Tað er gott fyri okkum at vera vinir við okkara brøður og systrar!

1-2. Hvat hevur stóran týdning fyri Jehova, og hvat vil hann hava okkum at gera?

DER er ikke meget der er vigtigere for Jehova end hvordan vi behandler andre. Jesus lærte os at vi skal elske vores medmennesker som os selv. (Matt. 22:37-39) Det betyder at vi må være venlige over for alle, også over for dem der ikke har samme tro som os. På den måde efterligner vi Jehova, der “lader sin sol stå op over både onde og gode og lader det regne på både retfærdige og uretfærdige”. – Matt. 5:45.

² Jehova elsker alle mennesker, men han elsker især dem der gør det rigtige. (Joh. 14:21) Han vil gerne have at vi efterligner ham. Derfor opfordrer han os til at have “inderlig kærlighed” til vores brødre og søstre og vise dem “inderlig omsorg”. (1. Pet. 4:8; Rom. 12:10) Den slags varme følelser ligner dem vi har for en nær ven eller en i vores familie vi elsker højt.

3. Hvat mugu vit minnast til í sambandi við kærleika?

³ Ligesom en plante har kærligheden brug for næring for at kunne vokse. Paulus gav det her råd: “Bliv ved med at vise broderkærlighed.” (Hebr. 13:1) Jehova ønsker at vi hele tiden gør noget for at vores kærlighed til hinanden vokser. I den her artikel vil vi se på hvorfor det er vigtigt at vi er tæt på hinanden, og hvordan vi kan blive ved med at styrke vores relationer.

HVÍ ER TAÐ VIKTIGT, AT VIT ELSKA HVØNN ANNAN?

4. Hvat kunnu vit gera fyri at blíva við at virðismeta okkara einleika? (Sálmur 133:1) (Hygg eisini at myndunum.)

⁴ Læs Salme 133:1. Ligesom salmisten elsker vi vores unikke enhed, og vi føler at det er godt og skønt at have venner der elsker Jehova. Men på samme måde som en person der hver eneste dag går forbi et stort og majestætisk træ, til sidst måske ikke lægger mærke til træet længere, kan vi komme til at tage vores helt særlige enhed for givet. Vi ser vores brødre og søstre hele tiden, måske flere gange om ugen. Så hvad kan vi gøre for at blive ved med at elske og værdsætte dem? Vi må tage os tid til virkelig at “se” dem og tænke over hvor værdifuld hver eneste af dem er for menigheden og for os personligt.

5. Hvussu kann tað ávirka onnur at síggja, at vit elska hvønn annan?

⁵ Når nogle kommer til et møde for første gang, gør den kærlighed vi har til hinanden, ofte dybt indtryk på dem. Det alene kan måske få dem til at konkludere at de har fundet sandheden. Jesus sagde: “Hvis I har kærlighed til hinanden, vil alle forstå at I er mine disciple.” (Joh. 13:35) Det forstod Chaithra, en universitetsstuderende der studerede med Jehovas Vidner. Hun sagde ja til at komme med til et regionalstævne, og efter første dag sagde hun til den søster der studerede Bibelen med hende: “Jeg har aldrig fået et kram af min mor eller far. Men bare i dag har jeg her ved jeres stævne fået 52 kram! Jeg føler at Jehova har brugt jer til at vise mig sin kærlighed. Jeg vil meget gerne være en del af jeres store åndelige familie.” Chaithra blev ved med at gøre fremskridt og blev døbt i 2024. Når andre ser vores gode gerninger og indbyrdes kærlighed, kan det give dem lyst til selv at tjene Jehova. – Matt. 5:16.

6. Hvussu kann tað verja okkum at hava eitt tætt vinalag við okkara brøður og systrar?

⁶ Det kan være en beskyttelse for os at holde os tæt til vennerne i menigheden. Paulus skrev: “Bliv ved med at opmuntre hinanden hver dag ... for at ingen af jer skal blive forhærdet af synden.” (Hebr. 3:13) Hvis vi i en periode er kede af det og føler at det er svært at blive ved med at gøre det rigtige, kan Jehova få en opmærksom bror eller søster til at give os præcis den hjælp vi har brug for. (Sl. 73:2, 17, 23) Den slags opmuntring kan gøre hele forskellen for os.

