Ibuot Itiokiet
“Yak Unenikpe Ọfiọrọ” Man Owụt ke Ọmọfiọk Abasi
1. Nso inam afo ama unenikpe?
TOTO ke ata eset, odu mme owo emi ẹwọrọde etop ke ntak oro ẹn̄wanade man unenikpe odu. Edi kere ban̄a emi: Mme owo ẹma unenikpe sia ẹkebotde owo ke mbiet Abasi. Afo amama unenikpe onyụn̄ oyom mbon en̄wen ẹnam n̄kpọ ye afo nte enende sia ẹkebotde fi ke mbiet Jehovah emi ‘adatde esịt’ aban̄a unenikpe.—Jeremiah 9:24; Genesis 1:27; Isaiah 40:14.
2, 3. Man ifiọk unenikpe Jehovah, ntak emi ọfọnde nnyịn ikpep mme n̄wed emi prọfet 12 oro ẹkewetde?
2 Ke ini afo okotde nsio nsio n̄wed Bible, emekeme nditịm mfiọk ke Abasi edi Abasi unenikpe. Edi afo eyenen̄ede ọbọ ufọn ke ini odụn̄ọrede mme n̄wed oro prọfet 12 oro ẹkewetde. Mmọ ẹnen̄ede ẹtịn̄ ẹban̄a unenikpe tutu n̄ka Bible kiet okot eboho n̄wed mmọ emi esịnede Hosea, Amos, ye Micah Justice Now! (Unenikpe Idahaemi!) Ke uwụtn̄kpọ, kere se Amos eketemede ete: “Yak unenikpe ọfiọrọ nte mmọn̄, ye edinen ido nte idịm oro mîsatke.” Tịm fiọk n̄ko se Micah ebemde iso asiak nte kiet ke otu mme n̄kpọ oro anade afo anam: “Nso ke Jehovah oyom oto fi ke mîbọhọke ndinam se inende nnyụn̄ mma mfọnido nnyụn̄ nsụk idem nsan̄a ye Abasi fo?”—Amos 5:24; Micah 6:8.
3 Mmọdo, man itịm ifiọk Jehovah inyụn̄ ikpebe enye, oyom nnyịn inen̄ede ifiọk inyụn̄ ima unenikpe esie. Unenikpe edi akpan edu Jehovah, ke ntre nnyịn ikemeke ndidọhọ ke imọfiọk enye ibọhọke nnyịn ifiọk unenikpe esie. Idem mme asan̄autom esie eke eset ẹma ẹfiọk ke “Jehovah [ama] unenikpe.”—Psalm 33:5; 37:28.
4. Wụt ntak emi mme n̄wed prọfet 12 oro ẹkemede ndinam fi enen̄ede ọbuọt idem ke unenikpe Abasi.
4 Esisịt ini mbemiso Jehovah okosobode Jerusalem, prọfet Habakkuk ama obụp ete: “O Jehovah, adan̄a didie ke nditua nyom un̄wam? . . . Ibet omokpu, unenikpe inyụn̄ idụhe. Koro mme idiọkowo ẹkande nti owo ẹkụk, mmọdo ẹkwan̄ade ikpe.” (Habakkuk 1:2, 4) Se ikanamde Habakkuk oro akanamde akpanikọ ọfiọk Jehovah ekedi N̄wed Abasi oro okodude ke eyo esie, ye se iketịbede inọ enye. Ntem, enye ama enịm ke Abasi ayaka iso anam se inende oyonyụn̄ esịn udọn̄ ọnọ mbon en̄wen ẹnam se inende. Edi se ikafịnade prọfet oro ekedi ntak oro Jehovah akayakde idiọkido aka iso odu. Abasi ama ọsọn̄ọ owụt Habakkuk ke imọ iyanam se inende ye mbon oro ẹnamde akpanikọ. (Habakkuk 2:4) Edieke Habakkuk ye mbon en̄wen ẹkenyenede utọ mbuọtidem oro, afo amakam enen̄ede enyene ntak ndinyene utọ mbuọtidem oro. Ntak emi idọhọde ntre? Idahaemi, nnyịn imenyene ofụri Bible, ntre emekeme ndikot ekese mban̄a nte Jehovah ekesinamde n̄kpọ ọkọrọ ye nte enye ekesiwụtde mme edu esie, oro esịnede unenikpe. Mmọdo, afo emekeme nditịm mfiọk Jehovah, onyụn̄ enen̄ede ọfiọk mfọnmma unenikpe esie.
