Reference el kirel a Subeled er a Miting er a Klengar me a Omesiunged
© 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
MAY 5-11
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA OSISECHAKL 12
Ngngar Ngii a Klungiolel a Meringel el Ureor
A Olechotel a Melemalt el Omeruul a Kuk Mekreos er a Diamond
Ngsebechel el mo meringel er a rebebil el mesiungel a Jehovah el korker a ungil el ildisel a udoud el kirel aike el lousbech. Me nguaisei, engdi te meduch a rengrir e blak a rengrir el oureor, e diak lekengei el mengeblad. Me sel loruul el uaisei, e te bai olecholt aike el ungil blekerdelel a Dios el uldimukl er a melemalt el omeruul, el ngii a lmuut el mekreos er a ngii di el klalo.—Osi. 12:24; Efe. 4:28.
Rolel a Doldeu er a Rengud er a Meringel Ureor
Sel ulebongel el ker a ungil a dolatk er ngii e le ureor a meskid a klou el deurreng sel desa klungiolel el mora rebebil. A Jesus a dilu el kmo: “Ng bai klou el deurreng a dorous er a dolai.” (Rel. 20:35) Te diak el di el rechokiak me a remerreder er a ureor a ngmai a klungiolir er a meringel el urered, a rechedal a telungalek er kid me tirke el ousbech a ngeso me te dirrek el ngmai a klungiolir.
Rechedal a telungalek er kid. A bdelul a telungalek sel lemeringel el oureor el mesiou er a telungalek er ngii e ngmo uchul a klungiolir el ngar er a eru el rolel. A kot, e ngmesa el kmo te ngmai aike el ousbech el ua kall, bail, me a blai. Seikid e ngotutii a ngerechelel er medal a Dios el “lomekerreu er a re chedal.” (1 Timothy 5:8) Ongerung, e a blak a rengul chad er a ureor a ochotii a klungel a ultutelel a meringel ureor. A Shane el dulsaod a tekingel er a uchei a kmo: “A demak a kot el ungil olechotel a chad er a ureor. Ng honest e mla meringel loureor er a klengar er ngii, el mle daiksang el betok el rak. Ak suubii er a demak a klungiolel a ureor er a chim, el meleketek a kmung ngerang el sebechir a rechad el ousbech.”
Tirke el ousbech a ngeso. A apostol Paulus a millekoi er a Rekristiano me “bo loureor me . . . bo le [sebechir] el olengeseu er a re mechebuul.” (Efesus 4:28) Nguaisei, sel demeringel loureor el mesiou er kid me a telungalek er kid, e ngdirrek el mo sebeched el ngosuterir tirke el diak a kmal ngera er tir. (Osisechakl 3:27) Me a meringel ureor a rullid el mo sebeched el chormii sel klou el deurreng el mo er ngii sel dorous.
Morriter er a Tekingel a Dios
Mnguu Sel Lmuut el Klou el Deurreng el Denguu Sel Dorous
10 Lak mobes el kmo a tekingem a dirrek el ngar ngii a klisichel. Ngsebechem lotkii a chad el mo nguu omelisiich omchat er ngii el mera el ngar er a rengum? Ke medengelii a chad lousbech ongelaod? Ngsebechem el mo odngelii, oudengua el mo er ngii, me a lechub e ke send er a card, email, me a lechub e ng text el mo er ngii. Lak msal bekikl a tekingem. A kesai el tekoi el mera el mlara rengum a locha sel kmal lousbech er ngii a kldemem el mo melemolem el loba blakerreng er a lmuut el ta er a sils me a lechub e ngmo oba positive el uldasu el kirel a blekeradel el lengar er a chelsel.—Osi. 12:25; Efe. 4:29, BT.
MAY 12-18
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA OSISECHAKL 13
Lak Mecheblad er a “Medmad el Olbidel” er a Redengerenger
it-2 196 par. 2-3
Olbidel
Lmuut el Bebil er a Tekoi Lomekesiu. Sel lousbech er ngii a chad el omekard er a rolel a domekesiu er ngii el mora olbidel. Tiakid el usbechel a tekoi el olbidel a luluusbech er ngii ngike el milluches er a osisechakl el mesaod er a klekakerous er a melemalt me a dengerenger el chad el kmo: “A re melemalt a ua llomes el medidiich a kerdel; e a re dengerenger a ua medmad el olbidel.” (Osi 13:9) A llemesel a melemalt a di melemolem el medidiich a kerdel, me nguaisei engdi alta ngmesisiich a kerdel a dengerenger el chad e ua lungilbesul a klengar er ngii, a Dios a mo oterekeklii el kmo ngmora ilkolk el bo lemesibas er ngii. Tiakid a mo duubech el mo er ngike el chad el melebeakl er a demal me a delal.—Osi 20:20.
A “olbidel el mad er a ilkolk” a dirrek el belkul a kmo ngdiak a klukuk er a chad. A lmuut el ta er a osisechakl a kmo: “A dengerenger el chad a diak a medechel el klungiaol el kirel er a ikel ngar medal klebesei.”—Osi 24:20.
