LESTRARGREIN 15
SANGUR NR. 30 Faðir mín, Gud mín og vinur mín
Tað er gott fyri okkum at koma nær til Jehova
„Eg havi gleði mína í at halda meg nær hjá Gudi.“ – SLM. 73:28.
FOKUS
Hvordan vi kan styrke vores venskab med Jehova, og hvorfor det er godt for os.
1-2. (a) Hvat skal til fyri at fáa ein góðan vin? (b) Hvat fara vit at kanna í hesi greinini?
TÆNK på en af dine rigtig gode venner. Hvordan blev I nære venner? Du brugte sikkert meget tid sammen med ham. Du lærte om hans liv og baggrund og fandt ud af hvad han kan lide og ikke kan lide. Du opdagede nogle gode egenskaber han har, som du godt kunne tænke dig at efterligne. Alt det fik dig til at holde af din ven.
2 Det kræver både tid og en målrettet indsats at få et nært venskab med en. Det samme gælder i forbindelse med vores forhold til Jehova. Artiklen her vil komme ind på hvorfor det er godt for os at søge nær til vores bedste ven, Jehova, og hvordan vi kan gøre det.
3. Hví skulu vit meditera um alt tað góða, sum kemur burtur úr at koma nær til Jehova? Lýs við einum dømi.
3 Vi må bruge tid på at tænke over hvorfor det er godt for os at have et nært venskab med Jehova. (Sl. 63:6-8) Hvorfor? Vi kan illustrere det på den her måde: Vi ved at det er godt for vores helbred at spise sundt, bevæge os, få nok søvn og drikke nok vand i løbet af dagen. Men mange tænker ikke så meget over de her ting i deres hverdag, og det går i sidste ende ud over deres helbred. Jo mere vi tænker over fordelene ved at have sunde vaner, jo mere sandsynligt er det at vi vil holde fast ved dem. Det er det samme med vores venskab med Jehova. Vi ved at der er mange fordele ved at søge nær til ham, men når vi tager os tid til at meditere over dem, vil det motivere os til at blive ved med at styrke vores venskab med ham. – Sl. 119:27-30.
4. Hvat segði sálmaskaldið í Sálmi 73:28?
4 Læs Salme 73:28. Den der skrev Salme 73, var levit og musiker ved templet. Han havde sikkert tjent Jehova i lang tid, men han følte alligevel behov for at minde sig selv og andre om at det bedste er at søge nær til Gud. Hvorfor er det så godt for os at styrke vores venskab med Jehova?
VIT VERÐA GLAÐ, TÁ IÐ VIT KOMA NÆR TIL JEHOVA
5. (a) Hví gevur tað gleði at koma nærri til Jehova? (b) Hvussu hevur tú persónliga upplivað, at vísdómurin frá Jehova hevur hjálpt tær og vart teg? (Orðtøkunum 2:6-16)
5 Det at styrke vores venskab med Jehova vil altid føre til glæde. (Sl. 65:4) Det er der flere grunde til. For eksempel er der mange fordele ved at følge de praktiske råd og den visdom vi finder i Bibelen. Det vil beskytte os mod at blive påvirket i en dårlig retning og mod at begå nogle alvorlige fejl. (Læs Ordsprogene 2:6-16). Bibelen siger: “Lykkeligt er det menneske der finder visdom, det menneske der opnår dømmekraft.” (Ordsp. 3:13) Har du selv oplevet det?
6. Hví misti sálmaskaldið gleðina?
6 Jehovas venner kan selvfølgelig også blive kede af det og gå igennem svære perioder. Sådan var det for ham der skrev Salme 73. Han mistede sin glæde fordi han begyndte at tænke i negative baner. Det gik ham på at folk der var ligeglade med Gud og hans normer, så ud til at have et let liv. Det var som om de voldelige og stolte mennesker altid havde flere penge, var sundere og aldrig havde nogen problemer. (Sl. 73:3-7, 12) Salmisten blev misundelig på dem. Det påvirkede ham så meget at han begyndte at tvivle på om det overhovedet kunne betale sig at blive ved med at tjene Jehova. Hans negative tanker fik ham til at sige: “Det er forgæves at jeg har holdt mit hjerte rent og vasket mine hænder som en der var uskyldig.” – Sl. 73:13.