5. Nso ke idineme idahaemi oro oyomde ẹnam ke usen ke usen?
5 Ke ini Jehovah ọkọdọn̄de mme isụn̄utom esie utom ọnọ nditọ Israel, enye ama ọsọn̄ọ etịn̄ ke oyom mmọ ẹnam se inende. (Isaiah 1:17; 10:1, 2; Jeremiah 7:5-7; Ezekiel 45:9) Enye ama ada prọfet 12 oro ọsọn̄ọ etịn̄ ete ẹnam unenikpe odu. (Amos 5:7, 12; Micah 3:9; Zechariah 8:16, 17) Owo ekededi oro okotde se mme prọfet oro ẹkewetde oyokụt ke mmọ ẹma ẹsọn̄ọ ẹtịn̄ ke oyom owo anam se inende ke usen ke usen. Odu ediwak usụn̄ oro nnyịn ikemede ndida se ẹtịn̄de ke n̄wed 12 oro nsịn ke edinam, edi ẹyak ineme ikpehe iba oro mme prọfet oro ẹketịn̄de ẹban̄a unenikpe inyụn̄ ikụt nte ikemede ndida se ikpepde nsịn ke edinam.
NDINAM SE INENDE KE MBUBEHE YE KE N̄KPỌ OKỤK
6, 7. Ntak emi ndinam se inende ke mbubehe ye ke mme n̄kpọ oro ẹban̄ade okụk ẹkpebehede kpukpru nnyịn-e?
6 Jesus ọkọdọhọ ete: “Idịghe uyo ikpọn̄ ke ana owo ada odu uwem.” (Luke 4:4; Deuteronomy 8:3) Ikọ esie ikọwọrọke ke inaha nnyịn iyom se idiade, sia ana owo adia n̄kpọ. Ke ata ediwak idaha, emi ọwọrọ ke ana owo anam utom man enyene se adade ọbọk ubon esie. Mme asan̄autom Abasi ke eset n̄ko ẹma ẹsinam utom. Ndusụk mmọ ẹkesinam utom idemmọ—ẹtọ in̄wan̄, mîdịghe ẹtuak ọfọn̄, ẹnam mme n̄kpọ ndụn̄ufọk, m̀mê mme n̄kpọ unam udia. Mbon en̄wen ẹma ẹsikpe mme owo utom—ẹkpe mme owo ẹkpen̄e mbun̄wụm in̄wan̄ mmọ, ẹnam ndomuyo, ẹnyịmi aran olive, m̀mê ẹnam wine. Ndusụk owo ẹkedi mme anyamurua—ẹdedep, ẹnyanyam. Ndien ekeme ndidi mbon eken ẹma ẹsinam utọ utom nte ndidiọn̄ ọkọmufọk m̀mê ndibre ndido ikwọ.—Exodus 35:35; Deuteronomy 24:14, 15; 2 Ndidem 3:15; 22:6; Matthew 20:1-8; Luke 15:25.
7 Ndi omokụt do ke mme owo ẹma ẹsinam ndusụk n̄kpọ oro ebietde se afo m̀mê mme ufan ye iman fo ẹsinamde? Edi akpanikọ ke nte ẹnamde utom mfịn ekeme ndikpụhọde ye nte ẹkesinamde ini oro, edi ndi ukereke ke Abasi osụk oyoyom mme owo ẹnam se inende ke mme mbubehe mfịn kpa nte enye okoyomde ini oro? Ke etop oro Jehovah ọkọnọde prọfet 12 oro ẹtan̄a, enye ama owụt ke imọ isụk iyoyom mme owo ẹnam se inende ke ini ẹnamde mbubehe. Nte nnyịn inemede mme uwụtn̄kpọ oro ẹnọde ẹban̄a emi, fiọk ke Abasi oyom fi etiene anam se inende.—Psalm 25:4, 5.