Mosiou er a Jehovah el Dios er a Ilmokl
3 A lsekum a Satan a mle sebechel el mengesuseu er a reteru el mecherrungel el chad me a rebetok el anghel el mo oltngakl er a omengederederel a Dios, e ngkmal sebechel el mengesuseu er kid. Ngdirkak lemengodech a ulekbat er ngii. Ngsoal a bo domdasu el kmo a llechul a Dios a kmal meringel, me a doltirakl er ngii e ngmo diak a deurreng er kid. (1 Johanes 5:3) A rechad er tia el beluulechad a omdasu el uaisei, me a lsekum kede blechoel el obengterir e kede mo uai tir. A odos el 24 a rekil a mlo meruul a tekoi el ua remekngit el sechelil, e le ngmle chetil a bo lomdasu el kmo ngkuk ngodech er tir. Me ngmlo uchul e ngmlo er a deleboes. Me kau a dirrek el locha diak el soam el mo ngodech er a resechelim.
w04 7/15 31 par. 6
“A Medenge Tekoi el Chad a Blechoel el Omdasu er Uchei er a Bo Loruul er a Tekoi”
A kerekikl e melemalt el chad el meruul a tekoi loba mera el klemedengei a mo mukngeltengat. A Salomon a dilu el kmo: “A re melemalt a ngar ngii a kelir, e a re dengerenger a di blechoel el songerenger.” (Osisechakl 13:25) A Jehovah a ungil medengei aike el ungil el kired er a bek el telengtengil a klengar er kid, er a tekoi er a telungalek, deleuill er kid me a rebebil, omesiunged, me sel dengai a uleklatk. Me sel doltirakl a ulekrael el debetik er a Tekingel, e kede mo oldeu a rengud er a kot el ungil klengar.
Morriter er a Tekingel a Dios
“Bo Mungil el Orrenges . . . a Ikel Bla Le Dung a Re Mellomes a Rengrir”
15 A Biblia melisiich er kid el mo osiik a ulekrael. A Osisechakl 13:10 a kmo: “Ng tekoi er a llomeserreng a dolengit a ngesou er a ungil uldasu.” Tia kmal klemerang! Tirke el me a medal e osiik a ulekrael e diak longiil el mo er sel taem el lengai a omesmechokl a lmuut el olengeriakl er tirke el diak losiik a ulekrael. Me mosiik a ulekrael.
16 Oingerang e kede locha mo osiik a ulekrael er a rekldemed er a klaumerang? Molatk a bebil blekeradel. (1) Odos olengit er a meduch el odos me lobengkel el mora study er ngii e a uriul e ngoker er ngii a rolel e ngsebechel lmuut el mo ungil lolisechakl. (2) Mesobil el odos el soal lomechar a bilel olengit a ulekrael er a odos el mesisiich er a klemerang el kirel a uldesuel er a bail el soal lomechar er ngii. (3) Odam a ketengel loltobed er a cheldecheduch el mora buai. Me ngolengit er a odam el meketeketa el oltobed a cheldecheduch me lorrenges er a cheldechedechal e louchais a rolel e ngsebechel lmuut el olengeriakl. Ngmo lmuut er a odam el mla mo betok el rak el oltobed a cheldecheduch me ngungil loker a uldesuir a remeduch el odam e loltaut a ulekrael er tir.
17 Ngar er aika el merael el mei el sandei me a buil e kede mo ngmai a bleketakl me a lechub e ngdiak lebleketakl el omesmechokl. Sel leduubech tiang e molatk aike el tekoi el desiluub er tia el suobel. Lolemolem el ngariou a rengum. Molatk er a omesmechokl el diak el rolel e ke ngiluu. E moltaut a omesmechokl el mngai. Ngdiak a ta er kid el mechell el loba llomeserreng. Engdi sel ‘bo dungil el orrenges a ungil uldasu e dosuub’ e a Tekingel a Dios a tibir el kmo, ‘ngmo mellomes a rengud.’—Osi. 19:20.
MAY 19-25
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA OSISECHAKL 14
Mkerekikl el Melatk Obo Moruul Sel Leduubech a Tellemall
Mkirresii a Klengar el Sengk er a Dios
10 A lebebil e ngdiak a klisiched er a tekoi el duubech, el ngii a sebechel mo uchul a klengar er kid. Ngmo uaisei sel lebo er ngii a telemellel a beluu, rakt, me a uldikel. Me nguaisei sel leduubech chouaika el blekeradel, e ngsebeched el olengeasek a tellemall e mo uchul osebeled sel doltirakl a ulekrael er a beluu el ua mo evacuate me a lechub e nglmuut el bebil er a ulekrael. (Rom 13:1, 5-7) A bebil tekoi er a rolel a emergency a sebeched el mengetmokl er kid el kirel, me ngungil doltirakl a ulekrael er a beluu me bo dekltmokl. El ua tiang, ngmo ngosukid sel deketmokl a ralm me a diak el metemall el kall me a first-aid kit.
11 Kede mo mekerang a lsekum e ngduubech a bekoiuiuul el rakt er a beluu el dekiei er ngii? Ngkired el oltirakl a rokui el ulekrael lomeskid a kabelment, el ua omeriso el chim, social distancing, ou mask, me a quarantine. A blakerreng er kid el meruul aika el tekoi ochotii el kmo kede kmal oba omereng el saul el kirel a klengar el sengk er a Dios.
12 Sel leduubech a tekoi er a rolel a emergency, e a lebebil kede mo remenges a chais er a resechelid, retonari er kid, me a media el ngii a diak el klemerang. Ngdiak bo de “oumerang a rokui el tekoi” el derenges, e ngbai soad el mo orrenges aike el melemalt el information loltobed a kabelment me a retoktang. (Monguiu er a Osisechakl 14:15.) A Governing Body me aike el branch office a meruul aike el rokui el sebechir el mo medengei a melemalt el information er a uchei er a loltobed a ulekrael el kirel a miting er a ongdibel me a berkel a klumech. (Heb. 13:17) Sel doltirakl a ulekrael e kede mukerreu e dirrek el mo uchul me ngdiak el duubech a tellemall el mora rebebil. Ngdirrek el rullii a ungil chisel ongdibel el mora rechad er a beluu.—1 Pe. 2:12.
