Nte Edikpụhọde Mbiet Christ Otụkde Fi
OWO inan̄ ndisụk n̄kụre ndidọk akamba obot edi oro. Ke etịn̄e obot oro n̄kpọ oro akpade owo idem ama ada itie. Nte mme mbet Jesus Chrsit mbita oro ẹkopde ndịk mi ẹwụkde enyịn ese, enye ama ọtọn̄ọ ndikpụhọde ke enyịn mmọ. Kpan̄ utọn̄ kop nte Mark andiwet Gospel obụkde akpa-owo idem n̄kpọntịbe emi:
“JESUS ada Peter, ye James, ye John, ọdọk ke akwa obot ke idemmọ ikpọn̄: ndien mbiet Esie okpụhọde ke iso mmọ: edisịnen̄kpọ Esie onyụn̄ akabade esem, afia etieti adan̄a nte baba ọdiọn̄-ọfọn̄ kiet ke isọn̄ mîkemeke ndinam. Ndien Elijah ye Moses ẹbiọn̄ọ mmọ ke iso: mmọ ẹnyụn̄ ẹneme nneme ye Jesus. Ndien Peter ọbọrọ Jesus ete, Rabbi, ọfọn nnyịn ndidu mi: yak nnyịn inyụn̄ ibọp ataya ita: kiet enyene Fi, kiet enyene Moses, kiet onyụn̄ enyene Elijah. Koro enye mîfiọkke se ọkpọbọrọde: koro akwa ndịk omụmde mmọ. Ndien ikpaenyọn̄ edi edifụk mmọ; uyo onyụn̄ oto ke ikpaenyọn̄ ọwọrọ ete, Emi edi edima Eyen Mi: ẹkop uyo Esie. Ndien idaha oro, ke ini mmọ ẹsuande enyịn ẹse, mmọ ikwe owo aba ye mmọ, ke mîbọhọke Jesus ikpọn̄.”—Mark 9:2-8.
Kam kere! Iso Jesus akayama nte utịn. (Matthew 17:2) Edisịnen̄kpọ esie ama esem, “afia etieti adan̄a nte baba ọdiọn̄-ọfọn̄ kiet ke isọn̄ mîkemeke ndinam.” Ẹma ẹkop uyom ọkpọsọn̄ uyo Abasi ke idemesie etịn̄de ikọ aban̄a Eyen esie. Nso utịbe utịbe n̄kpọntịbe ke emi ekedi ntem!
Ikọ Greek oro ẹkabarede ‘ndikpụhọde mbiet’ ọwọrọ “ndikpụhọde ndụk uduot efen.” Enye n̄ko odu ke N̄wed Mbon Rome 12:2, ke ebiet emi ẹnọde mme Christian item ẹte “ẹkpụhọde” oto ke edinam emi ẹnamde esịt mmọ edi obufa.—An Expository Dictionary of New Testament Words, emi W. E. Vine ewetde, Eboho IV, page 148.
Ih, n̄kpọntịbe uwụtn̄kpọ kiet ama ada itie ke ini ẹkekpụhọrede mbiet Jesus ndusụk ini ke usọrọ Passover eke 32 C.E. ama ekebe. Nso ikada ikosịm utịben̄kpọ emi? Nte enye enyene san̄asan̄a uduak? Ntak emi Moses ye Elijah ẹkebuanade? Ndien didie ke edikpụhọde mbiet Christ otụk fi?
Mme N̄kpọntịbe Oro Ẹkebemde Iso
Mbemiso ọdọkde obot oro, Jesus ye mme mbet esie ẹkedu ke n̄kann̄kụk Caesarea Philippi. Sia obio emi ekedide n̄kpọ nte itiat 15 ke usụk usụk edem usoputịn Obot Hermon, ekeme ndidi edikpụhọde mbiet oro okotịbe ke kiet ke otu etịn̄e obot esie.