8, 9. (a) Ntak emi edinam oro ẹtịn̄de ẹban̄a ke Malachi 3:5 ekenen̄erede ọdiọk? (b) N̄wed Abasi ọdọhọ mme eteutom ẹnam n̄kpọ didie ye mbon oro mmọ ẹkpede utom?
8 Abasi ama ọdọn̄ Malachi etịn̄ ete: “Ami nyasan̄a n̄kpere mbufo ke ikpe, nyonyụn̄ n̄wara n̄kabade ndi ntiense mban̄a mbiaidiọn̄ ye mme esịn efịbe ye mbon oro ẹdade un̄wọn̄ọ ke nsu, ye mbon oro ẹtụkde anamutom ke okụkutom esie, . . . mînyụn̄ ibakke mi.” (Malachi 3:5) Ke akpanikọ, Jehovah ama asua ọnọ mme eteutom oro ẹkesitụkde mbon oro ẹnamde utom ẹnọ mmọ. Edinam oro ọkọdiọk adan̄a didie? Enye ekese utọ utụk oro kpa nte enye esede ubụpekpo, efịbe, ye nsu. Mme Christian ẹfiọk ke Abasi eyekpe ikpe ọnọ ‘mbon use, mme obụp ekpo, ye kpukpru mme osu nsu.’—Ediyarade 21:8.
9 Se iketịbede ke itieutom ikaban̄ake sụk nte ẹkpenamde n̄kpọ ye mbon en̄wen; ama abuana unenikpe Jehovah. Sia mme owo “[ẹketụkde] anamutom ke okụkutom esie,” Jehovah ama ọdọhọ ke imọ ‘iyasan̄a ikpere mmọ ke ikpe.’ Edi akpanikọ ke Abasi ikọdọhọke ke ana eteutom anam se ededi oro eyenutom m̀mê mbonutom esie ẹyomde. Uwụtn̄kpọ Jesus emi aban̄ade owo oro ekekpede mbonutom ete ẹnam utom ke in̄wan̄ vine esie owụt ke eteutom ẹkesibiere ibatokụk oro enye edikpede mbonutom ye nte mmọ ẹdinamde utom. (Matthew 20:1-7, 13-15) Ke uwụtn̄kpọ Jesus, tịm fiọk ke ẹkekpe anamutom kiet kiet denarius kiet, kpa okụk utom usen, inamke n̄kpọ m̀mê ini ewe ke mmọ ẹketọn̄ọ utom. Nnyịn imekeme ndikụt n̄ko ke eteutom oro ikotụkke mbon oro enye ekekpede utom man enen̄ede adia udori.—Jeremiah 22:13.
10. Ntak emi nnyịn ikpekerede iban̄a nte inamde n̄kpọ ye mbon oro ikpede utom?
10 Edieke afo edide anam-mbubehe emi enyenede mbonutom—mîdịghe edieke ekpede owo anam utom ọnọ fi—ndi okụk oro afo enyịmede ndikpe, se oyomde owo oro anam, ye ini oro ekpede se ekenyịmede ekem ye se idude ke Malachi 3:5? Ọfọn ẹkere ẹban̄a n̄kpọ emi sia N̄wed Abasi Christian Usem Greek n̄ko etịn̄ aban̄a owo nditụk owo emi enye ekpede utom. Kaban̄a mbon oro ẹketụkde mbonutom mmọ, mbet oro James okobụp ete: “Nte enye [Jehovah] ibiọn̄ọke mbufo?” (James 5:1, 4, 6) Enen ndidọhọ ke mbon oro mîmaha ndikpe ‘anamutom okụkutom esie’ inen̄ekede ifiọk Jehovah, koro mmọ ikpebeke unenikpe esie.
11, 12. (a) Nso idiọk edinam ke ẹtịn̄ ẹban̄a ke Hosea 5:10? (b) Didie ke ẹkeme ndida se idude ke Hosea 5:10 nsịn ke edinam?