Bo Moba Blekeu el Ua Sadok
11 A lsekum e te olengit er kid el mo olengeseu er a rudam er kid er a chelsel a kengaol el taem, e ngmekera sebeched el lochotii a blekeu lulebang a Sadok? (1) Moltirakl a ulekrael. Ngar er a chelsel chouaika el blekeradel e ngkmal klou a ultutelel a dolemolem el ngar er a kltarreng. Molengesenges a ulekrael er a branch office er kau. (Heb. 13:17, NW) A remechuodel a blechoel el review a ulekrael el kirel a de prepare er kid el kirel a tellemall el mo duubech er a beluu me aike el kired el meruul sel leduubech er a beluu. (1 Ko. 14: 33, 40) (2) Mochotii a blekeu engdi mdirrek el mo kerekikl. (Osi. 22:3) Moba common sense. Bora tkurrebab el sebechem el meruul a tekoi el ngar er a safe el rolel. (3) Moumera el ulsirs er a Jehovah. Lak mobes el kmo a Jehovah soal kau me a rudam er kau omolemolem el safe. Ngkmal sebechel ngosukau el ngosuterir a rudam er kau el ngar er a safe el rolel.
Morriter er a Tekingel a Dios
Molemolem Lolecholt er a Kllourreng
16 Molatk a klungiolel a bo leklou a rengud. Sel leklou a rengud e ngchelellakl e dmeu a rengud. Me a kllourreng a ungil er a health er kid, el bedenged me a uldesued. Sel doba kllourreng el bedul a rechad e ngmo ungil a deleuill er kid me tir. A ongdibel a lmuut el meteketek a kltarreng er ngii. E a lsekum a chad a rullii a tekoi el diak el soad, e ngdiak lemereched el ngmasech a rengud, me a mondai a diak el lluut el mo klou. (Psa. 37:8; Osi. 14:29) Engdi ngaruchei er ngii, sel leklou a rengud e kede oukerebai er a Demad el ngar er a eanged, e lmuut el mo kmeed er ngii.
MAY 26–JUNE 1
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA OSISECHAKL 15
Mngesuterir a Rebebil el Mo Di Ungil a Rengrir
w10 11/1 31 par. 16
Kede Mo Merael el Oba Blakerreng!
16 A Job a mle blechoel el omtechakl er a remerael. (Job 31:31, 32) Me alta e ngdiak el betok a ududed, e ngdi ngsebeched el meruul er a osisiu el tekoi el “lometechakl rar merael.” (Rom 12:13) Ngsebeched el kuk di meruul a sesei el kall e mengemedaol er a rebebil el me omengur el obengked, e lak dobes er tia el kmo, “Ng bai ungil cho mongang a iasai el obengterir a re chad el mkaubltikerreng, er a cho mongang er a kot el ungil tech e le ngar ngii a kltui.” (Osisechakl 15:17) Me a domengur el obengterir a rekldemed er a klaumerang el ngar a ungil a eltel el blekeradel el mui er a bltikerreng a sebechel el mo uchul a omelisiich er a delongeled.
“Bo Leblak a Rengud” el Kasisiich er a Delongeled
16 Ke mekerang a lsekum e ngdiak lebeot er kau el ouchais er a uldesuem el kirel a chad? A mera er ngii, ngdiak lemeringel a dolisiich er a rebebil. Ka molasem el lochotii a ungil el klikm er kau el mo er ngii, engdi a lsekum ngdiak loruul er a osisiu el tekoi, e nglocha ngar er ngii a mondai el chelebangel er ngii me ngousbech er a chad el mo mengedecheduch er ngii. Me ngsebechem el mengelaod er ngii lokiu sel morrenges er ngii.—Jakobus 1:19.
17 A ngeasek el odam el ngklel a Henri a kmal mle mekngit a rengul e le rebebil el chedal a mlo diak losiou er a Jehovah, e a ta er tir a mle demal el mle ta er a remechuodel. Me a ta er a odam el oldingel a ongdibel a miltebengii el kmo ngmle mekngit a rengul me ngiluu el mo melim a kohi. Me sera lebong e ngkmal mle kerekikl el orenges er ngii sel lolecholt a ngar er a uldesuel. Me a Henri a miltebengii el kmo a di chimo el rolel e ngsebechel el ngosuir a telungalek er ngii el lmuut el mei er a klemerang a okiu a blakerreng er ngii. Ngdirrek el mlo mechelaod a rengul er a longuiu er a Psalm 46, me a Sefania 3:17, me a Markus 10:29, 30.
18 Ngera sebeched el suubii er a tekoi el dilubech el mora Marthe me a Henri? Kid el rokui a sebeched el mengelaod e melisiich er a odam me a odos el lousbech omelisiich. A King el Salomon a milluches el kmo: “A ungil tekoi odesebii a rengul a chad, me ng ungil a le medung er sel kirel el belsechel. A mad el klikmechur a rullau el mo ungil a rengum, ma ungil chais a sisichii a bedengem.” (Osisechakl 15:23, 30) Me kau, ngsebechem el mdesuii a chad el modengelii el mechitechut a rengul? Ngsebechem el melisiich er ngii el okiu sel monguiu a Ongkerongel el mo er ngii me a lechub aike el suobel el ngar er a website er kid. Ngdirrek a Paulus a ullisechakl el kmo ngkmal mo ungil a rengud sel dedak el mengitakl a chelitakl er a Renged. Ngmilluches el kmo: “Mkaosisechakl e mkellach el mor a ikel sebechel a llemesel a rengmiu, e mongitakl el olab a tekoi er a Chedaol Llechukl, ma odengesel a Kristus, ma tekoi el moumerang el oldanges e mereng a sulel a Dios.”—Kolose 3:16; Rellir 16:25.
Morriter er a Tekingel a Dios
ijwbq article 39 par. 3
Ngsebechel a Kristiano el Kongei a Tekoi er a Ukeruul?
2. Ngak ngkirek el nguu a uldesuir a rekuk teru er a retoktang el diak di el uldesuel ngike el toktang el kulengedecheduch er ngii er a kot? A le “betok a ngesou er a uldasu” e ngklou a lerellii a lsekum ngoberaod a rektem.—Osisechakl 15:22.
