Wat Nao Bible Talem Abaotem Wei for Kros?
Ansa from Bible
Bible hem teachim dat man wea no kontrolem kros blo hem, hem spoelem hemseleva and olketa narawan wea stap raonem hem. (Proverbs 29:22) Nomata samtaems luk olsem hem stret nomoa for kros, Bible sei olketa wea “savve kros tumas,” bae no kasem laef olowe. (Galatians 5:19-21) Bible hem garem olketa principle wea savve helpem wanfala person for deal witim kros.
Hao, hem rong for man hem kros?
Nomoa. Samtaems hem stret for kros. For example, faithful man Nehemiah “kros tumas” taem hem herem olketa nogud samting wea olketa fellow worshiper blo hem duim.—Nehemiah 5:6.
Samfala taem, God tu hem kros. For example, taem pipol blo hem bifor brekem promis wea olketa mekem for worshipim hem nomoa and start for worshipim olketa false god, “Jehovah kros lo olketa.” (Judges 2:13, 14) Nomata olsem, Jehovah God no letem kros kontrolem hem. Hem kros lo taem wea fitim and hem kontrolem kros blo hem.—Exodus 34:6; Isaiah 48:9.
Wat taem nao hem rong for kros?
Hem rong for kros taem iu no savve kontrolem, wea hem nao samting wea happen staka taem from man no perfect. For example:
Cain “hem barava kros” taem God rejectim sakrifaes blo hem. From Cain letem kros kontrolem hem, hem killim dae brata blo hem.—Genesis 4:3-8.
Profet Jonah “barava kros” taem God showim mercy lo pipol lo Nineveh. God stretem Jonah, and talem Jonah dat hem no “stret for [hem] kros tumas olsem” and hem shud feel sorre lo olketa pipol hia wea repent from sin blo olketa.—Jonah 3:10–4:1, 4, 11.a
Olketa example hia showimaot klia, “man wea kros no savve duim stretfala samting wea God laekem.”—James 1:20.
Hao nao iu savve deal witim kros?
Luksavve lo danger if iu no kontrolem kros. Samfala pipol ting if man let go lo kros blo hem datwan showim hem strong. Bat tru samting, samwan wea no savve kontrolem kros blo hem, hem no strong man. Bible hem sei: “Man wea no savve kontrolem kros blo hem, hem olsem taon wea olketa wall blo hem distroe.” (Proverbs 25:28; 29:11) And taem iumi cultivatim ability for kontrolem kros, datwan showim iumi strong and garem fasin for luksavve. (Proverbs 14:29) Bible hem sei: “Man wea slow for kros hem beta winim strong man.”—Proverbs 16:32.
Kontrolem kros bifor hem mekem iu duim samting wea iu bae regretim. Psalm 37:8 sei: “Mas no kros and mas lusim wei for kros tumas. Mas no feel nogud and tane go for duim nogud samting.” Lukim hao taem iumi kros, iumi garem choice, iumi savve chus for let go bifor iumi “duim nogud samting.” Olsem Ephesians 4:26 talem, “taem iufala kros, iufala mas no sin.”
If possible, go aot taem kros start for build ap. Bible hem sei: “For startim faet hem olsem for openem wanfala dam. Bifor raoa hem start, lusim datfala ples.” (Proverbs 17:14) Nomata hem wise for setolem raoa witim narawan kwiktaem, hem gud for iu witim person wea iu garem problem witim weit go kasem taem kros blo iutufala go daon bifor iutufala stretem datfala problem.
Kasem stret information. Proverbs 19:11 sei: “Wei for minim samting savve helpem man for daonem kros blo hem.” If iumi wise bae iumi faendaot firstaem lo evri information bifor iumi mekem conclusion. Taem iumi herem gud evri saed blo story, bae hem isi for iumi kontrolem kros.—James 1:19.
Prea for peace lo mind. Prea savve helpem iu garem “peace blo God wea winim nao wanem man savve minim.” (Philippians 4:7) Prea hem wanfala main wei wea iumi kasem holy spirit blo God, wea mekem iumi for garem olketa quality olsem peace, patient, and kontrolem seleva.—Luke 11:13; Galatians 5:22, 23.
Chusim gud olketa fren. Staka taem iumi savve olsem pipol wea iumi associate witim. (Proverbs 13:20; 1 Corinthians 15:33) From datwan, Bible warnim iumi: “No fren witim man wea savve kros tumas or ganga witim man wea savve kros kwiktaem.” Why? “Mekem iu no lanem olketa wei blo hem and putim iuseleva lo danger.”—Proverbs 22:24, 25.
a Luk olsem, Jonah acceptim wei wea God stretem hem and hem let go lo kros blo hem, bikos bihaen God iusim hem for raetem buk lo Bible wea garem nem blo hem.