Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk tegnsprog
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
Publikationer på dansk tegnsprog (2008-2025)
Log af
Log på
Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Velkommen.
Dette er et studieværktøj til at søge i Jehovas Vidners publikationer på forskellige sprog.
Hvis du vil downloade publikationer, skal du gå til jw.org.
  • I dag

Søndag den 21. september

Kvinder skal være moderate i deres vaner og trofaste i alt. – 1. Tim. 3:11.

Man bliver tit overrasket over hvor hurtigt et barn bliver voksent. Og det kan se ud som om det er noget der sker helt automatisk. Men at blive åndeligt moden er ikke noget der sker af sig selv. (1. Kor. 13:11; Hebr. 6:1) Det mål kan man kun nå hvis man har et nært, personligt forhold til Jehova. Man har også brug for Jehovas hellige ånd når man arbejder på at opdyrke gode egenskaber, og det er vigtigt at lære nogle praktiske færdigheder og at forberede sig på de roller man kunne få i fremtiden. (Ordsp. 1:5) Jehova har skabt mænd og kvinder forskelligt. (1. Mos. 1:27) De er ikke kun forskellige rent fysisk men også på andre måder. Jehova har givet mænd og kvinder specifikke roller, og derfor har de brug for nogle bestemte egenskaber og færdigheder. – 1. Mos. 2:18. w23.12 18 § 1-2

Undersøg Skrifterne hver dag – 2025

Mandag den 22. september

Gå ud og gør folk fra alle nationer til mine disciple – døb dem i Farens og Sønnens navn. – Matt. 28:19.

Ville Jesus gerne have at andre brugte Jehovas navn? Helt bestemt. Måske har nogle religiøse ledere på den tid hævdet at Guds navn var for helligt til at man måtte udtale det. Men det var i modstrid med Skrifterne, og det afholdt ikke Jesus fra at ære sin Fars navn. Tænk på den situation hvor Jesus befriede en dæmonbesat mand i gerasenernes område. Folk fra egnen blev bange på grund af det der var sket, og bad Jesus om at forlade stedet. (Mark. 5:16, 17) Jesus havde dog et stærkt ønske om at gøre sin Fars navn kendt for mennesker dér. Så han sagde til den mand han havde hjulpet, at han skulle fortælle andre, ikke hvad han havde gjort, men hvad Jehova havde gjort for ham. (Mark. 5:19) Han ønsker det samme af os i dag – at vi fortæller mennesker i hele verden om Jehovas navn. (Matt. 24:14; 28:20) Når vi gør vores bedste i det arbejde, glæder vi vores konge, Jesus. w24.02 10 § 10

Undersøg Skrifterne hver dag – 2025

Tirsdag den 23. september

“For mit navns skyld er du blevet ved uden at give op.” – Åb. 2:3.

Det er en stor gave at høre til Jehovas organisation i de her kaotiske sidste dage. Jehova har sørget for at vi har en stærk åndelig familie vi kan holde os til mens forholdene i verden bare bliver værre og værre. (Sl. 133:1) Han hjælper os også til at have tætte familierelationer. (Ef. 5:33 – 6:1) Og han giver os den indsigt og visdom vi har brug for for at have indre fred. Men hvis vi skal kunne blive ved med at tjene Jehova trofast, kræver det at vi gør en bevidst indsats. Hvorfor? Fordi vi måske indimellem bliver såret over noget andre gør eller siger. Vores egne ufuldkommenheder kan også gå os på, især hvis vi begår de samme fejl igen og igen. Det er vigtigt at vi ikke giver op (1) hvis en trosfælle sårer os, (2) hvis vores ægtefælle skuffer os, og (3) hvis vi bliver skuffet over os selv. w24.03 14 § 1-2

Undersøg Skrifterne hver dag – 2025
Velkommen.
Dette er et studieværktøj til at søge i Jehovas Vidners publikationer på forskellige sprog.
Hvis du vil downloade publikationer, skal du gå til jw.org.
  • Dansk tegnsprog
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del