Hvis vi en gang imellem føler at vi ikke er noget som helst værd, må vi huske at Jehova specifikt har draget hver enkelt af os til sig. (Joh. 6:44) Han kender vores hjerte og ser det gode i os, også det vi måske ikke selv kan få øje på. (2. Krøn. 6:30) Vi kan altså stole på ham når han siger at vi er værdifulde. (1. Joh. 3:19, 20) Før vi lærte sandheden at kende, har nogle af os måske gjort noget der gør at vi stadig har skyldfølelse. (1. Pet. 4:3) Selv nogle der har tjent Jehova trofast i mange år, har måske nogle svagheder de kæmper med og føler at de aldrig får bugt med. Har du det også sådan? Føler du nogle gange at Jehova ikke kan tilgive dig? Så kan det være en trøst for dig at vide at mange andre af Jehovas trofaste tjenere har kæmpet med lignende følelser. For eksempel havde apostlen Paulus det elendigt når han tænkte på sine fejl. (Rom. 7:24) Han havde selvfølgelig angret sine synder og var blevet døbt. Men alligevel omtalte han sig selv som “den ringeste af apostlene” og som den største synder. – 1. Kor. 15:9; 1. Tim. 1:15. w24.03 27 § 5-6

Én ting vi kan lære af kong Joashs dårlige beslutninger, er at vi er nødt til at tænke os rigtig godt om når vi vælger venner. Vi skal vælge venner der elsker Jehova, og som gerne vil gøre ham glad. Og man går glip af noget hvis man begrænser sig til kun at vælge nogen på sin egen alder. Joash var jo for eksempel meget yngre end sin gode ven Jojada. Når du tænker på dine venner, så spørg dig selv: ‘Hjælper de mig til at få en stærkere tro på Jehova? Hjælper de mig til at have et positivt syn på Jehovas normer? Taler de ofte om Jehova og sandheden fra Bibelen? Viser de respekt for Guds principper? Fortæller de mig bare det jeg gerne vil høre, eller har de modet til at sige noget til mig hvis jeg er ved at komme på afveje?’ (Ordsp. 27:5, 6, 17) For at sige det som det er: Hvis nogle af dine venner ikke elsker Jehova, har du ikke brug for dem. Men hvis du har venner der elsker Jehova, så hold godt fast i dem. Det vil du aldrig fortryde! – Ordsp. 13:20. w23.09 9 § 6-7

Bogstavet alfa er det første i det græske alfabet, og bogstavet omega er det sidste. Ved at sige at han er “Alfa og Omega”, viste Jehova at når han begynder på noget, vil han også gennemføre det. Da Jehova havde skabt Adam og Eva, sagde han til dem: “Få børn og bliv mange, fyld jorden og tag herredømmet over den.” (1. Mos. 1:28) På det tidspunkt sagde Jehova i virkeligheden “Alfa”. Han sagde klart og tydeligt hvad hans hensigt var: På et tidspunkt ville fuldkomne, lydige efterkommere af Adam og Eva fylde hele jorden og gøre den til et paradis. Når hans hensigt er gennemført, vil han sige “Omega”. Da Jehova var færdig med at skabe “alt i himlen og på jorden”, gav han en garanti. Han garanterede at han ville gennemføre sin hensigt med menneskene og jorden. Den ville være fuldstændigt gennemført ved slutningen af den syvende dag. – 1. Mos. 2:1-3. w23.11 5 § 13-14