Edikpọn̄ Utom Idịbi Udia—Usụn̄ Adade Esịm Ntatara Utom?
1 Ọdọn̄ ediwak mbon oro ẹnamde utom ọkpọsọn̄ ndikụt ini oro mmọ edikpọn̄de utom man ẹbọhọ ọkpọsọn̄ utom ye mme mfịghe ẹtode edinam utom idịbi udia. Nte ededi, edikpọn̄ utom esiwak ndisụn̄ọ ke unana udọn̄, mfekuwem, ye edisọp nsọn̄. Unana utom oro enyenede uduak ekeme ndinam owo etịmede esịt akaha aban̄a idemesie. N̄wedmbụk n̄kpọntịbe Brazil kiet ama ọtọt ete ke mbon oro ẹkpọn̄de utom ẹma ẹseme ẹban̄a mme mfịna ọtọn̄ọde ke ‘unana uyụhọ, iyatesịt, unana ifụre, ye ndobo esịm mfụhọ ye edikere ke uwem mmimọ inyeneke uduak.’
2 Ke edide isio, ediwak Christian ẹse obufa ikpehe uwem mmọ emi nte usụn̄ oro adade esịm ntatara utom eke spirit. Eyenete eren kiet oro ọkọtọn̄ọde utom usiakusụn̄ urua iba ke ama ekesịm isua 65 ọkọdọhọ ete: “Akananam n̄kwe ini oro ọyọhọde ye ikpọ edidiọn̄ ntem ke uwem mi nte mme isua usiakusụn̄ duop emi ẹbede.” Ebe ye n̄wan ẹkewet ẹte: “Mme ata isua inemesịt nnyịn ẹketọn̄ọ ke ini nnyịn ikọtọn̄ọde utom usiakusụn̄.” Ih, edikpọn̄ utom esinọ ediwak owo ata eti ifet nditat utom ukwọrọikọ mmọ nnyụn̄ mbọ uwak edidiọn̄ Jehovah.
3 Ndiyọhọ ye Utom Nnyụn̄ Nnyene Uforo: Ediwak mbon oro ẹkpọn̄de utom idahaemi ẹkekọri ẹkpon ye unana edinyene mme n̄kpọ oro ẹnamde uwem enem, oro edide ọsọ n̄kpọ mfịn, ẹma ẹnyụn̄ ẹkpep ndinam utom ọkpọsọn̄ toto ke uyen. Okposụkedi mmọ mînyeneke aba odudu ini uyen, mmọ ẹsụk ẹdedi mme anamutom oro ẹnyenede uforo. Ke efakutom n̄kọk itieutom kiet, mbahade 22 eke ikie ke otu mme asiakusụn̄—n̄kpọ nte nditọete 20,000—ẹdi isua 60 ke nsụhọde n̄kaha. Mbonusọn̄ emi ẹtịp akamba akamba ẹsịn ke utom ukwọrọikọ. Ifiọkutom ye mme edu uten̄e Abasi mmọ ẹfori mme esop oro mmọ ẹdude.—Jas. 3:17, 18.
4 Ndisịn ifịk ke utom ukwọrọikọ Christian etịp esịn ke nsọn̄idem ye uwem oro enyenede uforo. Eyenete an̄wan kiet emi edide isua 84 oro ọkọtọn̄ọde utom usiakusụn̄ ke ini enye ọkọkpọn̄de utom ọkọdọhọ ete: “Ndinịm ediwak ukpepn̄kpọ Bible ye mbon oro ẹnyenede udọn̄ an̄wam ndinam mi ndu ke edidemede ke n̄kan̄ ekikere. Nnyeneke ubomisọn̄, ntre mmesisan̄a isan̄ etieti. Oro anam idem ọsọn̄ mi.” Ebe ye n̄wan emi ẹdide mme asiakusụn̄ oro ẹma ẹkesọn̄ ẹkedọhọ ẹte: “Utom ukwọrọikọ ọnọ nnyịn nsọn̄idem ke ekikere ye ke ikpọkidem. Nnyịn isidu ọtọkiet kpukpru ini. Nnyịn imesiwak ndisak imam ediwak ini inyụn̄ idara uwem.”
5 Ndinam Utom ke Ebiet Emi Udọn̄ Odude: Ndusụk Christian emi ẹkpọn̄de utom, emi ẹnyenede okụk ẹmewọrọ ẹka ndinam utom ke ebiet emi udọn̄ kaban̄a mme andikwọrọ Obio Ubọn̄ okponde akan. Mbon eken ẹmetat utom ukwọrọikọ mmọ ebe ke ndinam utom ke efakutom usem esenidụt. Ukem nte apostle Paul, mme ifịk ifịk asuanetop emi ‘ẹnam kpukpru n̄kpọ kaban̄a gospel, man mmọ nde ẹnyene udeme ke esịt.’—1 Cor. 9:23.
6 Ebe ye n̄wan kiet ẹketọn̄ọ utom usiakusụn̄ ke ẹma ẹkebọk nditọ mmọ iren iba. Ke ẹma ẹkesiak usụn̄ ke ediwak isua, mmọ ẹma ẹtọn̄ọ ndikpep usem Chinese. Idahaemi ke iduọk isua 70 mmọ, ke ndondo emi esịt ama adat mmọ ndikụt otu mbon Chinese oro mmọ ẹkenamde utom kiet akabarede edi esop. Nso edidiọn̄ ke mme utọ ebe ye n̄wan emi ẹdi ntem!
7 Edikpọn̄ Utom Idụhe ke Utom Ukwọrọikọ: Ke adan̄aemi ata ediwak owo ẹsikpọn̄de utom idịbi udia mmọ ke akpatre, Christian ndomokiet isikpọn̄ke utom Abasi. Ana kpukpru mmọ ẹka iso ẹnam akpanikọ “tutu esịm akpatre.” (Matt. 24:13, 14) Edi akpanikọ, ke ntak usọn̄, ndusụk owo ikemeke ndinam ekese nte mmọ ẹkesinamde ke utom Jehovah. Edi n̄kpọ nsịnudọn̄ didie ntem ndikụt mmọ ẹnamde ukeme ofụri esịt mmọ! Ikọ Abasi ọsọn̄ọ ọnọ mmọ ete ke Jehovah idifreke utom mmọ ye ima enyịn̄ esie oro mmọ ẹwụtde.—Luke 21:1-4; Heb. 6:10.
8 Edieke afo ekperede isua ukpọn̄ utom, ntak emi mûbọn̄ke akam unyụn̄ ukere uban̄a nte afo ekemede ndida mme ukpụhọde idaha fo nnam n̄kpọ ọyọhọ ọyọhọ? Ye un̄wam Abasi, afo emekeme ndikụt ke edikpọn̄ utom idịbi udia eberede usụn̄ oro adade esịm ntatara utom ọnọ fi, kpa utom oro adade itoro ọsọk Jehovah onyụn̄ adade uwak edidiọn̄ edi.—Ps. 148:12, 13.