11 Idahaemi, kop ntak emi Jehovah ọkọbiọn̄ọde ndusụk mme ọwọrọiso owo ke eyo Hosea: “Mbọn̄ Judah ẹmekabade ẹtie nte mbon oro ẹsịkde adan̄a. Nyan̄wan̄a ifụtesịt mi nduọk mmọ ke idem nte mmọn̄.” (Hosea 5:10) Nso idiọk edinam ke Hosea okobiom ikpe? Ọtọin̄wan̄ ke Judea okodori enyịn ndidia nto in̄wan̄ esie, ntak edi oro enye akadade itiat m̀mê eto esịn adan̄a in̄wan̄ esie. ‘Ndisịk adan̄a’ in̄wan̄ ama anam in̄wan̄ owo ekpri inyụn̄ iyakke enyene-in̄wan̄ oro enyene se adade odu uwem nte ekpenyenede. Hosea ọkọdọhọ ke mbọn̄ Judah, oro ẹkpekekam ẹkpede unenikpe, ẹketie nte mbon oro ẹsịkde adan̄a in̄wan̄.—Deuteronomy 19:14; 27:17; Job 24:2; Mme N̄ke 22:28.
12 Mfịn, ndusụk mbon oro ẹsinyamde m̀mê ẹsidepde isọn̄ ye ufọk ẹkeme ‘ndisịk adan̄a’ man ẹbian̄a mbon oro ẹyomde ndidep. Edi se ẹtịn̄de mi ebehe mme anyamurua, mme eteutom, mbonutom, m̀mê owo ekededi oro odụkde ediomi mbubehe ye owo en̄wen. Nte afo ọfiọkde, ndusụk mme anam-mbubehe isimaha ndiwewet ediomi mbubehe mmọ sia ẹkerede ke idisọn̄ke mmimọ ndikpụhọde se ẹkediomide. Mbon eken ẹsinyịme ndiwewet ediomi mbubehe mmọ, edi ẹtịn̄ n̄kpọ n̄kari n̄kari man ẹkpeyụrọde ediomi oro ẹnyụn̄ ẹtụk owo mbubehe mmọ, okposụkedi emi ediyatde owo oro. Ndi emekere ke owo oro anamde utọ n̄kpọ emi—edide anyamurua m̀mê owourua, eteutom m̀mê eyenutom—enen̄ede ọfiọk Abasi unenikpe? Jehovah ọdọhọ ke Bible ete: ‘Kûsịk adan̄a in̄wan̄ nditọakpa. Koro Andifak mmọ edide ọkpọsọn̄; enye eyekpe ikọ mmọ ye afo.’—Mme N̄ke 23:10, 11; Habakkuk 2:9.
13. Nte ekemde ye Micah 6:10-12, didie ke ndusụk owo ke otu ikọt Abasi ẹkesitụk owo ke eset?
13 Micah 6:10-12 ẹsịn un̄wana efen efen ke n̄kpọ oro aban̄ade unenikpe, ete: “Ndi n̄kpọuto idiọkido ye ekpri udomo ephah oro ẹsụn̄ide ke ẹsụk ẹdu ke ufọk idiọkowo? Nte mmekeme ndisana ke ido uwem edieke nnyenede udomon̄kpọ eke mînenke ye ekpat nsunsu itiat udomo? Koro . . . mme andidụn̄ ke enye . . . ẹsu nsu, edeme mmọ onyụn̄ abian̄a abian̄a.” Mfịn, nnyịn isidomo n̄kpọ ke lita ye kilogram utu ke ndidomo ke ephah. Kpa ye oro, ikọ Micah an̄wan̄a owo. Mme anyamurua m̀mê mbon mbubehe eyo esie ẹma ẹsitụk owo sia mmọ mîkesikamake nnennen udomon̄kpọ. Abasi okokot mbon oro ‘ẹkebian̄ade abian̄a ke inua mmọ’ ẹkenyụn̄ ẹtụkde mbon mbubehe mmọ mme “idiọkowo.”—Deuteronomy 25:13-16; Mme N̄ke 20:10; Amos 8:5.