7. Hvat er samanhangið ímillum kærleika og einleika? (Kolossebrævið 3:13, 14)

⁷ Vi er en del af en gruppe mennesker hvor alle gør en indsats for at vise kærlighed. (1. Joh. 4:11) Tænk på alle de positive ting der kommer ud af det. For eksempel får kærlighed os til at “[blive] ved med at bære over med hinanden”, og det styrker vores enhed. (Læs Kolossenserne 3:13, 14; Ef. 4:2-6). Det er derfor vi elsker at være sammen. Den varme atmosfære der er ved vores møder, findes ikke blandt nogen anden gruppe mennesker på jorden.

TAKIÐ STIG TIL AT ÆRA HVØNN ANNAN

8. Hvussu hjálpir Jehova okkum at vera sameind?

⁸ Den globale enhed vi oplever på trods af vores ufuldkommenheder, er et mirakel som Jehova står bag. (1. Kor. 12:25) Bibelen siger at vi bliver “oplært af Gud til at elske hinanden”. (1. Thess. 4:9) Gennem Bibelen fortæller Jehova os præcis hvad vi skal gøre for at styrke båndet til hinanden. Så når vi studerer Bibelen og lever efter det vi lærer, bliver vi oplært af Jehova. (Hebr. 4:12; Jak. 1:25) Det er hvad Jehovas Vidner i hele verden er optaget af at gøre.

9. Hvussu skulu vit behandla hvønn annan sambært Rómbrævinum 12:9-13?

⁹ Hvordan hjælper Bibelen os til at komme nærmere til hinanden? Lad os se på hvad Paulus skrev om emnet i Romerne 12:9-13. (Læs). Læg især mærke til udtrykket “tag initiativ til at vise hinanden ære”. Hvad ligger der i det? At vi gør noget aktivt for at vise hinanden “inderlig omsorg” ved blandt andet at være gæstfrie, gavmilde og hurtige til at tilgive. (Ef. 4:32) Du behøver ikke at vente på at din bror eller søster gør noget for at komme nærmere til dig. Du kan selv tage initiativet. Jesus sagde: “Der er større glæde ved at give end ved at få.” – Ap.G. 20:35.

10. Hvussu kunnu vit vera røsk í sambandi við at gera gott ímóti øðrum? (Hygg eisini at myndini.)

¹⁰ Det er interessant at lægge mærke til hvad Paulus siger efter at han har sagt at vi skal vise hinanden ære. Han kommer med opfordringen: “Vær flittige, ikke dovne.” En der er flittig, giver sig ivrigt i kast med de opgaver der er, og udfører dem på en ansvarsbevidst måde. Ordsprogene 3:27, 28 giver den her opfordring: “Hold ikke noget godt tilbage fra dem der trænger til hjælp, hvis det er muligt for dig at gøre noget.” Hvis vi ser at en har brug for hjælp, gør vi derfor noget aktivt for at dække behovet. Vi udskyder ikke tingene og går heller ikke ud fra at nogle andre nok skal gøre noget. – 1. Joh. 3:17, 18.

11. Hvat er umráðandi, viss mann skal fáa góðar vinir?

¹¹ En anden måde vi kan vise andre ære på og styrke vores bånd til dem, er ved at være hurtige til at tilgive dem hvis de sårer os. Efeserne 4:26 siger: “Lad ikke solen gå ned mens I stadig er vrede.” Hvorfor er det så vigtigt? Fordi vi ellers ville komme til at give Djævelen en chance, som der står i vers 27. Jehova siger igen og igen til os at vi skal tilgive hinanden, for eksempel i Kolossenserne 3:13, hvor der står: “Bliv ved med at ... tilgive hinanden villigt.” At se gennem fingre med andres fejl er noget af det vigtigste vi kan gøre for at have et godt forhold til dem. Når vi er gode til det, kan vi “bevare åndens enhed og freden, det bånd der binder [os] sammen”. (Ef. 4:3) Kort sagt: Tilgivelse er en forudsætning for enhed og fred.

12. Hvussu hjálpir Jehova okkum at fyrigeva øðrum?

¹² Der er selvfølgelig situationer hvor det ikke er let at tilgive. Men Jehovas ånd kan hjælpe os til at gøre det. Efter at have opfordret os til at have inderlig omsorg for hinanden og være flittige siger Bibelen: “Vær brændende i ånden.” At være brændende i ånden betyder at “man flyder over med eller udstråler iver og entusiasme fordi man bliver påvirket af Guds ånd”. (Se studienote til Romerne 12:11). Så Guds ånd kan hjælpe os til at have inderlig omsorg for andre og at tilgive hinanden villigt. Det er derfor vi bliver ved med at bede Jehova om at give os af sin hellige ånd. – Luk. 11:13.