7. Hvat kunnu vit gera, viss lívið hjá okkum er strævið í løtuni? (Hygg eisini at myndini.)
7 Selvom salmisten var ked af det, blev han ikke handlingslammet. Han gjorde noget aktivt for at få det bedre. Han “gik ind i Guds storslåede helligdom”, hvor Jehova hjalp ham til at se rigtigt på tingene. (Sl. 73:17-19) Vi kan være helt sikre på at Jehova, vores bedste ven, ser det når vi er kede af det. Når vi beder ham om hjælp til at vide hvad vi skal gøre, søger hans råd i Bibelen og tager imod hjælp fra vores brødre og søstre, vil han give os styrke til at holde ud. Og selv hvis vi har det så svært at vi føler os helt overvældet af bekymringer, kan vi stole på at Jehova vil trøste og berolige os. – Sl. 94:19.a
Den levit der skrev Salme 73, står i “Guds storslåede helligdom”. (Se paragraf 7)
TÁ IÐ VIT KOMA NÆR TIL JEHOVA, FÁA VIT VÓN OG MEINING VIÐ LÍVINUM
8. Hvussu er tað annars gott fyri okkum at koma nær til Jehova?
8 At søge nær til Jehova gør også en stor forskel for os på to andre områder. For det første får vi et liv fyldt med mening. Og for det andet får vi et sikkert håb for fremtiden. (Jer. 29:11) Lad os se nærmere på de to områder.
9. Hví gevur tað lívinum meining at vera vinur við Jehova?
9 Når vi søger nær til Jehova, får vores liv mening. Mange i dag der ikke tror på at Gud eksisterer, mener ikke at der er en højere mening med livet, og de tror at menneskeheden på et tidspunkt vil uddø. Men fordi vi har studeret Guds ord, er vi blevet overbevist om at Gud “eksisterer, og at han vil belønne dem der oprigtigt søger ham”. (Hebr. 11:6) Og allerede nu har vi et meget bedre liv fordi vi gør det vi er designet til at gøre, nemlig at tjene vores Far i himlen, Jehova. – 5. Mos. 10:12, 13.
10. Hvørja vón hava tey, sum eru vinir við Jehova, sambært Sálmi 37:29?
10 Mange har ikke noget virkeligt håb for fremtiden. Det eneste de går op i, er deres liv her og nu: at gøre karriere, at stifte familie og at spare op til pensionen. Gud er slet ikke inde i billedet. Men vi har et ægte håb fordi vi kender Jehova. (Sl. 25:3-5; 1. Tim. 6:17) Vi har tillid til vores ven og ved at han vil opfylde de løfter han har givet os. Vi kan glæde os til at kunne tilbede Jehova for evigt når hele jorden er blevet et paradis. – Læs Salme 37:29.
11. Hvat annað gott kemur burtur úr at koma nær til Jehova, og hvussu ávirkar tað hann, at vit gera tað?
11 Der kommer også mange andre gode ting ud af at søge nær til Jehova. For eksempel lover han at han vil tilgive os når vi angrer. (Esa. 1:18) Det betyder at vi ikke behøver at være tyngede af dårlig samvittighed over fejl vi tidligere har begået. (Sl. 32:1-5) Vi ved også at Jehova virkelig værdsætter vores venskab. Gør det dig ikke glad at vide at du kan gøre Jehova glad? (Ordsp. 23:15) Du kan sikkert komme i tanke om mange flere velsignelser ved at have et nært venskab med Jehova. Men hvordan kan vi blive ved med at søge nær til ham?
HVUSSU KUNNU VIT BLÍVA VIÐ AT KOMA NÆR TIL JEHOVA?
12. Hvat hevur tú gjørt fyri at fáa eitt tætt vinalag við Jehova?
12 Hvis du har indviet dig til Jehova og er blevet døbt, har du allerede gjort meget for at få et venskab med ham. Du har lært mange sandheder at kende om Jehova og Jesus, du har angret de ting du tidligere har gjort forkert, og du har fået en stærk tro. Du har også gjort alt hvad du kunne, for at følge de ting du har lært, i dit liv. Hvis du gerne vil have et endnu nærmere venskab med Jehova, må du blive ved med at gøre de ting. – Kol. 2:6.
13. Hvørji trý ting kunnu hjálpa okkum at styrkja okkara vinalag við Jehova?
13 Hvad kan vi helt konkret gøre for at styrke vores venskab med Jehova? (1) Vi må blive ved med at læse og studere Bibelen. Vores mål skal ikke bare være at lære grundlæggende fakta om Gud. I stedet prøver vi at forstå Jehovas måde at tænke på og hvad han ønsker af os. Vi vil gerne lade hans principper guide os i vores liv. (Ef. 5:15-17) (2) Vi må styrke vores tro ved at tænke over alt det Jehova har gjort, som beviser at han elsker os. (3) Vi må blive ved med at hade alt det Jehova hader, og ikke være venner med nogle der er ligeglade med hans principper. – Sl. 1:1; 101:3.
