Se Bible Etịn̄de Aban̄a Isọn̄ Nte Edi Nnennen?
UTỊN ndisụk nsop ke Palestine edi oro. Emi edi isua 1799. Ke ẹma ẹkenam isan̄ ke ufiop ufiop usen oro ẹma, Udịmekọn̄ Mbon France amanam itienna, ndien Napoléon, etubom mbonekọn̄, ke ọduọk odudu ke tent esie. Ye ikan̄ tiande oro mînen̄ekede iyama, kiet ke otu asan̄autom esie ke okot Bible usem France uyo ọwọrọ.
Nte an̄wan̄ade emi ama esiwak nditịbe ke ini ubịnikọt ekọn̄ Napoléon ke Palestine. Enye ke ukperedem ama eti ke n̄wedmbụk uwem esie ete, “Ke ini inamde nna ke mme n̄wụre obio eset oro, mmọ ẹma ẹsikot N̄wed Abasi uyo ọwọrọ kpukpru mbubịteyo . . . Mbiet ye akpanikọ kaban̄a se ẹtịn̄de ẹban̄a ekedi n̄wọrọnda: mmọ ẹsụk ẹkekem ye idụt emi ke ata ediwak isua ikie ẹma ẹkebe ye ediwak ukpụhọde ẹdade itie.”
Ke akpanikọ, mme akaisan̄ ke Ufọt Ufọt Edem Usiahautịn ẹkụt nte edide mmemmem n̄kpọ ndibuan mme n̄kpọntịbe Bible ye mme itie oro ẹdude mfịn. Mbemiso Udịmekọn̄ Mbon France akakande Egypt, isenowo ẹkefiọk esisịt n̄kpọ ẹban̄a idụt eset oro. Ekem ntaifiọk ye nditọ ukpepn̄kpọ, ẹmi Napoléon akadade edi Egypt, ẹma ẹtọn̄ọ ndiyarade mbụk oro ẹban̄ade akani ubọn̄ Egypt nnọ ererimbot ke adiana ke adiana. Emi anam edi mmemmem n̄kpọ ndikụt “ọkpọsọn̄ ufụn” oro ẹkesịnde nditọ Israel inikiet ko ke enyịn ikike.—Exodus 1:13, 14.
Ke okoneyo oro ẹkesanade mmọ ẹyak ke Egypt, nditọ Israel ẹma ẹsop idem ke Rameses ndien ekem ẹnam isan̄ ẹka “ke mben wilderness.” (Exodus 12:37; 13:20) Ke nde emi, Abasi ama ọnọ mmọ uyo ete “ẹfiak” ẹnyụn̄ “ẹnam nna ke mben inyan̄.” Ẹkeda esen esen isan̄ emi nte ‘edikọmọ ke isọn̄,’ ndien edidem Egypt ama ọwọrọ aka ye udịmekọn̄ esie ye chariot ekọn̄ 600 man afiak okomụm n̄kani ifịn esie.—Exodus 14:1-9.
Uwọrọidụn̄
Nte Josephus, ewetmbụk eke akpa isua ikie E.N. ọdọhọde, udịmekọn̄ mbon Egypt ama ebịn nditọ Israel “ekesịn ke mfafaha ebiet” ẹnyụn̄ ẹkụk mmọ ẹbaha ke “ke ufọt ebeden̄ ye inyan̄ibom ẹmi ẹsọn̄de ndibe.” Owo itịmke ifiọk nnennen itie emi nditọ Israel ẹkesan̄ade ẹbe Ididuot Inyan̄ mfịn. Nte ededi, edi mmemmem n̄kpọ ndikụt ke enyịn ikike nte n̄kpọntịbe emi adade itie ke enyọn̄ udịm udịm enyọn̄ obot oro odude ke nsakiso edere edere utịt Ididuot Inyan̄. Nte enemde, ẹkot obot oro Jebel ʽAtaqah, emi ọwọrọde “Obot Edinyan̄a.” Ke ufọt udịm udịm obot emi ye Ididuot Inyan̄ ekpri mfafaha unaisọn̄ odu oro osụhọrede okosịm ebiet emi n̄kpri obot ẹsiode iso ẹnyan ekpere inyan̄ibom oro. Ke nsakiso n̄kan̄ Ididuot Inyan̄ eti isọn̄ odu, ye ediwak idịm mmọn̄, ẹkotde ʽAyun Musaʼ, emi ọwọrọde “mme obube mmọn̄ Moses.” Isọn̄ inyan̄ oro odude ke ufọt itie iba ẹmi ewet ata sụn̄sụn̄ osụhọde, ke adan̄aemi ke ebiet efen enye osụhọrede usọp usọp otụn̄ọ ke mita 9 osịm 18 (ikpat 30 osịm 60).
