Vi kan ikke adlyde Jesus’ bud om at elske hinanden hvis vi kun viser nogle i menigheden kærlighed og ikke andre. Der er selvfølgelig nogle vi føler os nærmere knyttet til end andre – sådan havde Jesus det også. (Joh. 13:23; 20:2) Men apostlen Peter bruger udtrykket “broderlig kærlighed” og minder os om at vi skal have et varmt og stærkt forhold til alle vores brødre og søstre, ligesom det forhold man har til hinanden i en familie. (1. Pet. 2:17) Han tilskynder os til at “elske hinanden – inderligt og af hjertet”. (1. Pet. 1:22) I den her sammenhæng betyder det at elske “inderligt” at man udvider sine grænser til også at vise kærlighed når det ikke føles så let. Hvordan har vi det for eksempel hvis en bror eller søster fornærmer os eller sårer os på en eller anden måde? Det første man tænker på, er måske ikke lige at vise kærlighed men at give igen. Men Peter havde lært af Jesus at det at give igen ikke er noget der glæder Jehova. (Joh. 18:10, 11) Han skrev: “I skal ikke gengælde ondt med ondt eller hån med hån. I skal derimod gengælde med en velsignelse.” (1. Pet. 3:9) Når vi har inderlig kærlighed til hinanden, vil vi kunne reagere mildt og venligt. w23.09 28-29 § 9-11

Man bliver tit overrasket over hvor hurtigt et barn bliver voksent. Og det kan se ud som om det er noget der sker helt automatisk. Men at blive åndeligt moden er ikke noget der sker af sig selv. (1. Kor. 13:11; Hebr. 6:1) Det mål kan man kun nå hvis man har et nært, personligt forhold til Jehova. Man har også brug for Jehovas hellige ånd når man arbejder på at opdyrke gode egenskaber, og det er vigtigt at lære nogle praktiske færdigheder og at forberede sig på de roller man kunne få i fremtiden. (Ordsp. 1:5) Jehova har skabt mænd og kvinder forskelligt. (1. Mos. 1:27) De er ikke kun forskellige rent fysisk men også på andre måder. Jehova har givet mænd og kvinder specifikke roller, og derfor har de brug for nogle bestemte egenskaber og færdigheder. – 1. Mos. 2:18. w23.12 18 § 1-2

Ville Jesus gerne have at andre brugte Jehovas navn? Helt bestemt. Måske har nogle religiøse ledere på den tid hævdet at Guds navn var for helligt til at man måtte udtale det. Men det var i modstrid med Skrifterne, og det afholdt ikke Jesus fra at ære sin Fars navn. Tænk på den situation hvor Jesus befriede en dæmonbesat mand i gerasenernes område. Folk fra egnen blev bange på grund af det der var sket, og bad Jesus om at forlade stedet. (Mark. 5:16, 17) Jesus havde dog et stærkt ønske om at gøre sin Fars navn kendt for mennesker dér. Så han sagde til den mand han havde hjulpet, at han skulle fortælle andre, ikke hvad han havde gjort, men hvad Jehova havde gjort for ham. (Mark. 5:19) Han ønsker det samme af os i dag – at vi fortæller mennesker i hele verden om Jehovas navn. (Matt. 24:14; 28:20) Når vi gør vores bedste i det arbejde, glæder vi vores konge, Jesus. w24.02 10 § 10