Ke adan̄aemi ẹsan̄ade ẹdọk “akwa obot” oro, Jesus ama obụp mbet esie ete: “Mme owo ẹdọhọ ẹte Ami ndi anie?” Mmọ ẹbọrọ ẹte: “John Baptist; mmọ efen ẹte, Elijah: edi mmọ efen ẹte, Owo kiet ke otu mme prọfet.” Ekem Christ ama obụp ete: “Edi mbufo ẹdọhọ ẹte, Ami ndi anie?” Peter ama ọbọrọ ete: “Afo edi Christ.” Ke oro, Jesus “owụk mmọ ete ẹkûdọhọ baba owo kiet ẹban̄a Imọ. Ekem Enye ọtọn̄ọ ndikpep mmọ ete, Eyen Owo enyene ndikụt ediwak ukụt, mbiowo, ye ikpọ oku, ye mme scribe ẹyenyụn̄ ẹsịn Enye, ẹnyụn̄ ẹwot Enye, ndien ke usen ita ẹma ẹbe, Enye eyeset ke n̄kpa.”—Mark 8:27-31.
Jesus ama akaiso ke nditịn̄ un̄wọn̄ọ emi ete: “Ndusụk owo ẹdu ke otu mmọemi ẹdade mi, ẹmi mîditabike n̄kpa tutu mmọ ẹkụt Ubọn̄ Abasi nte edide ke odudu.” (Mark 9:1; Matthew 16:28) Un̄wọn̄ọ emi ama osu “usen itiokiet ẹma ẹkebe,” ke ini Jesus ọkọbọn̄de akam ẹkenyụn̄ ẹkpụhọrede mbiet esie ke iso Peter, James, ye John. Luke ọdọhọ ke emi okotịbe “usen itiaita” ke oro ebede, nte an̄wan̄ade koro enye ama esịn usen oro enye ọkọn̄wọn̄ọ un̄wọn̄ọ oro ye usen edisu.—Matthew 17:1, 2; Mark 9:2; Luke 9:28.
Idịghe Ndap M̀mê se Mîdịghe Ata Idem N̄kpọ
Edikpụhọde mbiet Jesus ikedịghe ndap. Apostle mbita oro ikpakadabake ukem ndap, ndien Jesus okokot enye “n̄kukụt.” Oro ibuanake se mîdịghe ata idem n̄kpọ, koro ẹkabade ikọ Greek oro ẹdade ke Matthew 17:9 ke ebiet en̄wen nte “okụtde.” (Utom 7:31, NW) Ntre mme andikụt ikedehe ndomokiet, ndien ye enyịn ye utọn̄ mmọ, mmọ ẹma ẹnen̄ede ẹkụt ẹnyụn̄ ẹkop se ikadade itie.—Luke 9:32.
Ke ẹdude enyịn in̄wan̄ edi mîdiọn̄ọke se ẹkpetịn̄de, Peter ama ọnọ ekikere ete ẹbọp ataya ita—kiet enyene Jesus, kiet enyene Moses, kiet onyụn̄ enyene Elijah. (Luke 9:33) Ikpaenyọn̄ oro okofụkde nte Peter eketịn̄de ikọ nte an̄wan̄ade okowụt edidu Abasi ke obot oro, nte ekedide ke ataya utuakibuot Israel ke wilderness. (Exodus 40:34-38; Luke 9:34) Ndien ke akpanikọ mme apostle ikedehe ke ini “Abasi Ete” ọkọdọhọde ete: “Emi edi Eyen Mi, emi mmekde: ẹkop uyo Esie.”—2 Peter 1:17, 18; Luke 9:35.
Ntak Ẹkekụtde Moses
Ke ini edikpụhọde mbiet oro okotịbede, Moses “i[ko]fiọkke baba n̄kpọ kiet,” koro enye ama akpa ediwak isua ikie ke edem. (Ecclesiastes 9:5, 10) Ukem nte David, enye ikesetke ndien ke ntre ikodụhe do ke idemesie. (Utom 2:29-31) Edi ntak ẹkekụtde Moses ye Christ ke n̄kukụt emi-e?
Abasi ọkọdọhọ Moses ete: “Nyenam prọfet kiet, ebiet fi, adaha ada ke otu nditọete mmọ, nyenyụn̄ nda ikọ mi nsịn enye ke inua; ndien enye eyeda kpukpru se ami ntemede enye etịn̄ ọnọ mmọ.” (Deuteronomy 18:18) Peter akada prọfesi emi etịn̄ aban̄a Jesus Christ nnennen nnennen. (Utom 3:20-23) Ke ẹsiode Jesus ẹfep, Moses ekedi n̄kponn̄kan prọfet oro Abasi okosiode ọdọn̄ ke idụt Israel.