Mme anana mbuọtidem ekpep ukpepn̄kpọ ido ukpono Christendom ẹma ẹdomo ndineni utịben̄kpọ oro Abasi akanamde ke ini enye akabaharede mmọn̄ Ididuot Inyan̄ onyụn̄ anamde nditọ Israel ẹkeme ndisan̄a ke edisat isọn̄ mbe. Mmọ ẹdọhọ ke n̄kpọntịbe oro akada itie ke okpụk m̀mê mbat inyan̄ oro mîtụn̄ọke ke edem edere Ididuot Inyan̄. Edi oro ikemke ye n̄wetnnịm n̄kpọ Bible, emi etịn̄de ndien ndien nte ke edisan̄a mbe oro akada itie ke Ididuot Inyan̄ ke ebiet emi mmọn̄ okodude awak ekem ndida Pharaoh ye ofụri udịmekọn̄ esie, ih, ndifụk mmọ ofụri ofụri.—Exodus 14:26-31; Psalm 136:13-15; Mme Hebrew 11:29.
Wilderness Sinai
Ẹwụt n̄kpọsọn̄ idaha ẹmi ẹdude ke Inua Akpa Sinai in̄wan̄în̄wan̄ ke mbụk Bible oro aban̄ade ediyo oro Israel okoyode. (Deuteronomy 8:15) Ntre, nte ofụri idụt ẹkpekekeme ndisop idem ke ukot Obot Sinai ndibọ Ibet Abasi ndien ke ukperedem ẹfiak edem “ẹkeda nsannsan”? (Exodus 19:1, 2; 20:18) Nte ebiet oro okponde ekem odu ọnọ utọ otuowo oro ẹkerede ke ẹma ẹwak ẹsịm miliọn ita ndinam utọ isan̄ oro?
Arthur Stanley, owo isan̄ ye eyen ukpepn̄kpọ Bible eke ọyọhọ isua ikie-19 ama aka ekese ikpehe Obot Sinai emi onyụn̄ etịn̄ aban̄a se otu oro enye akasan̄ade kiet ẹkekụtde ke ẹdọkde Ras Safsafa ete: “Utịp oro enye enyenede ke idem nnyịn, nte edide ye kpukpru owo oro ẹkekụtde ẹnyụn̄ ẹtịn̄de ẹban̄a enye, ekedi ke ebe oro. . . . Ntotụn̄ọ ntatara utouto unaisọn̄ oro anyanarede ana okosịm ata isọn̄ ebeden̄ ama odu mi . . . Ke ẹkerede ẹban̄a se ikperede ndidi unana utọ unaisọn̄ ye obot oro ẹsopde ibuot ndidu ke ikpehe emi, enen̄ede edi akpan uyarade ndiwụt nte mbụk oro edide akpanikọ, nte ke ẹkeme ndikụt utọ edisop ibuot oro kiet, ye nte ke oro edi ke n̄kann̄kụk Sinai eset.”
Isọn̄ Un̄wọn̄ọ
Ke ọyọhọ isua 40 nte Israel okoyo ke wilderness, Moses ama etịn̄ se itienede emi aban̄a nte isọn̄ oro mmọ ẹkeyomde ndibe ndụk do etiede ete: “Jehovah Abasi fo ke ada fi aka ndidụk ke eti isọn̄, isọn̄ akpa, ye eke idịm, ye editụn̄ọ obube ẹmi ẹtode ke mme itịghede ye ke ikpọ obot.”—Deuteronomy 8:7.
Ibịghike ẹma ẹkụt nte un̄wọn̄ọ emi edide nnennen ke ini ofụri idụt oro ẹkesopde idem ọtọkiet—irenowo, iban, nditọwọn̄, ye mme odudụn̄—ke itịghede Shechem emi mmọn̄ awakde oro odude ke ufọt Obot Ebal ye Obot Gerizim. Esien itiokiet ẹma ẹdu ke unaisọn̄ Obot Gerizim. Esien itiokiet eken ẹkesop idem ke nsakiso itịghede n̄kan̄ eken ke unaisọn̄ Obot Ebal ndikop mme edidiọn̄ Abasi oro idụt oro ẹdinyenede edieke mmọ ẹnịmde Ibet Jehovah ye mme isụn̄i oro ẹdisịmde mmọ edieke ẹkpude ndinam Ibet Abasi. (Joshua 8:33-35) Edi nte ufan̄ oro okponde ekem ama odu ọnọ idụt oro ndida ke mfafaha itịghede emi? Ndien didie ke kpukpru mmọ ẹkekop ye unana ukwak eyomfịn oro anamde ikọ ọsọn̄ uyo?