14. Ke eyo nnyịn, ewe abian̄a ke etop Micah ekeme ndin̄wam nnyịn ifep?
14 Ndi se Micah eketịn̄de aban̄a abian̄a abian̄a udomon̄kpọ otụk nte anamde mbubehe fo m̀mê nte anamde utom oro ẹkpede fi? Ọfọn ẹkere ẹban̄a n̄kpọ emi, sia ediwak usụn̄ ẹdu oro ẹsitụkde owo urua ye owo oro ekpede owo utom. Ke uwụtn̄kpọ, ndusụk mme ọbọpufọk emi mîsinamke akpanikọ isisịnke nnennen udomo simen ke ini ẹbuakde mbat. Mîdịghe, anamutom usọ ekeme ndidọn̄ n̄kpọutom emi ememde urua akan se ẹkenyịmede ke mme ebiet emi owo mîdisọpke ikụt. Ndusụk mme anyamurua ẹsinyam n̄kani n̄kpọ, edi ẹnam nte mmọ ẹdi mbufa. Ndien anaedi omokop nsio nsio usụn̄ en̄wen oro mme anam-mbubehe ẹsibian̄ade abian̄a man ẹnen̄ede ẹdia udori. Ndi esidọn̄ fi nditiene nnam nte mmọ? N̄wed kiet oro ẹsiode ke ndondo emi, oro aban̄ade nte owo ekpekpemede inyene esie, ọdọhọ ke Mme Ntiense Jehovah “ẹnịm ke Andibot ke ese mmimọ, ndien ke ediwak mmọ ẹsinyịme n̄kpa utu ke ndiyịp n̄kpọ.” N̄wed oro adian do ete: “Ẹsiyoyom mmọ ke mme mbubehe emi ẹkamade ediwak okụk.” Ntak emi ẹsiyomde mmọ? Sia ata mme Christian ẹfiọk ke Jehovah ‘oyom mmimọ inam se inende’ idem ke ini mmimọ inamde mbubehe ye ke n̄kpọ okụk.—Micah 6:8.
“MBỌN̄ KE UNENIKPE”
15, 16. Ke eyo Micah, mme adausụn̄ ẹkenam n̄kpọ didie ye mme owo?
15 N̄wed prọfet 12 oro ẹkeme ndinam fi ọfiọk ke ama odu ini oro unenikpe mîkodụhe. Mbon oro ẹkekarade, emi ẹkpekenịmde eti uwụtn̄kpọ ke ndinam se inende, ikenịmke. (Exodus 18:21; 23:6-8; Deuteronomy 1:17; 16:18) Micah ama ekpe mmọ ubọk ete: “Mbọk, mbufo mme etubom Jacob ye mbufo mme etubom ekọn̄ ufọk Israel, ẹkop. Nte idịghe mbubehe mbufo ndifiọk unenikpe? Mbufo emi ẹsuade se ifọnde ẹnyụn̄ ẹmade se idiọkde, emi ẹyan̄ade mme owo ikpa ke idem ye obụk ke mme ọkpọ mmọ.”—Micah 3:1-3; Isaiah 1:17.
16 Akpakana ikọ oro anam idem akpa mbon oro ẹkemehede ye uwem obio in̄wan̄. Ndusụk ini, ekpemerọn̄ ama esifat idet erọn̄ oro enye esede aban̄a onyụn̄ ekpemede. (Genesis 38:12, 13; 1 Samuel 25:4) Edi “mme etubom ekọn̄ ufọk Israel,” oro ‘ẹkpekefiọkde unenikpe,’ ẹma ẹdiọk ikọt Abasi ukama, nte n̄kpọ eke ẹyan̄arede erọn̄ ikpa ye obụk ke idem ẹnyụn̄ ẹbụn̄de mmọ ọkpọ. (Psalm 95:7) Micah ama ada nte uwem esitiede ke obio in̄wan̄ ọnọ uwụtn̄kpọ en̄wen ete ke mbọn̄ oro ‘ẹkekpede ikpe ẹyom utịp’ ẹkebiet eto n̄kukịm m̀mê ọkọ n̄kukịm. (Micah 7:3, 4) Kere se ikpetịbede edieke akpasan̄ade ebe ke itie oro ọyọhọde ye eto n̄kukịm onyụn̄ enyenede ọkọ n̄kukịm. Mmọ ẹkeme ndiwai fi ẹnyụn̄ ẹwak fi ọfọn̄. Emi owụt nte mbon oro ẹkedade ikọt Abasi usụn̄ ẹkenamde n̄kpọ etie ye mmọ. Utu ke ndinam n̄kpọ nte enende ye nditọete mmọ, mmọ ẹketie abian̄a abian̄a ẹnyụn̄ ẹdia n̄wo.—Micah 3:9, 11.