JUNE 2-8
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA OSISECHAKL 16
Kldei el Ker el Mo Uchul a Ungil el Omelilt
Moruul a Melemalt el Omelilt Sel Dirk Mngeasek
11 A klou el deurreng a mo er ngii sel dosiou er a Jehovah. (Osi. 16:20) A Baruk, el mle melechesel a Jeremia, a mle ta el taem el mlo diak a deurreng er a klengar er ngii. Ngulemuchel el omdasu el di kirel a soal er a bai lomdasu er a soal a Jehovah. Me a Jehovah a ulemes er ngii, e dilu er ngii me lak ‘losiik a ngarbab el tekoi’ el di kirel. Omko ngolengesenges, e ngmo suobel sel lemetemall a Jerusalem. (Jer. 45:3, 5) Me ngera el tekoi a rullii a Baruk el mo dmeu a rengul? Sel loruul er a soal e bo lemokngemed, me a lechub e ngsel loruul a soal a Jehovah e lesobel sel lemetemall a Jerusalem?—Jak. 1:12.
12 A ta el odam el ngklel a Ramiro a miltik a deurreng sel lolengeseu er a rechad. Ngmelekoi el kmo: “Ngak me a telungalek er ngak a mechebuul e kiliei er a beluu er a Bolivia. Me a obekuk er a ledu el kmo ngmo harau er a skulek e ak mo er a daingak, e a kulemes er ngii el kmal klou el techall. Engdi ak dirk miltecholb el ta er a Sioning er a Jehovah, e dirrek el ngiluu a ta er a okedong el mo mesiou el obengkel a ta er a pioneer el ngar er a ta er a basio. Me ak mlo er sel basio, e milsuub el mo meduch el mengimd a chui, e miluchelii a siobai er ngak er a omengimd el mo olengeseu er ngak.” A rebetok el chad a kilengei er a omesubel a Biblia. E a uriul, e ngulemuchel a beches el ongdibel el ousbech er a omelekoi er ngii el basio, e tiang a mle omelekingel a Ramiro. Me ngileltii el mo teloi er tia el ongdibel e mla mo teruich el rak el losiou el ngar sel basio. Ngmelekoi el kmo ngdiak a ngodech el ureor el msang a deurreng el mo uai sel lolengeseu er a rechad el mo mesuub er a Biblia el ousbech er a tekingir.
Kau Ke Mla Melodech a Blekerdelem?
KID el rokui a mukeroul el klengar er kid a mekesuseu el oeak a blekerdelir a rechad er a blid, resechelid me a blekeradel er a beluu el dekiei er ngii. Seikid a uchul me ngar er ngii a ileakl el soad el kall me a bail, me a omerelled a kuk ngodech er a rebebil er a rechad.
2 Engdi ngar er ngii a tekoi el lmuut el meklou a ultutelel er a rolel a doubail me a kall el dongang. El ua tiang, sel demukeroul e kede mosisechakl el kmo a bebil el tekoi a ungil e a bebil a mekngit. Engdi ngkakerous a uldesuir a rechad el kirel a ungil me a mekngit el tekoi. Me a ukltked a dirrek el omekrael er kid sel dolilt a tekoi el doruul. A Biblia a melekoi el kmo: “A re Chisentail a dimlak le bor tir a Llach,” engdi ngsebechir el “oltirakl er a rengrir el meruul a ikel lolekoi a Llach.” (Rom 2:14) Engdi a lsekum e ngdiak a ulterekokl el llechul a Dios, e kid ngsebeched el di oltirakl a llecherir a rechad er a blid me a tekoi el lolisiich a beluu el dekiei er ngii?
3 Ngar er ngii a kesengil e ngeru el meklou el uchul me a Rekristiano a diak loruul el uaisei. A kot, e a Biblia a kmo: “Ngar ngii a rael el rengul a chad ng ungil rael, e a lechub e ng kodall a ulebengelel.” (Osi. 16:25) Kid el diak demecherrungel a uchul me ngdiak el sebeched el di kid el mo ungil el omtebechel a blekekled. (Osi. 28:26; Jer. 10:23) Ongerung, e a Biblia a kmo a Satan a “mekngit el chelid er tial beluulchad.” Me ngii a omekrael a uldesuir a rechad er tia el beluulechad el kmo ngera ungil me a mekngit e ngera el tekoi a mo merael a chisel. (2 Ko. 4:4; 1 Jn. 5:19) Me a lsekum e ngsoad a bo ledeu a rengul a Jehovah e bo lomekngeltengat er kid e ngkmal kired el oltirakl a tekoi el medung er a Rom 12:2.—Monguiu.
Morriter er a Tekingel a Dios
Lak Mecheblad er a “Llomeserreng er Tial Belulechad”
13 A Biblia a kmo: “A RUBAK a ouketui er a re bek el mekedidai a rengrir.” (Osi. 16:5) Ngera uchul me a Jehovah a ouketui er a remekedidai a rengrir el chad? A ta er a uchul tia el tekoi a kmo tirke el mekedidai a rengrir a olecholt a blekerdelel a Satan. Ka di molatk er tiang, a Satan a ulemdasu el kmo a Jesus, el ngike el luluusbech er ngii a Dios el omeob a rokui el tekoi, a kirel mo terrob e mengull er ngii! (Mt. 4:8, 9; Kol. 1:15, 16) Me a reuaisei el chad el omdasu el kmo ngkmal meklou a ultutelir a oterekeklii el kmo a llomeserreng er tia el beluulechad a klebelung er osengel a Dios.
