitre nød.
16 ‘Jehova, af disse ting* lever hvert menneske,
og i dem er min livskraft.
Du vil gøre mig rask igen og bevare mig i live.+
17 Se! I stedet for fred følte jeg stor bitterhed;
men fordi du holdt af mig,
reddede du mig fra ødelæggelsens grav.+
Du har kastet alle mine synder bag din ryg.*+
De der går ned i gravens dyb, kan ikke håbe på din trofasthed.+
19 De levende, ja, de levende kan prise dig,
sådan som jeg kan i dag.
En far kan fortælle sine sønner om din trofasthed.+
20 Red mig, Jehova,
så vil vi spille mine sange på strengeinstrumenter+
i Jehovas hus+ alle de dage vi lever.’”
21 Esajas sagde så: “Hent en kage af tørrede, pressede figner og læg den på bylden – så vil han komme sig.”+ 22 Hizkija havde spurgt ham: “Hvad er tegnet på at jeg kommer til at gå op til Jehovas hus?”+