Jehovah Abasi ekpekekeme ndinam uyo mme Levite oro okpon ke utịbe utịbe usụn̄. Nte ededi, etie nte utọ utịben̄kpọ oro ikedịghe se ẹyomde. Ukeme ukopikọ ke itịghede emi esifọn etieti. Alfred Edersheim, eyen ukpepn̄kpọ Bible eke ọyọhọ isua ikie-19 ekewet ete, “Kpukpru mme akaisan̄ ẹnyịme n̄kpọ iba: 1. Nte ke ikpedịghe ọkpọsọn̄ n̄kpọ ke baba usụn̄ kiet owo ndida ke Ebal ye Gerizim n̄kop ikọ ekededi oro ẹketịn̄de ke itịghede oro ata in̄wan̄în̄wan̄. 2. Nte ke obot mbiba ẹmi ẹma ẹnyene isọn̄ oro okponde ekem ọnọ ofụri Israel.”
Eyen ukpepn̄kpọ Bible efen eke ọyọhọ isua ikie-19, William Thomson, ama etịn̄ aban̄a ifiọk n̄kpọntịbe esie ke itịghede oro ke n̄wed esie oro The Land and the Book ete: “Ami mma mfiori n̄kpo man n̄kop ekwado, ndien ekem n̄kere nte enye eketiede ke ini mme Levite oro ẹkenyenede ikpọ uyo ẹketan̄ade ẹte . . . ‘Ọdọdiọk ọnọ owo eke anamde edisọi m̀mê editara mbiet, emi Jehovah esede ke mbubiam.’ Ndien ekem ọkpọsọn̄ uyo AMEN! oro ọkọsọn̄de uyo utịm ikoduop, emi okotode akwa esop oro, ama ọdọk, onyụn̄ okon̄, ye ekwado emi otode Ebal osịm Gerizim, onyụn̄ otode Gerizim osịm Ebal.”—Men Deuteronomy 27:11-15 domo.
Itịghede Jezreel
Eti itịghede isọn̄ efen odu ke edem edere Shechem, kiet oro otode unaisọn̄ mbeninyan̄ ọdọk onyụn̄ atarade akabade edi akwa unaisọn̄. Ẹkot ofụri ikpehe emi Itịghede Jezreel, ẹkot enye ẹdian obio Jezreel. Mme obot Galilee ẹdu ke edem edere unaisọn̄ emi, emi obio emana Jesus, kpa Nazareth, okodude. George Smith ke n̄wed esie oro The Historical Geography of the Holy Land, anam an̄wan̄a ete, “Nazareth odu ke itịghede ke otu mme ibombom; edi ke ndondo oro ọdọkde okosịm mben itịghede emi, . . . nso n̄kpọ ke afo okụt ntem! [Itịghede Jezreel] odu fi ke iso, ye mme . . . an̄wa un̄wanaekọn̄ esie . . . Enye edi n̄wedndise obio eke mbụk Akani Testement.”
Ke unaisọn̄ itịghede emi, mme ọdọkisọn̄ nyom n̄kpọeset ẹma ẹdọk mme n̄wụre obio ubọn̄ oro Israel ẹkekande ke eyo Joshua, oro edi, Taanach, Megiddo, Jokneam, ekeme ndidi n̄ko ye Kedesh. (Joshua 12:7, 21, 22) Ke ukem ikpehe emi, ke eyo Ebiereikpe Barak ye Ebiereikpe Gideon, Jehovah ke utịbe utịbe usụn̄ ama anyan̄a ikọt esie osio ke ubọk ikpọ okopodudu idụt usua.—Judges 5:1, 19-21; 6:33; 7:22.
Ediwak isua ikie ke ukperedem, Edidem Jehu ama awat ebe ke itịghede oro aka obio Jezreel man ọkọnọ Jezebel ye ọsọn̄ibuot ufọk Ahab ubiereikpe nsobo Jehovah. Ke ẹdade ke enyọn̄-ukpeme ke Jezreel, ekpekedi mmemmem n̄kpọ ndikụt mbonekọn̄ Jehu oro ẹkesan̄ade ẹto edem usiahautịn ẹkpere ke usụn̄ ọniọn̄de ke kilomita 19 (itiat 12). Ntem, ini oro okponde ekem ama odu ọnọ Edidem Jehoram ndinọ akpa ndien ekem udiana isụn̄utom oro ẹwatde ke enan̄-mbakara ẹwọrọ ndien, ke akpatre, ndidem Jehoram eke Israel ye Ahaziah eke Judah nditịm chariot mmọ nnyụn̄ n̄kosobo Jehu mbemiso enye okosịmde obio Jezreel. Jehu ama owot Jehoram usọp usọp. Ahaziah ama efehe edi ke ukperedem ẹma ẹnọ enye unan, ndien enye ama akpa ke Megiddo. (2 Ndidem 9:16-27) Kaban̄a mme itie un̄wanaekọn̄ utọ nte eke enyọn̄ emi, George Smith ewet ete: “Edi n̄kpọ oro edemerede udọn̄ nte ke idụhe ndomokiet ke otu mbụk emi . . . oro n̄kpọ ndomokiet oro aban̄ade isọn̄ mîdụhe.”