17. Nte ẹtịn̄de ke Zephaniah 3:3, nso edu ke mme adausụn̄ ẹkenyene?
17 Zephaniah ama etịn̄ ukem n̄kpọ oro ete: “Mbọn̄ esie emi ẹdude ke ufọt esie ẹkedi mme ekpe eke ẹkụnide. Mme ebiereikpe esie ẹkedi mme wolf emi ẹwọrọde ke mbubreyo emi mîtaha ọkpọ isịm usenubọk.” (Zephaniah 3:3) Ndi emekeme ndikere ke mme adausụn̄ ke otu ikọt Abasi ẹkpenam n̄kpọ nte nyara ekpe emi biọn̄ ọdọn̄de, idọn̄ke enyịn ke edinen ido? Mîdịghe, ndi emekeme ndikere ke mme ebiereikpe ẹkpetie nte mme wolf emi mîkopke uyụhọ, emi ẹtade kpukpru obụk tutu edisụhọ ọkpọ ọkpọ ke usenubọk? Unenikpe akpasasan̄a didie odu ke utọ idaha oro? Unenikpe ikodụhe ke baba usụn̄ kiet sia mme adausụn̄ ẹkewode-wo mme owo utu ke ndin̄wan̄wam mmọ.
18. Didie ke mme ebiereikpe Israel ẹkpekenam n̄kpọ ye ikọt Abasi?
18 Ana in̄wan̄-in̄wan̄ nte ke mbon oro ẹkedade usụn̄ ke idụt oro ẹkeyakde idem ẹnọ Abasi do ikọfiọkke Abasi. Ekpedi mmọ ẹma ẹfiọk Abasi, mmọ ẹkpekenam se Zechariah 8:16 etịn̄de ete: “Mme n̄kpọ emi ke mbufo ẹdinam: Ẹtịn̄ akpanikọ ẹnọ kiet eken. Ẹkpe ikpe mbufo ke akpanikọ ye ke emem ke mme inuaotop mbufo.” Mbiowo Israel ẹkesitie ke inuaotop obio ẹkpe ikpe, ndien mmọ ẹkenyene ndikpe ikpe ntiene nte Abasi oyomde, idịghe ndida sụk akpa n̄kpọ oro mmọ ẹkopde m̀mê ekikere idemmọ n̄kpe ikpe. (Deuteronomy 22:15) Jehovah ama ododụri mmọ utọn̄ ete ẹkûnam n̄kpọ ke uma ye imọ owo m̀mê ọwọrọiso owo. (Leviticus 19:15; Deuteronomy 1:16, 17) Mme ebiereikpe ẹkenyene ndidomo ndisịn emem ke ufọt owo iba oro ẹnyenede ikọ, ‘ẹkpede ikpe ke emem.’
19, 20. (a) Ntak emi mbiowo Christian ẹkemede ndikpep ekese nto se prọfet 12 oro ẹkewetde? (b) Didie ke mbiowo ẹkeme ndiwụt ke imọfiọk Jehovah ye unenikpe esie?
19 Apostle Paul ama okot ndusụk ikpehe ke Zechariah 8:16 esịn ke n̄wed oro enye ekewetde ọnọ ẹsọk mme Christian. (Ephesus 4:15, 25) Ntre, nnyịn imenen̄ede inịm ke item ye ntọt oro prọfet 12 oro ẹkenọde ẹban̄a unenikpe ẹnen̄ede ẹbehe esop Christian mfịn. Mbiowo m̀mê mme esenyịn ẹkpenyene ndinịm eti uwụtn̄kpọ ke ndifiọk Jehovah nnyụn̄ n̄kpebe unenikpe esie. Isaiah 32:1 etịn̄ inem inem ete ke mmọ ẹdi “mbọn̄ ke unenikpe.” Nso nti item oro ẹnọde utọ mbiowo oro ke nnyịn ikeme ndikụt ke mme n̄wed prọfet 12 oro?