JUNE 9-15
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA OSISECHAKL 17
Moldeu a Rengum er a Chebechiil el Ngar Ngii a Budech er Ngii
g 9/14 11 par. 2
Rolel e Ngdiak Mongelmekl a Chetim
Bo mungil tirterau. A Biblia kmo te ngar ngii a rechad el ‘bekongesengasech a rengrir.’ (Osisechakl 29:22) Kau ke uaisei? Di lekau el oker: ‘Ngak ak mengelmekl a chetik er a chad? Ngdi beot er ngak el ngmasech a renguk? Ak blechoel el loumondai el kirel a mekekerei el tekoi?’ A Biblia a kmo “ngikel diak lobes [a meltemall el tekoi] a tomellii a klausechelei.” (Osisechakl 17:9; Olisechakl 7:9) Tia dirrek el sebechel duubech er a chelsel a chebechiil. Me a lsekum ngngar ngii a blekerdelem el mengelmekl a chetim, e di lekau el oker, ‘Ngsebechek el lmuut el mo oba kllourreng el kirel a bechik?’—Omellach er a Biblia: 1 Petrus 4:8.
w08 5/1 10 par. 6–11 par. 1
Mesmechokl a Mondai
1. Mketmeklii a taem el mo mesaod er a mondai. “A bek el tekoi el duubech el ngar tial beluulchad a duubech er sel belsechel . . . belsechel el di deluk ma belsechel el dongedecheduch.” (Olisechakl 3:1, 7) Ngua lemlocholt er sel mondai el dulsaod er ngii er a uchei, a bebil mondai a sebechel mo mesisiich a uldesued el kirel. Sel bo leuaisei, e bo el sebechem el kilmeklii a rengum e mstob e ‘mo lmuk’ er a uchei er a bo luchul a klou el mondai. Ngsebechel melemolem el ungil a deleuill er kemiu a lsekum ke oltirakl er a ulekrael er a Biblia el kmo: “A uchelel a klautoketok a ua sel le kot el mesubech a kaud; mterebengii me lak lorael el mo klou.”—Osisechakl 17:14.
Me nguaisei ngdirrek el ngar ngii a “blsechel el dongedecheduch.” A mondai a di ua chudel el mo klou sel debecherei. Me lak becherei a mondai e momdasu el kmo ngdi ngii el mo diak. A lsekum ke stob er a omesodiu er tia el mondai, e mochotii a omengull el mora bechim sel mngiltii a taem er a ngar medemiu el mluut el mo mesaod er ngii. A telbilem el meruul uaisei a sebechel ngosukemiu el terung el otutii a uleklatk er a Biblia el kmo: “Lak di le kesib a rengmiu el ongeltii a sils.” (Efesus 4:26) E kirem lotutii tia el mtilbir el mo meruul er ngii.
Morriter er a Tekingel a Dios
Molemolem el Melai a Klungiolem er a Omeluu er a Dios
3 A klou a ultutelel luchul me kede omekerreu er a rengud, a Jehovah a merriter a reng. Tia belkul a kmo ngomes lengelakl er aike el lomes a rechad e medengei el kmo kede mera el uangerang er a chelsel. (Monguiu er a Osisechakl 17:3.) Ngmo betik a rengul er kid a lsekum kede omekeek a uldesued er a llomeserreng er ngii, el ngii a meskid a klengar. (Jn. 4:14) Seikid e ngmo diak a basio er a uldesued el kirel a mekngit el uldasu me a blulak er a Satan me a beluulechad er ngii. (1 Jn. 5:18, 19) Sel deluut el mo kmeed er a Jehovah e a bltikerreng me a omengull er kid el mo er ngii a mukeroul. Kid el diak el soad el tomellii a rengul a Demad a uchul me kede kmal ouketui a ngii di el uldasu el mo meruul a klengit. Sel demekesuseu el mo meruul er a mekngit, e kede di kid el oker, ‘Ngmekera sebechek el melemall er a rengul Ngike el mla ochotii er ngak a kmal klou el bltikerreng?’—1 Jn. 4:9, 10.
JUNE 16-22
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA OSISECHAKL 18
Molisiich er Tirke el Ngar Ngii a Secherir
A Mera el Llomeserreng Omekedong el Klou a Ngerel
17 Momdasu er a uchei er a omongedecheduch. A lsekum e ngdiak dekerekikl e ngsebechel a tekinged el mo uchul a klou el telemall. A Biblia kmo: “A lak dungil el dobedebek a tekoi e dolekoi e ng ua saider el merus, e a dungil el dobedebek a tekoi e dolekoi e ng sebechel el omekungil.” (Osi. 12:18) Kede melisiich er a budech sel lak dosaod a kngterir a rebebil. (Osi. 20:19) A lsoad a tekinged a lak bo lolemall er a rechad e bai bo luchul olisiich, e ngkired lomekeek er a rengud er a Tekingel a Dios. (Lk. 6:45) Sel dolebedebek aike el lolekoi a Biblia, e a tekinged a mo ua “madedok er a llomeserreng” el melisiich er a rechad.—Osi. 18:4.
mrt article 19 box
Tekoi el Moruul Sel Di Kiul Mo er Ngii a Meringel Rektem
Bo mungil lorrenges. A ta er a kot el ungil rolel e ngsebechem el ngosuir a sechelim a sel morrenges er ngii sel soal mengedecheduch. Lak momdasu el kmo ngkirem el onger a bek el tekingel. A tekoi el kmal lousbech er ngii a chad el orrenges. Molasem el mo medengei a belkul a tekingel e lak moukerrekeriil er ngii. Lak momdasu el kmo ke understand er a le feel er ngii, el ileakl a lsekum e ngdiak lebleketakl el meues a rektel.—Osisechakl 11:2.
Bo le positive a tekingem. Ke locha mo diak modengei el kmo ke mo dmu el mo ngerang, engdi a mekesai el tekoi el ochotii el kmo ke melatk er a lechelebangel er ngii a mo chemolodii er a bai lak a ngerang el mdung. A lsekum e ngmo diak a tekingem, e ngsebechem el di dulii a kedeb engdi mlara rengum el tekoi el ua “Ngdiak kudengei el kmo ak dmu el mo ngerang engdi ngsoak a bo modengei el kmo ak kmal melatk er kau.” Lak molekoi a tekoi el ua “Ngungil ngdiak el sal meringel a rektem” me a lechub e ng “Ngbai ungil le ngdiak msecher er a kuk ngodech el rakt.”