Mbiet n̄kpọ odu ke ufọt Moses ye n̄kponn̄kan Moses, Jesus Christ. Ke uwụtn̄kpọ, ke ini mmọ ẹkedide nseknditọ uwem mmọ mbiba ẹma ẹdu ke itiendịk ke ntak mme akara ukara ufịk, edi Abasi ama okụt ete ke ẹnyan̄a nseknditọ ẹmi. (Exodus 1:20–2:10; Matthew 2:7-23) Iren mbiba ẹmi ẹma ẹtie utre udia ke usen 40 ke ntọn̄ọ utom mmọ nte mme akpan asan̄autom Jehovah. (Exodus 24:18; 34:28; Deuteronomy 9:18, 25; Matthew 4:1, 2) Ndien Moses ye Jesus ẹma ẹnam mme utịben̄kpọ ke odudu Abasi.—Exodus 14:21-31; 16:11-36; Psalm 78:12-54; Mark 4:41; Luke 7:18-23; John 14:11.
Abasi akada Moses anyan̄a idụt Israel osio ke ufịk mbon Egypt, kpasụk nte Jesus akadade uwọrọ-ufụn eke spirit edi. (Exodus 12:37–14:31; John 8:31, 32) Moses ama enyene ifet ndisịne ufọt Ibet ediomi ke ufọt Abasi ye nditọ Israel, ke adan̄aemi Jesus edide Esịne-ufọt obufa ediomi. (Exodus 19:3-9; 34:3-7; Jeremiah 31:31-34; Luke 22:20; Mme Hebrew 8:3-6; 9:15) Jehovah n̄ko ama ada Moses ndinam enyịn̄ nnọ Idemesie ke iso nditọ Israel, mbon Egypt, ye mmọ eken, kpa nte Jesus Christ akanamde edisana enyịn̄ Jehovah okpon. (Exodus 9:13-17; 1 Samuel 6:6; John 12:28-30; 17:5, 6, 25, 26) Ke ndinam Moses ọbiọn̄ọde ke iso Jesus oro ẹkekpụhọrede mbiet mi, Abasi okowụt nte ke Christ eyenam n̄kpọ ke mme ifetutom emi ke n̄kponn̄kan udomo.
Ntak Emi Elijah Ọkọbiọn̄ọrede
Okposụkedi prọfet Elijah oro ama akakpa mîkesetke, ama odot ete enye ọbiọn̄ọde ke n̄kukụt edikpụhọde mbiet oro. Elijah ama anam akwa utom ke ndifiak n̄wụk edisana utuakibuot nnyụn̄ nnam enyịn̄ Jehovah asana ke otu nditọ Israel. Jesus Christ ama anam ukem oro ke adan̄aemi okodude ke isọn̄ ndien eyenam idem se ikponde ikan oro ke ndifiak n̄n̄wụk edisana ido ukpono nnyụn̄ n̄n̄wụt unen Ete esie eke heaven ebe ke Obio Ubọn̄ Messiah.
Prọfet Malachi okowụt ete ke utom Elijah akada aban̄a edinam ini iso. Ebede ke Malachi, Abasi ama ọdọhọ ete: “Sese, ami nyedọn̄ prọfet Elijah utom ke ọtọ mbufo, ke akwa ye ndịk ndịk usen Jehovah mîka idịghe kan̄a: ndien enye eyekabade esịt mme ete ọnọ nditọ, eyekabade esịt nditọ ọnọ mme ete mmọ, mbak ndida ata nsobo ndimia idụt emi.”—Malachi 4:5, 6.
Prọfesi emi ama enyene ekpri edisu ke utom John Andinịm owo baptism. Jesus ama osio emi owụt ke edikpụhọde mbiet oro ama ekebe, ke ini mbet esie ẹkebụpde ntak emi mme scribe ẹkedọhọde ẹte ke Elijah ana ebemiso edi—mbemiso Messiah ọbiọn̄ọde. Jesus ọkọdọhọ ete: “Ke akpanikọ Elijah edidi ndidiọn̄ kpukpru n̄kpọ. N̄kọm ndọhọ mbufo nte, Elijah ededi ama, ndien mmọ ikọdiọn̄ọke enye, edi ẹma ẹnam enye se mmọ ẹmade. Kpasụk ntre ke Eyen Owo n̄ko eyekụt ukụt ke ubọk mmọ.” Mbụk oro adian do ete: “Ekem mbet ẹfiọk ẹte Enye etịn̄ ye mmimọ aban̄a John Baptist.”—Matthew 17:10-13.