Eyịghe idụhe nte ke Jesus ama esisụk enyịn ese Itịghede Jezreel onyụn̄ ekere aban̄a mme aduai-owo idem edikan ẹmi ẹkesidade itie do, ọfiọkde ete ke ẹkenịm imọ, nte Messiah oro ẹken̄wọn̄ọde, ndiyọhọ utom Akamba Joshua, Akamba Barak, Akamba Gideon, ye Akamba Jehu ke ediwụt unen itie edikara Jehovah. Ke akpanikọ, Bible ada Megiddo, kpa ata n̄wọrọnda obio ke unaisọn̄ itịghede emi, nte idiọn̄ọ ebiet emi ẹdin̄wanade ekọn̄ Abasi oro Har–Magedon (emi ọwọrọde “Obot Megiddo”). Oro edidi ekọn̄ ofụri isọn̄ emi Jesus Christ, nte Edidem ndidem, edisobode kpukpru asua Abasi ye eke esop Christian, kpa ata ikọt Abasi.—Ediyarade 16:16; 17:14.
Bible obụk ete ke mme Jew eke Nazareth oro ẹkeyatde esịt inikiet ẹma ẹdomo ndisio Jesus ke “ibuot obot emi ẹbọpde obio mmọ ke esịt” nduọk man akakpa. (Luke 4:29) Nte enemde, ebeden̄ oro otụn̄ọde ke mita 12 (ikpat 40) odu ke n̄kan̄ ufọt edem usụk ye edem usoputịn obio Nazareth eyomfịn emi ekemede ndidi n̄kpọntịbe emi akada itie do. Jesus ama ọbọhọ mme asua esie, ndien Bible adian ete ke “Enye osụhọde edi ke Capernaum.” (Luke 4:30, 31) Ke akpanikọ, Capernaum emi odude ke Inyan̄ Galilee, otịm osụhọde ke idaha.
Mmọemi ye ediwak ọyọhọ ntọt efen efen ẹmenam mmọ efen ke ẹsiode Napoléon ẹfep ẹdu ke n̄kpaidem ẹban̄a nte se Bible etịn̄de aban̄a isọn̄ edide nnennen. Thomson ke The Land and the Book ekewet ete, “Editịn̄ oro [Bible] etịn̄de otụk nte isọn̄ etiede ẹnen̄ede ẹwak, ẹnyụn̄ ẹnen̄ede ẹkem.” Stanley ke Sinai and Palestine ọdọhọ ete, “N̄kemuyo oro odude kpukpru ini ke ufọt n̄wetnnịm n̄kpọ eke mbụk ye oto obot n̄kpọ ẹban̄ade isọn̄ ke Akani ye Obufa Testament idịghe se mîkemeke nditụk owo.”
Ndyọ ndyọ usụn̄ oro Bible enende ke mme n̄kpọ aban̄ade isọn̄ edi sụk uyarade kiet nte ke enye idịghe n̄wed oro akam ọtọn̄ọde oto owo. Nsiondi Enyọn̄-Ukpeme ita oro ẹkebemde iso ẹma ẹdọn̄ọ mme mbiet ibuotikọ oro ẹnemede n̄kpọ ẹban̄a Bible. Nnyịn imọnọ fi ikot ndibọ nnyụn̄ n̄kot mbak ita eken ke udịm emi.
[Ndise obio ke page 7]
(Ama oyom ndikụt nte enye enen̄erede etie, se n̄wed)
ITỊGHEDE JEZREEL
Jezreel
Nazareth
Taanach
Megiddo
Jokneam
Kedesh
N
INYAN̄ GALILEE
AKWA INYAN̄
mme itiat
mme kilomita
5
10
10
20
[Ebiet Ẹdade N̄kpọ Ẹto]
Ọkọn̄ọ ke ndise obio oro ẹbọde unyịme ẹto Pictorial Archive (Near Eastern History) Est. and Survey of Israel.
[Ndise ke page 5]
Israel ẹma ẹbọ Ibet ke Obot Sinai
[Ebiet Ẹdade N̄kpọ Ẹto]
Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.