Én ting vi kan lære af kong Joashs dårlige beslutninger, er at vi er nødt til at tænke os rigtig godt om når vi vælger venner. Vi skal vælge venner der elsker Jehova, og som gerne vil gøre ham glad. Og man går glip af noget hvis man begrænser sig til kun at vælge nogen på sin egen alder. Joash var jo for eksempel meget yngre end sin gode ven Jojada. Når du tænker på dine venner, så spørg dig selv: ‘Hjælper de mig til at få en stærkere tro på Jehova? Hjælper de mig til at have et positivt syn på Jehovas normer? Taler de ofte om Jehova og sandheden fra Bibelen? Viser de respekt for Guds principper? Fortæller de mig bare det jeg gerne vil høre, eller har de modet til at sige noget til mig hvis jeg er ved at komme på afveje?’ (Ordsp. 27:5, 6, 17) For at sige det som det er: Hvis nogle af dine venner ikke elsker Jehova, har du ikke brug for dem. Men hvis du har venner der elsker Jehova, så hold godt fast i dem. Det vil du aldrig fortryde! – Ordsp. 13:20. w23.09 9 § 6-7

Bogstavet alfa er det første i det græske alfabet, og bogstavet omega er det sidste. Ved at sige at han er “Alfa og Omega”, viste Jehova at når han begynder på noget, vil han også gennemføre det. Da Jehova havde skabt Adam og Eva, sagde han til dem: “Få børn og bliv mange, fyld jorden og tag herredømmet over den.” (1. Mos. 1:28) På det tidspunkt sagde Jehova i virkeligheden “Alfa”. Han sagde klart og tydeligt hvad hans hensigt var: På et tidspunkt ville fuldkomne, lydige efterkommere af Adam og Eva fylde hele jorden og gøre den til et paradis. Når hans hensigt er gennemført, vil han sige “Omega”. Da Jehova var færdig med at skabe “alt i himlen og på jorden”, gav han en garanti. Han garanterede at han ville gennemføre sin hensigt med menneskene og jorden. Den ville være fuldstændigt gennemført ved slutningen af den syvende dag. – 1. Mos. 2:1-3. w23.11 5 § 13-14

Den bogstavelige rejse fra Babylon til Israel var besværlig og kunne tage op til fire måneder, men Jehova lovede at rydde alle forhindringer af vejen. Trofaste jøder vidste at de ofre de måtte bringe for at vende tilbage, ville være det hele værd. Der ville være mange velsignelser ved det, men den største ville have at gøre med deres tilbedelse. Der var ikke et eneste tempel i Babylon hvor man kunne tilbede Jehova. Der var ikke noget alter hvor israelitterne kunne bringe de ofre der var påkrævet ifølge Moseloven, og der var heller ikke noget organiseret præsteskab. Derudover var Jehovas folk omringet af mennesker der tilbad afguder og var ligeglade med Jehova og hans normer. Så tusindvis af jøder der elskede Jehova, glædede sig til at vende tilbage til deres hjemland hvor de kunne genindføre den rene tilbedelse. w23.05 14-15 § 3-4