Hvad kan vi lære af Jesus’ mirakel ved bryllupsfesten? Vi lærer noget om ydmyghed. Jesus pralede ikke af sit mirakel. Faktisk pralede han aldrig af noget af det han udrettede. Nej, han var altid ydmyg og gav al æren til sin Far. (Joh. 5:19, 30; 8:28) Vi kan efterligne Jesus ved at have et beskedent syn på os selv og ikke prale af de ting vi udretter. Vi vil ikke fremhæve os selv, men henlede opmærksomheden på den fantastiske Gud vi har fået lov til at tjene. (Jer. 9:23, 24) Det er ham der fortjener al æren. Når alt kommer til alt, er det kun på grund af ham at vi kan udrette noget som helst. (1. Kor. 1:26-31) Når man er ydmyg, prøver man ikke at fiske efter anerkendelse for det gode man gør for andre. Det er nok for en at vide at Jehova ser og værdsætter det man gør. (Se også Matthæus 6:2-4; Hebr. 13:16). Det er helt sikkert at Jehova bliver glad når han ser at vi efterligner Jesus’ ydmyghed. – 1. Pet. 5:6. w23.04 4 § 9; 5 § 11-12

Paulus tilskyndede sine trosfæller til at være optaget af det der gavner andre. Hvordan kan vi følge det råd når vi er til møde? Ved at huske at vi ikke er de eneste der har lyst til at svare. Det kan sammenlignes med det at have en samtale med nogle venner. Vil du selv snakke hele tiden, så de ikke får et ord indført? Selvfølgelig ikke! Du vil gerne have at alle er med i samtalen. Når vi er til møde, ønsker vi også at så mange som muligt deltager. En af de bedste måder at opmuntre vores brødre og søstre på er faktisk ved at give dem en chance for at give udtryk for deres tro. (1. Kor. 10:24) Så når vi sørger for at give korte kommentarer, bliver der tid til at flere kan være med. Vi må også undgå at tage for mange punkter med. Hvis vi dækker alle tankerne i en paragraf, er der ikke så meget tilbage som andre kan kommentere på. w23.04 22-23 § 11-13

Vi må huske hvor vigtigt det er at blive ved med at hjælpe andre, især gennem forkyndelsen. Det at være fleksible og hurtige til at tilpasse os er også noget vi har brug for i forkyndelsen. Vi kan støde på mange forskellige kulturer, holdninger og religiøse overbevisninger. I den forbindelse kan vi lære meget af apostlen Paulus, der virkelig var omstillingsparat. Jesus udnævnte ham som “apostel for nationerne”. (Rom. 11:13) Og han kom til at forkynde for både jøder, grækere, intellektuelle, ulærde, embedsmænd og konger. Hvad hjalp Paulus til at nå så forskellige menneskers hjerter? Han sagde: “For alle slags mennesker er jeg blevet alt.” (1. Kor. 9:19-22) Han var opmærksom på folks kultur, baggrund og tro og tilpassede sin forkyndelse efter det. Vi vil også få gode resultater hvis vi er opfindsomme og tilpasser vores metoder efter dem vi forkynder for. w23.07 23 § 11-12