14. Hvussu kunnu vit gleða Jehova í okkara gerandisdegi? (1. Korintbræv 10:31) (Hygg eisini at myndunum.)
14 Læs 1. Korinther 10:31. Det er vigtigt at vi er bevidste om at glæde Jehova og gør noget aktivt for det. Det handler om mere end at vi kommer til møderne og går i forkyndelsen. Det omfatter de ting vi gør i hverdagen. For eksempel glæder det Jehova når vi er ærlige i alt hvad vi gør, og når vi deler det vi har, med andre. (2. Kor. 8:21; 9:7) Det glæder også Jehova når vi viser at vi er taknemmelige for den gave livet er. Det kan vi gøre ved at spise sundt, have et afbalanceret syn på alkohol og i det hele taget passe på os selv. Alt det vi gør for at glæde Jehova, også ting der virker små og ubetydelige, får ham til at elske os endnu mere. – Luk. 16:10.
Vi glæder Jehova når vi er gavmilde, og når vi passer på os selv ved at spise sundt, dyrke motion og køre sikkert i trafikken. (Se paragraf 14)
15. Hvussu væntar Jehova, at vit fara við øðrum?
15 Jehova er kærlig over for alle, både dem der tjener ham, og dem der ikke tjener ham. (Matt. 5:45) Og han forventer det samme af os. For eksempel vil vi “ikke tale nedsættende om nogen og ikke være diskussionslystne, men ... behandle alle mildt og venligt”. (Tit. 3:2) Det betyder at vi aldrig vil se ned på andre bare fordi de ikke har den samme tro som os. (2. Tim. 2:23-25) Når vi altid er kærlige og hensynsfulde over for dem vi har med at gøre, vil det styrke vores venskab med Jehova.
VIT KUNNU EISINI KOMA NÆR TIL JEHOVA, TÁ IÐ VIT FØLA OKKUM ANDALIGA VEIK
16. Hvussu hevði hann, sum skrivaði Sálm 73, tað einaferð?
16 Hvad hvis du på et tidspunkt begynder at føle at du ikke fortjener at Jehova elsker dig? Så kan du lære noget af den der skrev Salme 73. Han havde også nogle meget svære følelser. Han skrev: “Jeg var ved at komme på afveje, og mine fødder var ved at skride under mig.” (Sl. 73:2) Han var blevet åndeligt svag og sagde at han var blevet bitter, ikke tænkte sig om og var som et “uvidende dyr”. (Sl. 73:21, 22) Men konkluderede han at Jehova havde opgivet ham og ikke elskede ham længere?
17. (a) Hvat gjørdi sálmaskaldið, tá ið hann føldi seg andaliga veikan? (b) Hvat kunnu vit læra av tí, sum hann gjørdi? (Hygg eisini at myndunum.)
17 Hvis salmisten følte at Jehova havde vendt ham ryggen, har han kun haft det sådan i kort tid. Da han var allermest svag, indså han åbenbart at han måtte søge nær til Jehova. Han skrev: “Men nu holder jeg mig hele tiden til dig [Jehova]; du har grebet fat i min højre hånd. Du leder mig med dine råd, og senere fører du mig frem til ære og herlighed.” (Sl. 73:23, 24) Vi må også hente styrke hos Jehova hvis vi føler at vores tro er svag, eller hvis vi er kede af det på grund af nogle fejl vi har begået. Han er jo vores klippe. (Sl. 73:26; 94:18) Selv hvis vi i en periode kommer helt væk fra Jehova, kan vi vende tilbage til ham og være sikre på at han er “villig til at tilgive”. (Sl. 86:5) Hvis vi er blevet åndeligt svage, er det særligt vigtigt at fokusere på at styrke vores forhold til Jehova. – Sl. 103:13, 14.
Når vi føler os åndeligt svage, kan vi blive stærke igen ved at fokusere endnu mere på vores forhold til Jehova og vores tjeneste for ham. (Se paragraf 17)
VIT KUNNU KOMA NÆR TIL JEHOVA Í ALLAR ÆVIR
18. Hví kunnu vit blíva við at koma nær til Jehova í allar ævir?
18 Der er ingen grænser for hvor nært et forhold vi kan få til Jehova, og vi vil altid kunne lære ham bedre at kende. Ifølge Bibelen er Jehovas tanker og handlinger så ophøjede at vi aldrig helt vil kunne forstå dem. (Rom. 11:33) Vi kan blive ved med at lære om Jehova i al evighed.
19. Hvørjum kunnu tey, sum koma nær til Jehova, vera vís í?
19 I Salme 79:13 står der: “Vi, dit folk og fårene på din græsgang, [vil] takke dig for evigt, og vi vil udråbe din pris fra generation til generation.” Du vil aldrig fortryde det hvis du bliver ved med at søge nær til Jehova, for det evige liv der venter dig, vil være fyldt med velsignelser. Du vil kunne sige: “Gud er mit hjertes klippe og min andel til evig tid.” – Sl. 73:26.
SANGUR NR. 32 Halt teg til Jehova!
a Hvis man gennem længere tid har kæmpet med negative tanker, angst eller nedtrykthed, kan det være at man har brug for professionel hjælp. Der findes flere oplysninger i Vagttårnet, nr. 1 2023.