ANSIÐ EFTIR IKKI AT SKAPA SPLIT

13. Hvat kundi skapt split í samkomuni?

¹³ Menigheden består af “alle slags mennesker”, og vi kommer fra meget forskellige baggrunde. (1. Tim. 2:3, 4) Vi har måske forskellige præferencer på områder som tøj og stil, sundhed og behandlingsformer og underholdning. Men vi må passe på at vores forskellige valg ikke skaber splittelser i menigheden. (Rom. 14:4; 1. Kor. 1:10) Fordi Gud har oplært os til at elske hinanden, er vi opmærksomme på ikke at trække vores personlige holdninger ned over hovedet på andre. – Flp. 2:3.

14. Hvussu vilja vit gjarna vera ímóti øðrum, og hví?

¹⁴ Vi kan også undgå splittelser i menigheden ved altid at have som mål at opmuntre og styrke andre. (1. Thess. 5:11) I den senere tid er der mange som har været inaktive, eller som har været fjernet fra menigheden, der er kommet tilbage. Vi tager varmt og kærligt imod dem! (2. Kor. 2:8) Læg mærke til hvad en søster der havde været inaktiv i ti år, fortæller om sit første møde i rigssalen: “Jeg blev taget imod med varme smil og kærlige håndtryk.” (Ap.G. 3:19) Hvordan virkede de her enkle udtryk for venlighed på hende? Hun fortæller: “Det var som om Jehova tog mig i hånden og viste mig vejen tilbage til glæden.” Når vi er opmuntrende over for alle, kan Jesus bruge os til at give dem der “slider og slæber og er overbebyrdede”, ny styrke. – Matt. 11:28, 29.

15. Hvat kunnu vit annars gera fyri at styrkja einleikan? (Hygg eisini at myndini.)

¹⁵ Det vi siger, og den måde vi taler på, har også stor betydning for enheden. I Job 12:11 står der: “Prøver øret ikke ordene ligesom tungen smager på maden?” Ligesom en god kok altid smager på maden inden han serverer den, for at sikre sig at den smager godt, må vi tænke over hvordan det vi vil sige, vil virke på andre. (Sl. 141:3) Vores mål er at det vi siger, skal være opmuntrende, give ny styrke og “gavne dem der hører det”. – Ef. 4:29.

16. Hvørji eiga serliga at hugsa um at vera uppmuntrandi, tá ið tey tosa við onnur?

¹⁶ Ægtemænd og forældre må være særligt bevidste om at det de siger, er positivt og gør andre godt. (Kol. 3:19, 21; Tit. 2:4) Ældste har også et ansvar for at give andre trøst og styrke fordi de er hyrder for Jehovas får. (Esa. 32:1, 2; Gal. 6:1) Det vi siger, kan have stor betydning for andre. Det er som et ordsprog i Bibelen siger: “Et ord der er sagt i rette tid – hvor er det godt!” – Ordsp. 15:23.

ELSKIÐ HVØNN ANNAN AV HJARTA

17. Hvat kunnu vit gera fyri at elska hvønn annan uppaftur meira?

¹⁷ Apostlen Johannes skrev: “Vores kærlighed bør ikke kun komme til udtryk i ord, men i handlinger og sandhed.” (1. Joh. 3:18) Kærligheden til vores brødre og søstre skal altså være ægte og komme fra hjertet. Hvordan får vi sådan en kærlighed? Vi skal bruge tid sammen med vores brødre og søstre, og jo mere tid vi bruger sammen, jo nærmere vil vi blive knyttet til hinanden. Tag derfor initiativ til at tale med dine brødre og søstre ved møderne og til at følges med dem i forkyndelsen. Tag dig også tid til at besøge dem. Når vi gør alt det, viser vi at vi er “oplært af Gud til at elske hinanden”. (1. Thess. 4:9) Og vi vil personligt mærke at det der står i Salme 133:1, er rigtigt: “Hvor er det godt, og hvor er det skønt når brødre bor sammen i enhed!”