John akanam utom ebietde eke Elijah ke ini enye okonịmde mme Jew oro ẹkekabarede esịt ke idiọkn̄kpọ oro mmọ ẹkenamde ẹdian Ibet ediomi baptism. Ke edide akpan n̄kpọ akan, John ekedi andibem Messiah iso ama onyụn̄ emen Jesus Christ owụt. (Matthew 11:11-15; Luke 1:11-17; John 1:29) Edi ntak emi utom John ekedide sụk ekpri edisu prọfesi Malachi oro-o?
Ke n̄kukụt emi, ẹma ẹkụt Elijah ẹnemede nneme ye Jesus. Emi ekedi ke n̄kpa John Andinịm owo baptism ama ekebe, ntem owụtde nte ke ẹyenam utom Elijah ke ini iso. Akande oro, prọfesi oro okowụt ete ke ẹyenam utom emi mbemiso “akwa ye ndịk ndịk usen Jehovah.” N̄kpọntịbe oro ekperede usọp usọp mi esịne “ekọn̄ akwa usen Abasi, Andikara kpukpru n̄kpọ” ke Har–Magedon, m̀mê Armageddon. (Ediyarade 16:14-16) Emi ọkọwọrọ ete ke Obio Ubọn̄ Abasi eke heaven oro ediwụkde ke ini iso do edi se utom ebietde mme edinam Elijah ye eke andida itie esie Elisha, edibemde iso. Ndien ke se ibede isua ikie, Mme Ntiense Jehovah eyomfịn ke ẹnam utom emi abuanade edifiak n̄n̄wụk edisana utuakibuot ye editoro enyịn̄ Abasi.—Psalm 145:9-13; Matthew 24:14.
Uduak Esie
Anaedi edikpụhọde mbiet oro ama ọsọn̄ọ Jesus idem ọnọ ukụt ye n̄kpa oro enye edisobode. Anaedi ndikop nte Ete esie eke heaven etịn̄de aban̄a enye nte Eyen Esie oro inemde esịt iban̄a ama ọsọn̄ọ mbuọtidem Jesus. Edi nso ke edikpụhọde mbiet oro akanam ọnọ mmọ en̄wen?
Edikpụhọde mbiet Jesus n̄ko ama ọsọn̄ọ mbuọtidem mbon oro ẹkekụtde. Enye ama esịn ke ekikere mmọ nte ke Jesus Christ edi Eyen Abasi. Ke akpanikọ, sia Akpan Etịn̄ikọ ke ibuot Jehovah, kpa Ikọ, okodude adan̄aoro ke otu mmọ, mmọ ẹma ẹkop uyo Abasi ọdọhọde ete: “Emi edi edima Eyen Mi, emi mmenem esịt ye Enye.” Okposụkedi Jehovah eketiede ukem ntiense oro ke ini Jesus akanade baptism, ke ini edikpụhọde mbiet oro Abasi ama adian do ete mme mbet ẹkpenyene ndikop uyo Eyen Esie.—Matthew 3:13-17; 17:5; John 1:1-3, 14.
Edikpụhọde mbiet oro ama ọsọn̄ọ mbuọtidem ke usụn̄ en̄wen. Ke ini n̄kukụt oro, Jesus, “Moses,” ye “Elijah” ẹkeneme nneme ẹban̄a “n̄kpa emi [Christ] edikpade ke Jerusalem.” (Luke 9:31) Ẹkabade “n̄kpa” ẹto orụk ikọ Greek oro eʹxo·dos. Uwọrọidụn̄ emi, m̀mê n̄kpa, nte an̄wan̄ade esịne n̄kpa Jesus ye ediset ke n̄kpa esie ke ubọk Abasi ndụk uwem eke spirit. (1 Peter 3:18) Ntre edikpụhọde mbiet oro ama ọsọn̄ọ mbuọtidem ke ediset ke n̄kpa Chrsit. Enye ama ọbọp mbuọtidem akpan akpan ebe ke ndinọ uyarade oro anamde ẹnịm ke akpanikọ nte ke Jesus edidi Edidem Obio Ubọn̄ Messiah Abasi. Akande oro, n̄kukụt oro okowụt ete ke Obio Ubọn̄ oro edidi ubọn̄ ubọn̄.