Ngsebechem lochotii el kmo ke melatk er a sechelim sel mosuub a lmuut el betok el kirel a rektel. Ngulterekokl el mo oba omereng el saul e le ke melasem el mo medengelii a lechelebangel er ngii, me a tekingem el mo er ngii a mo er ngii a mera el belkul. (Osisechakl 18:13) Me nguaisei, engdi bom kerekikl me lak momsa ulekrael a lsekum ngdimlak lolengit er ngii.
Mouchais er ngii el kmo ngsebechem el ngosuir. Moker er ngii el kmo ngera ngousbech el ngeso er a bai momdasu el kmo ke medengei a lousbech. Lak mobes el kmo, nglocha diak bo louchais el kmo ngousbech a ngeso e le ngdiak el soal lomekberaod er kau. A bo leuaisei, e mouchais er ngii er aike el sebechem el meruul el ngosuir, el ua shopping, clean, me a lmuut el bebil er a ureor.—Galatia 6:2.
Lak em give up. A secherel a sechelim a uchul me a lebebil e nglocha mo cancel a plans er kemiu me a lechub e ngdiak el soal mengedecheduch er kau. Bo moba kllourreng me a sekutaberreng. Molemolem el omsa support el ousbech er ngii.—Osisechakl 18:24.
Rolel e Ngsebeched Lolengeseu er Tirke el Ngar Ngii a Secherel a Uldesuir
“Molisiich.”—1 THESALONIKA 5:14.
A sechelim a locha suebek a rengul me a lechub e ng feel el kmo ngdiak a ultutelel. Sel molterekokl er a rengul el kmo ke kmal omekerreu er ngii e ngsebechem el mengelaod e melisiich er ngii, mo lmuut me a lak modengei el kmo ke mo dmu el kmo ngerang.
“A sechelid a di blechoel el oubltikerreng.”—OSISECHAKL 17:17.
Molengeseu er ngii. Lak momdasu el kmo ke medengelii a rolel omolengeseu er ngii, bai molengit er ngii el kmo ngngera sebechem el rullii. A lsekum e ngmeringel er ngii louchais er kau, e ngsebechem lolengit me mdak el meruul a tekoi. El ua tiang, ngsebechiu el dmak el merael. Me a lechub e ngsebechem el olengeseu er ngii el shopping, mengetmokl, me a lechub e ngkuk tang.—Galatia 6:2.
“Bo leklou a [rengum].”—1 THESSALONKIA 5:14.
A sechelim a locha diak el bo leblechoel el kltmokl el mengedecheduch. Molterekokl er a rengul el kmo ngdmeu a rengum el orrenges er ngii sel bo le ready. Secherel a uchul me nglocha mo dmung me a lechub e ngremuul a tekoi el tomelii a rengum. Ngsebechel cancel a plans er kemiu me a lechub e ngmo checherd a rengul. Moba kllourreng el omsa ngeso lousbech.—Osisechakl 18:24.
Morriter er a Tekingel a Dios
Kau, Kungil Medengei a Rokui el Tekoi?
KEDE rokui el kired el mesuub er a rolel e ngmo sebeched lungil merriter a tekoi, e ousbech ngii el tekoi el mo medengelii a mera el tekoi el dilubech. (Osisechakl 3:21-23; 8:4, 5) E le lsekum ngdiak dekerekikl, e ngmo beot er a Satan me tia el beluulechad er ngii el mengeblad er kid. (Efesus 5:6; Kolose 2:8) Kid a ungil medengei el kmo a mera el tekoi el dilubech a sebeched el mo medengelii a lsekum kede ngmai a rokui el mera el omesodel. A bades er a Osisechakl 18:13 a kmo: “A lsekum a chad a onger a ker er uchei er a lorrenges, e ng klebelung e otuball.”
JUNE 23-29
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA OSISECHAKL 19
Bo Mera el Sechelei el Mora Rudam er Kau
Rolel a Derellii a Klaubltikerreng er a Delongeled Me Lolemolem el Mesisiich
16 Momes a positive el blekerdelir a rudam me a rudos er kau e lak momtab aike el negative. Molatk er tia el okesiu. Ke ngar er a gathering el lobengterir a rebebil er a rudam me a rudos er kau. Ngkmal dmeu a rengum lobengterir. Me a ulebengelel a gathering e ngsoam el melai er a siasing er kemiu el rokui. Ke ngmai a kldei el siasing lomech er a lsekum e ngdiak lungil a kot el siasing. Me chelechang ke olab a kldei el siasing engdi ke mesa el kmo, ngar er a ta er aika el siasing a odam a chelisngull. Ke mo mekerang er tia el siasing? Ke delete er ngii le ngngar ngii a teblo el molab el rokui el chad a smile, luldimukl er ngike el odam el mle chelisngull.
17 Chelecha domekesiu aika el siasing el mora ike el memory el soad el keep er a bdelud. Ngngar ngii aike el ungil memory er kid lobengterir a rudam me a rudos er kid. Engdi okmo ngar er a ta er aikakid el temed lobengterir e a odam me a lechub e ngodos a dillii me a lechub e ngrirellii a tekoi el dimlak lungil. Ke mo mekera er tia el memory? Kau, ngsebechem el delete er ngii el ua om blem delete er sel siasing? (Osi. 19:11; Efe. 4:32) Ngkmal sebeched el lobes er tia el memory er a kldemed er a klemerang el rirellii a kekerei el klengit e le ngbetok a ungil memory er kid lobengkel. Choua ikakid el memory a soad el keep e mengreos.