20 Akpana mbiowo Christian ẹfiọk akpanikọ N̄wed Abasi ye nte Jehovah esede n̄kpọ. Mmọ ẹkpenyene ndida emi mbiere n̄kpọ utu ke ndida ekikere idemmọ m̀mê ndibiere ntiene nte etiede mmọ ke idem. Bible owụt ke ndusụk ikpe ẹkeme ndisọn̄, ndien oyoyom ẹda ini ẹtịm idem, ẹnam ndụn̄ọde ke Bible ye mme n̄wed oro ẹdọn̄ọde nti item oro ọfụn emi anamde akpanikọ onyụn̄ enyenede ọniọn̄ ọnọde. (Exodus 18:26; Matthew 24:45) Ke ini mbiowo esịnde utọ ukeme emi, enen̄ede etie nte mmọ ẹyesua se Abasi ọdọhọde ke ọdiọk ẹnyụn̄ ẹma se enye ọdọhọde ke ọfọn. Emi ayan̄wam mmọ “ẹnam unenikpe odu ke inuaotop” man otodo mmọ “ẹkpe unenikpe.”—Amos 5:15; Zechariah 7:9.
21. Ntak emi mbiowo mîkpanamke asari, edi nso ikeme ndinam mmọ ẹnyene edu emi?
21 Owo oro ekpede ikpe ekeme ndinyene ifiọk Bible, edi osụk ananam asari. Malachi ama eseme etieti aban̄a mme oku emi ẹkpekekpepde mbon en̄wen n̄kpọ, edi “[ẹda] ibet ẹnam asari.” (Malachi 2:7-9) Didie ke oro ekeme nditịbe? Micah ọdọhọ ke mme etubom ‘ẹkebọ ubọkedem ẹbiere ikpe, mme oku ẹnyụn̄ ẹnọ ukpep ke ekọmurua.’ (Micah 3:11) Didie ke utọ n̄kpọ oro ekeme ndidụk ebiowo ekikere? Nso ke enye edinam edieke owo emi enye ekpede ikpe ọnọ ọkọfọnde ido ye enye ke ini edem, mîdịghe edieke enye okụtde ke enyene se eyenete oro edinamde ọnọ imọ ke ini iso? Mîdịghe, nso ke enye edinam edieke ikpe oro abuanade iman m̀mê ukot esie? Ndi ima iman ayanam enye ekpe ukwan̄ikpe, mîdịghe ndi enye ayada edumbet N̄wed Abasi ekpe edinen ikpe? Ebiowo ekeme ndinam asari ke ini enye ekpede ikpe, m̀mê ke ini enye oyomde ndida se idude ke N̄wed Abasi mbiere m̀mê owo odot se ẹkpenọde ifetutom efen efen ke esop.—1 Samuel 2:22-25, 33; Utom 8:18-20; 1 Peter 5:2.
22. (a) Didie ke mbiowo ẹkeme ndiwụt ke edi mbiomo mmimọ ndikpe unenikpe? (b) Ewe nti edu en̄wen ke mbiowo ẹkpewụt ke ini ẹnamde n̄kpọ ye mme anamidiọk?
