‘Ndiọi Udọn̄ọ ke Nsio Nsio Ebiet’
NDIỌI udọn̄ọ ke udomo oro mînyeneke mbiet edi se ẹkebemde iso ẹtịn̄ ẹban̄a nte ikpehe “idiọn̄ọ edidu [Jesus Christ] ye eke akpatre ini editịm n̄kpọ ẹmi.” (Matthew 24:3, NW) Luke, andiwet Gospel adian ọyọhọ ntọt emi owo mîsiakke ke mbụk Matthew ye Mark. (Matthew, ibuot 24 ye 25; Mark, ibuot 13) Mme ibụmede ibụmede udọn̄ọ oro ẹsibede owo ye mme akama-nsobo udọn̄ọ ẹyeda itie “ke nsio nsio ebiet” ke mme akpatre usen. (Luke 1:3; 21:11) Mme utọ udọn̄ọ oro ẹkeme ndito mmọn̄?
N̄wedmbụk oro Science News ọdọhọ ete, “Ntaifiọk ẹdiọn̄ọ ẹban̄a ekese ifọt udọn̄ọ ẹmi ẹdịbede ke mme idụt ufiop emi edide—ye esisịt un̄wam otode obot—ẹkeme ndikama n̄kpa oro akande se ikemede ndidi utịp otode udọn̄ọ AIDS. Idem ọkpọkọm ndụn̄ọde ofụri ererimbot kaban̄a ifọt udọn̄ọ osụk enyenyene iwụk, mme anam ndụn̄ọde ẹdọhọ ke mme idụt ufiop ẹmenyenyene ‘odudu’ ifọt udọn̄ọ oro ekemde ndisọhi uwak ibat mme andidụn̄ Isọn̄ mfep.”
Se inamde eyo nnyịn edi eyo n̄kọri ke ndisọp nnyene udọn̄ọ edi n̄kọri ke ibat mme andidụn̄ isọn̄ ye ọkpọsọn̄ udọn̄ ndinyene ererimbot oro awakde owo akaha. Science News ọdọhọ ete, “Mbụk owụt ete ke editara nsuana oro ifọt udọn̄ọ oro edịghede uwem esitarade asuana esiwak nditiene ke ini mme owo ẹwọrọde ẹka ebiet oro owo mîdụn̄ke mîdịghe ke ini idaha udu uwem ke ikpọ obio ataharede ke mme usụn̄ oro anamde mme itieidụn̄ ẹdu ẹnọ mbufa ifọt udọn̄ọ.” Nte mme owo ẹdụkde mme ebiet oro ifọt udọn̄ọ ẹkedude, emi owo mîkekemeke ndidụk ke mbemiso, mbufa udọn̄ọ ẹtode ifọt udọn̄ọ ẹsitiene. Ukem n̄kpọ oro esitịbe nte n̄kpri unam ẹtatde itieidụn̄ mmọ ke ini idaha eyo ke ererimbot okpụhọrede. Magazine oro ọdọhọ ete, “Ke adianade do, ifiọk ibọkusọbọ eyomfịn utọ nte edikịm iyịp nsịn ke idem ye edisio mbak idem owo nsịn owo efen ke idem ọmọnọ ifọt udọn̄ọ obufa usụn̄ ndisan̄a ke idem owo udọn̄ọ kiet nsịm efen. Ntre n̄ko ke nsio nsio ukpụhọde ke n̄kaowo ye ke edu uwem enyene, ọtọn̄ọde ke edinam isan̄ ntatara ntatara ke otu mbon imọ ye mme ọwọrọetop owo sịm edibuana abiabọn ukịmibọk ke otu mme ada n̄kpọsọn̄ ibọk ke idiọk usụn̄.”
Ibuotikọ oro adian do ete, “Mbụk ndondo emi ọnọ in̄wan̄în̄wan̄ uwụtn̄kpọ aban̄ade mme en̄wan ifọt udọn̄ọ ke mme nsannsan ebiet oro ekemede ndidi idiọn̄ọ akwa ibụmede ibụmede ntatara udọn̄ọ ke ini iso.” Uwụtn̄kpọ ẹdi-o: ifọt udọn̄ọ Marburg oro owo mîkọdiọn̄ọke ke mbemiso, kpa akama-n̄kpa ifọt udọn̄ọ obio ufiop oro ọkọnọmọde ediwak ntaifiọk ke West Germany ke utịt utịt iduọk isua 1960; ifọt udọn̄ọ oro ọnọde owo ufiopidem Rift Valley oro okomụmde ediwak miliọn owo onyụn̄ owotde ediwak tọsịn owo ke Egypt ke 1977; ifọt udọn̄ọ Ebola obio ufiop oro okomụmde se iwakde ikan owo tọsịn kiet ke Zaire ye Sudan ke 1976 onyụn̄ owotde n̄kpọ nte owo 500, ediwak mmọ ẹdide mme dọkta ye mme nurse oro ẹkesọbọde mbon unọmọ esie.
Owo isibemke iso ida ikụt mme akama-n̄kpa mfịna ifọt udọn̄ọ. Science News ọdọhọ ete, “Ke 1918, ke uwụtn̄kpọ, udọn̄ọ efiomnsa emi enyenede san̄asan̄a ọkpọsọn̄ odudu ndikpụhọde uduot owo ama asuana ke ofụri ererimbot, owotde n̄kpọ nte owo miliọn 20. Ke ata ndondo emi, edidu emi ifọt udọn̄ọ kiet odude ke idem mme owo emi ekemede ndidi ke akpa okodu ke idem mme ebọk ikpọn̄îkpọn̄ ke Africa omomụm ererimbot ke ndueidem nde. Ifọt udọn̄ọ AIDS idahaemi omomụm owo miliọn 5 osịm 10 ke idụt 149, nte ekemde ye ibat oro Esọp Ererimbot Esede Aban̄a Nsọn̄idem ọnọde. Edi kpa ye kpukpru ntịn̄enyịn oro ẹnọde udọn̄ọ ata ndondo emi, ata ekese akama-ndịk n̄kpọ ke ẹna ẹbet nnyịn, emi ediwak mme ekpep n̄kpọ mban̄a ifọt udọn̄ọ ẹkopde ndịk ẹban̄a.”
Kpa ye mme udọn̄ọ ẹkamade mfụhọ, mmọ ẹdi ubak otu idiọn̄ọ edidu Jesus ke odudu Obio Ubọn̄, adianade ye mme utọ n̄kpọ nte ekọn̄, akan̄, ye ikpọ unyekisọn̄. (Mark 13:8; Luke 21:10, 11) Mme n̄kpọ ẹmi n̄ko ẹdi ntak kiet ndikop idatesịt, koro Luke adian mme ikọ Jesus ẹmi ete: “Edi ke ini mme n̄kpọ ẹmi ẹtọn̄ọde ndiwọrọ, ẹmenede enyịn ke enyọn̄, ẹnyụn̄ ẹmenede ibuot mbufo ke enyọn̄, koro edifak mbufo ke asan̄a ekpere.”—Luke 21:28.