Ata Mbụk, Idịghe N̄ke
“N̄kọtọn̄ọ ke editọn̄ọ ntiene kpukpru n̄kpọ nnennen nnennen.”—LUKE 1:3.
DIDIE KE BIBLE ANANA MBIET? Bible itiehe nte n̄ke emi ẹsibụkde sụk ndinem ndinem mbụk edi owo itịn̄ke akpan ebiet emi n̄kpọ eketịbede, usenọfiọn̄, ye enyịn̄ mme owo. Bible esitịn̄ kpukpru emi man mme owo ẹnen̄ede ẹkụt ke se ẹtịn̄de ‘edi ofụri akpanikọ.’—Psalm 119:160.
UWỤTN̄KPỌ: Bible ọdọhọ ke “Nebuchadnezzar edidem Babylon [ama] ada Jehoiachin [edidem Judah] aka ntan̄mfep ke Babylon.” Ekem “Evil-merodach edidem Babylon, ke isua emi enye akabarede edi edidem, emenede ibuot Jehoiachin edidem Judah ke enyọn̄ onyụn̄ osio enye ke ufọk n̄kọbi-ntem.” Ndien “edidem ekesinọ enye [Jehoiachin] udeme udia esie kpukpru ini, kpa se ikemde ke usen ke usen, ke ofụri eyouwem esie.”—2 Ndidem 24:11, 15; 25:27-30.
SE MME ỌDỌKISỌN̄ NYOM N̄KPỌESET ẸKỤTDE: Mme ọdọkisọn̄ nyom n̄kpọeset ẹkụt mme itiatn̄wed emi ẹban̄ade ukara Babylon ke ndon Babylon eset, emi ẹkewetde ke eyo ukara Nebuchadnezzar II. Ẹwet udia emi ẹkenọde mbon n̄kpọkọbi ke itiatn̄wed emi, ye kpukpru mbon emi ẹkesidiade udia edidem. Ẹsiak “Yaukin [Jehoiachin],” emi ekedide “edidem obio Yahud (Judah),” ye ofụri ufọk esie. Nso ndien kaban̄a Evil-merodach, andikada itie Nebuchadnezzar? Kop se ẹwetde ke otu kiet emi ẹkekụtde ke mbọhọ obio Susa mi: “Ufọk ubọn̄ Amil-Marduk [Evil-merodach], Edidem Babylon, eyen Nebuchadnezzar, Edidem Babylon.”
AFO EKERE DIDIE? Ndi odu n̄wed ido ukpono ekededi emi obụkde se iketịbede ke eset ata nnennen nnennen ntre? Okûkam udi Bible inyeneke mbiet?
[Se ẹwetde ke ikpọ abisi ke page 5]
“Bible itiehe nte mme n̄wed eset eken, enye etịn̄ n̄kpọ ke nde ke nde nte n̄kpọ emi okonyụn̄ etịbede onyụn̄ asiak ebiet emi n̄kpọ emi eketịbede.”—A SCIENTIFIC INVESTIGATION OF THE OLD TESTAMENT, EMI ROBERT D. WILSON EWETDE
[Ndise ke page 5]
ITIATN̄WED BABYLON EMI ASIAKDE EDIDEM JEHOIACHIN EMI AKAKARADE JUDAH
[Ebiet Ẹdade Ndise Ẹto ke page 5]
© bpk, Berlin/Vorderasiatisches Museum, SMB/Olaf M. Tessmer/Art Resource, NY