22 Ke ini owo anamde akwa idiọkn̄kpọ, mme ọbọkerọn̄ eke spirit ẹsinam n̄kpọ mbak idiọk edinam owo oro edibiat esop. (Utom 20:28-30; Titus 3:10, 11) Edi edieke anamidiọk enen̄erede akabade esịt, mbiowo ẹkpenyene “ndinen̄ede utọ owo oro ke ifụre ifụre ido.” (Galatia 6:1) Utu ke ndisọn̄ ido ye enye, mmọ ẹkpenyene ndinam item emi: “Ẹkpe unenikpe; ẹnyụn̄ ẹwụt kiet eken ima-mfọnido ye mbọm.” (Zechariah 7:9) Ibet oro Jehovah ọkọnọde aban̄a nte ẹkpekpede ikpe ke Israel eset owụt unenikpe ye mbọm esie. Mme ebiereikpe oro ẹkemekde ẹma ẹnyene ifụre ndibiere ikpe nte mmọ ẹkụtde ke enen; mmọ ẹkenyene ndida se iketịbede ye nte anamidiọk anamde n̄kpọ mbiere m̀mê akpana itua enye mbọm. Kpasụk ntre, ana mme esenyịn Christian ẹdomo ‘ndikpe unenikpe’ ẹnyụn̄ ẹwụt “ima-mfọnido ye mbọm,” ke ntem ẹwụtde ke mmimọ imọfiọk Jehovah.
23, 24. (a) Didie ke mbiowo ẹkeme ‘ndikpe ikpe ke emem’? (b) Nso ke prọfet 12 ẹnam fi ọfiọk aban̄a unenikpe?
23 Ti se ẹtịn̄de ke Zechariah 8:16 ẹte: “Ẹkpe ikpe mbufo ke akpanikọ ye ke emem ke mme inuaotop mbufo.” Ntak emi okoyomde ẹnam emi? Man “emem” odu. Idem ke eyo mme apostle, ndusụk mme Christian ẹma ẹsinyene ndutan̄uyo m̀mê utọk. Ukem nte Paul ekesịnde emem ke ufọt Euodia ye Syntyche, ekeme ndiyom mbiowo mfịn ẹn̄wam n̄ko. (Philippi 4:2, 3) Mbiowo ẹkpenyene ndisịn ofụri ukeme ‘n̄kpe ikpe ke emem,’ ẹdomode ndisịn emem ke ufọt owo iba oro ẹnyenede ikọ. Item N̄wed Abasi oro mmọ ẹnọde ye usụn̄ oro ẹdade ẹnọ ẹkpenyene ndinam emem odu ke esop, onyụn̄ anam nditọete ẹtie ke emem ye Abasi. Emi oyowụt ke mmọ ẹtịm ẹfiọk Jehovah ye unenikpe esie.
24 N̄kpọ iba oro ẹnemede ke ibuot emi ẹwụt ke enen̄ede oyom ẹnam item oro prọfet 12 oro ẹkenọde ẹban̄a unenikpe ke usen ke usen. Iyọbọ uwak edidiọn̄ edieke nnyịn ye mbon oro ẹdude ẹkpere nnyịn ‘iyakde unenikpe ọfiọrọ’!
NSO KE AFO EKPEP?
• Ke se iban̄ade unenikpe, uwụtn̄kpọ anie ke afo ekpekpebe?—Psalm 37:28; Hosea 2:19, 20.
• Ntak emi afo okpoyomde ndika iso nnam se inende?—Amos 5:6, 7; Zephaniah 2:3.
• Ke mme usụn̄ ewe ke afo ekeme ndinam se inende ke mbubehe fo m̀mê ke n̄kpọ okụk?—Hosea 5:10; 12:6, 7; Amos 8:5; Micah 2:1, 2; Malachi 3:5.
DIDIE KE ẸKEME NDIDA EMI NSỊN KE EDINAM MFỊN?
• Ntak emi oyomde mbiowo Christian ẹsịn idem ẹnam se inende?—Micah 3:9.
• Nso ndausụn̄ ke Zechariah 8:16 ọnọ mbiowo ye mbon eken?
• Ewe edu asari ke oyom ifep, ndien ntak-a?—Malachi 2:7-9; 1 Timothy 5:21, 22.
[Ndise ke page 71]
Habakkuk
[Ndise ke page 76]
Ndi emesinam n̄kpọ nte enende ke itieutom ye ke ini anamde mbubehe?
[Ndise ke page 79]
Mbọn̄ eyo Micah ye eke Zephaniah ikọfiọkke Jehovah
[Ndise ke page 81]
Mbiowo ‘ẹsinam unenikpe odu ke inuaotop’ ke kpukpru edinam mmọ