Mandag den 15. september
“Brødre, betragt profeterne der talte i Jehovas navn, og følg deres eksempel, for de holdt tålmodigt ud når de blev udsat for lidelser.” – Jak. 5:10.
Der er mange eksempler i Bibelen på nogle der var tålmodige. Måske kunne du gøre det til et studieprojekt at gå i dybden med nogle af dem? Tag for eksempel David, der i en ung alder blev salvet som konge men måtte vente mange år på at få tronen. Eller Simeon og Anna, der trofast tilbad Jehova mens de ventede på den lovede Messias. (Luk. 2:25, 36-38) Undervejs i dit studie kan du tænke over spørgsmål som: Hvad kan have hjulpet den person til at være tålmodig? Hvordan gavnede det ham eller hende? Hvordan kan jeg efterligne vedkommende? Det kan også være meget lærerigt at læse om nogle der manglede tålmodighed. (1. Sam. 13:8-14) Tænk over hvad der kan have fået dem til at miste tålmodigheden, og hvilke konsekvenser det fik. w23.08 25 § 15
Tirsdag den 16. september
“Vi tror på og er blevet klar over at du er Guds Hellige.” – Joh. 6:69.
Apostlen Peter var loyal – der var ikke noget der kunne få ham til at holde op med at følge Jesus. Det blev tydeligt da Jesus på et tidspunkt sagde noget hans disciple ikke forstod. (Joh. 6:68) Uden overhovedet at vente på en forklaring var der mange disciple der holdt op med at følge Jesus. Men ikke Peter. Han vidste at det kun var Jesus der havde “det evige livs ord”. Jesus vidste at Peter og de andre apostle ville svigte ham. Men Jesus sagde til Peter at han var sikker på at han ville komme ovenpå igen og forblive trofast. (Luk. 22:31, 32) Jesus forstod at ‘ånden er ivrig, men at kødet er svagt’. (Mark. 14:38) Så selvom Peter ligefrem havde nægtet at kendes ved Jesus, opgav Jesus ham ikke. Efter sin opstandelse viste han sig for Peter – sandsynligvis på et tidspunkt hvor Peter var alene. (Mark. 16:7; Luk. 24:34; 1. Kor. 15:5) Det må virkelig have opmuntret Peter, der var meget ked af det han havde gjort. w23.09 22 § 9-10
Onsdag den 17. september
“Lykkelige er de mennesker hvis lovløse gerninger er blevet tilgivet, og hvis synder er blevet dækket.” – Rom. 4:7.
Når en viser tro på Jehova, tilgiver Jehova hans synder og kræver ham ikke længere til regnskab for dem. (Sl. 32:1, 2) Han betragter ham som skyldfri og retfærdig på grund af hans tro. Selvom Abraham, David og andre trofaste tjenere for Jehova blev erklæret retfærdige, var de stadig ufuldkomne og begik fejl. Men på grund af deres tro betragtede Gud dem som skyldfrie i modsætning til dem der ikke tilbad Gud og derfor ikke havde noget forhold til ham. (Ef. 2:12) Som apostlen Paulus tydeligt skriver i sit brev til romerne, er tro helt afgørende for at man kan have et personligt forhold til Gud. Ligesom Abraham og David kan vi også blive venner med Jehova når vi viser tro på ham. w23.12 3 § 6-7