Molemolem Lomekeroul er a Bltikerreng er Kau
10 Kid me kede dirrek losiik a rolel e ngsebeched lolengeseu er a Rekristiano el odam me a odos er kid. (Heb. 13:16) Molatk er a Anna el dulsaod er a uleak uchei el suobel. Uriul er a ses el eolt e ngii me a bechil a mlo oldingel er a ta el telungalek el Sioning, e silubii el kmo a chedoel a blirir a miltemall me ngdiak a selilek el bilir. Anna kmo: “Aki ngilai a bilir e sililek, e tatam e iron. Denguu er kemam e ngkmal di kekerei el tekoi engdi kemam el mirruul er tiang a uchul me tirka kmal ungil sechelimam el me lmuut er chelecha el sils.” Bltkil a rengul a Anna me a bechil el mora rudam me a rudos a uldbecheterir el mo olengeseu.—1 Jn. 3:17, 18.
11 Sel doruul a ungil e dolecholt a bltikerreng el mora rechad, e te mesa el kmo kede melasem el moba uldesuel a Jehovah me a rolel a loruul a tekoi. Alta ngdiak dodengei engdi te kmal oba omereng el saul kired. Khanh el dulsaod er ngii er a uchei, a kmal melatk er tirke el ngilsuir. Ngkmo: “Ak mera el oba omereng el saul el kirir tirke el odos lulebekak el mo oldingel. Te uleltak er ngak, mle invite er ngak el mo menga kmung ngerang lobengterir, e olekerd er ngak er a blik. Ak mtebengii er chelechang el kmo tia kmal mle meringel el ureor. E tir a mirruul loeak a bltikerreng.” Me nguaisei, engdi ngdiak el rokui el doruul a ungil mo er tir a mo mereng a suled. A Khanh a mesaod el kirir tirke el ullengeseu er ngii el kmo: “Ngkmal soak el mereng a sulir el kirel a ungil omerellir el mei er ngak, engdi ngdiak kudengei el kmo te kiei er ker. Me nguaisei a Jehovah medengei, me ak meluluuch el kmo ngmo mereng a sulir el kirek.” Ngmera el klemerang a tekingel a Khanh. A Jehovah omes aike el ungil doruul el mora rechad el mo lmuut er aike el kmal mekekerei. Ngomes el kmal mekreos e belsel, me ngmo mtechei a suled.—Monguiu er a Osisechakl 19:17.
Molemolem el Kaiuecholt er a Diak Lemengodech el Bltikerreng
6 Chelecha el taem e kede locha mo mesaod er a chad el mla oureor er a kombalii el betok el rak el kmo, ngoba blakerreng el mora kombalii. Me nguaisei el alta ngmla mo kemanget el taem el loureor engdi ngika dirkak a ta el longedecheduch er a remerreder er a kombalii. E locha diak lsoal a bebil el omelilt er a remerreder. Alta ngdiak el soal tia el kombalii engdi kmal dmeu a rengul le ngngar ngii a urerel. Ngmo melemolem loureor er a kombalii el dimerekmo le retire, me a lechub e le nguu a lmuut lungil offer er a ureor.
7 A moktek er a chad el meruul er a tekoi a ochotii a klekakerous er a blakerreng el losaod er ngii a parakurab 6 me a diak lemengodech el bltikerreng. Ngera uchul me a remesiungel a Dios er a taem er a Biblia ullecholt er a diak lemengodech el bltikerreng? Tirke el lolecholt er tia el blekeradel a diak loruul er ngii le ngngerechelir lolecholt er ngii, e ngbai mlara reng er tir a meruul el uaisei. Molatk er a David. Reng er ngii a uldbechii el mo olecholt er a diak lemengodech el bltikerreng el mora sechelil er a Jonathan alta demal a Jonathan a mle soal lomekoad er ngii. Betok el rak er uriul er a lemad a Jonathan e a David a millemolem lolecholt er a diak lemengodech el bltikerreng el mo er ngii e le ngdirrek lullecholt er a diak lemengodech el bltikerreng el mora ngelekel er a Mefiboseth.—1 Sa. 20:9, 14, 15; 2 Sa. 4:4; 8:15; 9:1, 6, 7.
Morriter er a Tekingel a Dios
it-1 515
Ulekrael, Ngike el Omeskid a Ulekrael
Jehovah a diak a mekesiur a llemesel a rengul. Ngdirrek el diak lousbech er a ngii di el chad el omsa ulekrael. (Isa 40:13; Rom 11:34) A Ngelekel a “Kot el Ungil Omeskid a Ulekrael,” el omeskid a ngeso er a uldasu me a rolel a doruul a tekoi e le ngngilai e uleltirakl a ulekrael el mlara Demal e oba chedaol reng er a Dios. (Isa 9:6, NW; 11:2; Jn 5:19, 30) Tia oterekeklii el kmo a ulekrael a bo luchul a klungiaol e ngkirel el mlara Jehovah. A ngii di el ulekrael el dimlak el ngar Ngike el Chimo el Kedidai el mei a diak a ngera el rellii. Ngdiak el sebeched lultuil er ngii.—Osi 19:21; 21:30.
JUNE 30–JULY 6
MEKREOS EL TEKOI EL NGAR ER A BIBLIA OSISECHAKL 20
Rolel a Dating el Mo Uchul a Mellomes el Omelilt
Rolel a Dating el Mo Uchul a Mellomes el Omelilt
3 Alta dating a taem er a deurreng engdi ngdirrek el oberaod el bakes e le ngsebechel mo uchul a chebechiil. Sils er a merengel a chebechiil e a obekel a tibir el mora Jehovah el kmo te mo kaubltikerreng e kakull er a klemengetel a klengar er tir. Uchei er a doruul a ngii di el telbiil e ngkired el mo kerekikl el melebedebek er ngii. (Monguiu er a Osisechakl 20:25.) E tia kmal klemerang el kirel a telbiil er a chebechiil. A dating a mesterir a techellir a rechad el mo kaodengei e mo ungil melilt. A lebebil e a rechad a melilt el mo bechiil me a lebebil e a rechad a melilt el torebengii a deleuill er tir. A lsekum a rechad a melilt el torebengii a deleuill er tir e ngdiak el belkul a kmo ngngar ngii a cheleuid el lerirellii. Ngbai tia el temir el date a mla otutii a moktek er a dating. Ngngilsuterir el mo ungil melilt.