Edikpụhọde mbiet oro n̄ko ama ọsọn̄ọ mbuọtidem ke prọfesi N̄wed Abasi. Ndusụk isua 32 ke ukperedem (n̄kpọ nte 64 C.E.), Peter okosụk eteti n̄kpọntịbe emi onyụn̄ ewet ete: “Koro nnyịn ikeyịreke ikpîkpu mbụk, eke owo ẹdade mbufiọk ẹtịbi, ke adan̄aemi nnyịn inamde mbufo ẹfiọk odudu ye edidi Obọn̄ nnyịn Jesus Christ; edi nnyịn ke idem nnyịn iketie ise ubom Esie. Koro Enye ọkọbọ ukpono ye ubọn̄ ke ubọk Abasi Ete, ke adan̄aemi uyo otode ke akakan ubọn̄ oro osịm Enye ntem, ete, Emi edi Eyen Mi, Eyen ima Mi, emi esịt enemde Mi ye Enye: nnyịn ke idem nnyịn ikokop uyo oro, nte otode ke enyọn̄ ọwọrọ, ke ini nnyịn idude ke Enye ke edisana obot oro. Ndien ẹma ẹdọdiọn̄ ẹsọn̄ọ ikọ mme prọfet ẹkan ẹnọ nnyịn; ndien mbufo ẹyetịm ẹnam, edieke mbufo ẹdibiọn̄de utọn̄ ke ikọ oro, nte owo ẹsese utueneikan̄ eke ayamade ke n̄kịmn̄kịm ebiet, tutu eyo esiere, utịn onyụn̄ asiaha ke esịt mbufo.”—2 Peter 1:16-19.
Se Enye Ọwọrọde Ọnọ Fi
Ih, Peter akada edikpụhọde mbiet Jesus nte okopodudu edisọn̄ọ ntịn̄nnịm ikọ Abasi. Ekeme ndidi apostle John n̄ko ama etịn̄ aban̄a n̄kukụt emi ke ini enye ọkọdọhọde ete: “Ikọ akabade edi obụkidem onyụn̄ odụn̄ ye nnyịn (nnyịn inyụn̄ ikụt ubọn̄ esie, utọ ubọn̄ emi ikpọn̄ Eyen ọbọde ke ubọk Ete) ọyọhọ ye mfọn ye akpanikọ.” (John 1:14) Ukem ntre, edikpụhọde mbiet oro ekeme ndibọp mbuọtidem fo ke ntịn̄nnịm ikọ Jehovah.
Edikpụhọde mbiet oro ye mme n̄kpọntịbe oro ẹbuanade ẹkeme ndisọn̄ọ mbuọtidem fo nte ke Jesus Christ edi Eyen Abasi ye Messiah oro ẹken̄wọn̄ọde. Enye ekeme ndisọn̄ọ edinịm ke akpanikọ fo ke ediset ke n̄kpa Jesus ndụk uwem eke spirit ke heaven. Utịbe utịbe n̄kukụt emi ekpenyene n̄ko ndikọri mbuọtidem fo ke ukara Abasi, koro edikpụhọde mbiet oro akada aban̄a ubọn̄ ye odudu Obio Ubọn̄ Christ.
Ọsọn̄ọ mbuọtidem akpan akpan ndifiọk nte ke edikpụhọde mbiet Christ akanyan ubọk owụt usen nnyịn, emi edidu Jesus edide ata idem n̄kpọ. (Matthew 24:3-14) Toto ke 1914 enye ke akara nte Edidem Abasi oro ẹmekde ke heaven. Ibịghike enye eyewụt odudu ye ukeme esie oro Abasi ọnọde ke idem kpukpru mme asua ukara Abasi, ebederede usụn̄ ọnọ obufa ererimbot. (2 Peter 3:13) Afo emekeme ndidara anana-utịt edidiọn̄ esie edieke afo owụtde mbuọtidem ke mme utịben̄kpọ oro edikpụhọde mbiet Jesus Christ akadade aban̄a.