Apostlen Peter var loyal – der var ikke noget der kunne få ham til at holde op med at følge Jesus. Det blev tydeligt da Jesus på et tidspunkt sagde noget hans disciple ikke forstod. (Joh. 6:68) Uden overhovedet at vente på en forklaring var der mange disciple der holdt op med at følge Jesus. Men ikke Peter. Han vidste at det kun var Jesus der havde “det evige livs ord”. Jesus vidste at Peter og de andre apostle ville svigte ham. Men Jesus sagde til Peter at han var sikker på at han ville komme ovenpå igen og forblive trofast. (Luk. 22:31, 32) Jesus forstod at ‘ånden er ivrig, men at kødet er svagt’. (Mark. 14:38) Så selvom Peter ligefrem havde nægtet at kendes ved Jesus, opgav Jesus ham ikke. Efter sin opstandelse viste han sig for Peter – sandsynligvis på et tidspunkt hvor Peter var alene. (Mark. 16:7; Luk. 24:34; 1. Kor. 15:5) Det må virkelig have opmuntret Peter, der var meget ked af det han havde gjort. w23.09 22 § 9-10

Når en viser tro på Jehova, tilgiver Jehova hans synder og kræver ham ikke længere til regnskab for dem. (Sl. 32:1, 2) Han betragter ham som skyldfri og retfærdig på grund af hans tro. Selvom Abraham, David og andre trofaste tjenere for Jehova blev erklæret retfærdige, var de stadig ufuldkomne og begik fejl. Men på grund af deres tro betragtede Gud dem som skyldfrie i modsætning til dem der ikke tilbad Gud og derfor ikke havde noget forhold til ham. (Ef. 2:12) Som apostlen Paulus tydeligt skriver i sit brev til romerne, er tro helt afgørende for at man kan have et personligt forhold til Gud. Ligesom Abraham og David kan vi også blive venner med Jehova når vi viser tro på ham. w23.12 3 § 6-7

I dag har vi alle det privilegie at vi kan bringe ofre til Jehova – vi kan bruge vores tid, energi og midler i tjenesten for ham. Vi kan vise at vi værdsætter det privilegie, ved at give Jehova det bedste vi overhovedet har. Apostlen Paulus nævnte forskellige ting vedrørende vores tilbedelse som vi altid må være optaget af. (Hebr. 10:22-25) Han nævnte blandt andet bøn, forkyndelse, det at komme til møderne og at opmuntre hinanden, og det er især vigtigt “nu hvor [vi] kan se at [Jehovas dag] nærmer sig”. I slutningen af Åbenbaringen siger Jehovas engel to gange: “Det er Gud du skal tilbede.” (Åb. 19:10; 22:9) Hvor er det vigtigt at vi aldrig glemmer det vi har lært om Jehovas store åndelige tempel, og at vi værdsætter det privilegie vi har at kunne tilbede vores store Gud! w23.10 29 § 17-18