4 Ngera uchul me ngklou a ultutelel a bo lemelemalt osenged el kirel a dating? A remesobil sel bo loba melemalt el uldasu e te diak bo le date er a chad el lodengei el kmo ngdiak bo lebechil. Me nguaisei te diak di el mesobil el chad a kirir el mo oba melemalt el uldasu el kirel a dating. Kid el rokui a kired el mo medengelii a moktek er a dating. El ua tiang, a rebebil omdasu el kmo a lsekum a rechad a date e ngkirir el mo bechiil. Tia el uldasu ngera ngrullii el mora remesobil el Kristiano? A Melissa el mesobil el odos er a Merikel a kmo: “Ngkmal klou orimel el mora Resioning el date. Tia uchul me a rebebil er a rechad a diak leterebengii a deleuill el lodengei el kmo ngdiak lungil kirir. Me a lechub e ngrulleterir a rebebil me te diak el date. Tia el orimel a sebechel mo uchul a klou el berraod.”
Rolel e Ngsebechem el Metik er a Ungil Ongebechiall
8 Ngmekera sebechem el diak mongoit a taem el mengedecheduch e obengkel a chad engdi osisiu el taem e ke omtab er ngii? Ngar er a miting er a blil a ongdibel me a dirrek el gathering e ngsebechem el mtab el kmo ngngua ngera blekerdelel, omerellel, me a dirrek el delechel a klaumerang er ngii. Ngtecha resechelil? Ngngera ngmesaod? (Lk. 6:45) A turrekong er ngii ngosisiu er a turrekong er kau? Ngsebechem el mengedecheduch er a remechuodel er a ongdibel er ngii me a Rekristiano el mla mo klou el chad er a tekoi er a klereng el lungil medengelii. (Osi. 20:18) Ngsebechem loker er a chisel me a blekerdelel. (Rut. 2:11) Sel momtab er a chad e bo mkerekikl me lak mrellii el mo feel uncomfortable. Em respect er a feelings er ngii, e lak dim bereked er ngii me a lechub e molasem el mo medengei a rokui el tekoi el kirel.
Rolel a Dating el Mo Uchul a Mellomes el Omelilt
7 Ngmekera sebechem el mo ungil medengelii ngike el mera el chad er a chelsel? A ta er a rolel a ombleketakl em honest el chadecheduch, moker a ker, e mera lorrenges. (Osi. 20:5; Jak. 1:19) Nglocha kmal mo ngosukau sel omdak el meruul a tekoi el rullii el mo beot er kemiu a chadecheduch, el ua omdak el omengur, merael a basio er a buai, e omerk er a klumech. Ngdirrek el sebechiu el mo ungil kaodengei sel mongoit a taem lobengterir a resechelimiu me a telungalek er kemiu. Me a lmuut kung, em plan el meruul aike el tekoi el lochotii el kmo a chad e ngua ngerang er a chelsel a kakerous el blekeradel e uangerang a lobengterir a rechad. Molatk a lullasem el meruul er ngii a Aschwin er a Netherlands. Ngmesaod er sel taem er a le date er a Alicia el kmo: “Aki mirruul a tekoi el ngii a ngosukemam el mo medengelii ngike el kuk tang. Aika mle mekekerei el tekoi el ua dmak el meruul a kall e meruul a ureor. Chouaika el tekoi a ngilsukemam el mo medengei a ungil blekerdelel me a dirrek el chelitechetul ngike el tang.”
8 Ngdirrek el sebechiu el mo ungil medengelii a tang me a tang loeak omdak el mesuub a topic er a Biblia. A lsekum ke mo bechiil e ngkiriu el kutmeklii a temiu el mengull el telungalek me a Dios bo el klou a ultutelel el part er a chebechiieliu. (Oli. 4:12) Me ngdiak bai ungil omketmeklii a temiu el dmak el mesuub er chelechang el mdirk date? Me nguaisei a rechad el date a dirkak bo el ta el telungalek me a odam a dirkak el bo el bdelul a odos. Engdi sel omdak el mesuub e ngsebechiu el mo medengei el kmo ngngua ngera deleuill er a chad me a Jehovah. A Max me a Laysa el obekel er a beluu er a Merikel a dirrek el miltebengii a lmuut el ta er a klungiolel omdak el mesuub. A Max a kmo: “Ngdi mle uchelel er a ki em date aki ulemuchel el mesuub aike el babilenged el mesaod er a dating, chebechiil, me a telungalek. Aika el babier a ngilsukemam el mesaod a betok el meklou a ultutelel el tekoi el mle meringel er kemam a di kemam lomuchel el mesaod.”
Morriter er a Tekingel a Dios
Mousbech a Blebelel a Jehovah Lolisechakl er a Rengelekem el Kirel
15 A lebebil a ruungalek a meringel er tir a rulleterir a rengelekir el mo ouchais a mondai el lechebangel. A lsekum e ke chelebangel er tiang, e nglocha mo kirem el oltobed aike el ngar er a uldesuir a rengelekem. (Monguiu er a Osisechakl 20:5.) A rebebil loungalek a metik el kmo ngbeot er tir el meruul er tiang sel longoit a taem el lobengterir a rengelekir er a ikrel a delengcheklir. E ngerang? A ta er a uchul a diak el betok a mengesang er a rengalek me a ruungalek. A chedam er a Taiwan el Masahiko a ouchais er a ta er a uchul: “Sel dongoit a taem el ngar rikl lobengterir a rengeleked el hike me a lechub e kede merael er a chelechol e te feel el relax. Seikid e ngmo beot er kid oltobed aike el ngar er a uldesuir.” Katya el dulsaod er ngii er a uchelel a kmo: “A delak a blechoel el ngoikak el mora klebokel el park sel after school. Ngar tia el budech el basio e ngbeot er ngak ouchais er ngii a dilubech er a skuul me a lechub e ngtekoi el kbekikl el kirel.”