Fredag den 3. oktober
“Vær ikke kun optaget af det der gavner jer selv, men tænk også på det der gavner andre.” – Flp. 2:4.
Paulus tilskyndede sine trosfæller til at være optaget af det der gavner andre. Hvordan kan vi følge det råd når vi er til møde? Ved at huske at vi ikke er de eneste der har lyst til at svare. Det kan sammenlignes med det at have en samtale med nogle venner. Vil du selv snakke hele tiden, så de ikke får et ord indført? Selvfølgelig ikke! Du vil gerne have at alle er med i samtalen. Når vi er til møde, ønsker vi også at så mange som muligt deltager. En af de bedste måder at opmuntre vores brødre og søstre på er faktisk ved at give dem en chance for at give udtryk for deres tro. (1. Kor. 10:24) Så når vi sørger for at give korte kommentarer, bliver der tid til at flere kan være med. Vi må også undgå at tage for mange punkter med. Hvis vi dækker alle tankerne i en paragraf, er der ikke så meget tilbage som andre kan kommentere på. w23.04 22-23 § 11-13
Lørdag den 4. oktober
“Alt gør jeg for den gode nyheds skyld, for at kunne give andre del i budskabet.” – 1. Kor. 9:23.
Vi må huske hvor vigtigt det er at blive ved med at hjælpe andre, især gennem forkyndelsen. Det at være fleksible og hurtige til at tilpasse os er også noget vi har brug for i forkyndelsen. Vi kan støde på mange forskellige kulturer, holdninger og religiøse overbevisninger. I den forbindelse kan vi lære meget af apostlen Paulus, der virkelig var omstillingsparat. Jesus udnævnte ham som “apostel for nationerne”. (Rom. 11:13) Og han kom til at forkynde for både jøder, grækere, intellektuelle, ulærde, embedsmænd og konger. Hvad hjalp Paulus til at nå så forskellige menneskers hjerter? Han sagde: “For alle slags mennesker er jeg blevet alt.” (1. Kor. 9:19-22) Han var opmærksom på folks kultur, baggrund og tro og tilpassede sin forkyndelse efter det. Vi vil også få gode resultater hvis vi er opfindsomme og tilpasser vores metoder efter dem vi forkynder for. w23.07 23 § 11-12
Søndag den 5. oktober
“En træl for Herren vil aldrig behøve at skændes med nogen. Han skal være mild over for alle.” – 2. Tim. 2:24.
Mildhed er en styrke, ikke en svaghed. Det kræver indre styrke at bevare roen når man står i en svær situation. “Mildhed” er en del af “åndens frugt”. (Gal. 5:22, 23) Det græske ord for mildhed blev også brugt om en vild hest der var blevet tæmmet. Forestil dig en vild hest der bliver helt blid. Selvom den er blevet tæmmet, er den stadig stærk. Kan vi også være milde og samtidig stærke? Ja, men det kræver mere end bare viljestyrke. Fordi mildhed er en del af åndens frugt, må vi bede Jehova om hjælp til at kunne være milde. Erfaringen viser at det sagtens kan lade sig gøre. Mange brødre og søstre har reageret på en mild måde når nogen har prøvet at provokere dem, og det har efterladt et godt indtryk hos andre. – 2. Tim. 2:24, 25. w23.09 14 § 3