Lukas

3 I det femtende år af kejser Tibeʹrius’* regeringstid, da Ponʹtius Pilaʹtus var landshøvding i Judæa, og Herodes*+ var landsdelshersker* i Galilæʹa, og hans broder Filip var landsdelshersker i Ituræʹas og Trakoniʹtis’ land, og Lysaʹnias var landsdelshersker i Abileʹne, 2 i den overordnede præst Anʹnas’ og i Kajʹfas’+ dage, kom Guds erklæring til Johannes,+ Zakariʹas’ søn, i ørkenen.+

3 Han kom så til hele landet omkring Jordan og forkyndte en dåb der [som symbol] betegner sindsændring til synders tilgivelse,+ 4 som der står skrevet i bogen med profeten Esajas’ ord: „Hør! Der er en som råber i ørkenen: ’I må berede Jehovas* vej, gøre hans veje lige.+ 5 Hver kløft må fyldes op, og hvert bjerg og hver høj skal sænkes, krogede [veje] må gøres lige, og de knudrede veje gøres jævne;+ 6 og alt kød skal se Guds frelsesmiddel.’“+

7 Derfor begyndte han at sige til de folkeskarer der kom ud for at blive døbt af ham: „Giftslangeyngel,+ hvem har givet jer et vink om at flygte fra den kommende vrede?+ 8 Så frembring da frugter som stemmer med sindsændringen.*+ Og begynd ikke at sige til jer selv: ’Vi har Abraham til fader.’ For jeg siger jer at Gud er i stand til at oprejse Abraham børn af disse sten. 9 Ja, øksen ligger allerede ved roden af træerne; hvert træ som ikke frembringer god frugt vil altså blive hugget om og kastet i ilden.“+

10 Og de mange mennesker spurgte ham: „Hvad skal vi da gøre?“+ 11 Som svar sagde han til dem: „Lad den der har to underklædninger dele med den der ingen har, og lad den der har noget at spise gøre det samme.“+ 12 Og selv skatteopkrævere kom for at blive døbt, og de sagde til ham: „Lærer, hvad skal vi gøre?“+ 13 Han sagde til dem: „Opkræv ikke mere end den fastsatte skat.“+ 14 Og mænd der gjorde militærtjeneste spurgte ham: „Og hvad skal vi gøre?“ Og han sagde til dem: „I må ikke terrorisere nogen eller rette falske anklager mod nogen,+ men vær tilfredse med jeres forplejning.“*+

15 Da nu folket var i forventning og alle i deres hjerter spurgte angående Johannes: „Kunne han måske være Messias?“+ 16 svarede Johannes idet han sagde til alle: „Selv døber jeg jer med vand; men han der er stærkere end jeg, kommer — jeg er ikke god nok til at løse remmen på hans sandaler+ — han vil døbe jer med hellig ånd og ild.+ 17 Han har sin kasteskovl i hånden for at rense sin tærskeplads fuldstændigt og samle+ hveden i sit forrådshus, men avnerne+ vil han brænde med en ild+ der ikke kan slukkes.“

18 Det var også derfor han gav mange andre tilskyndelser og blev ved at forkynde godt nyt for folket. 19 Men da Herodes, landsdelsherskeren,* var blevet retledt af ham angående sin broders hustru Heroʹdias og angående alt det onde Herodes gjorde,+ 20 føjede han til alle disse [gerninger] også dette: han spærrede Johannes inde i et fængsel.+

21 Dengang hele folket blev døbt, blev også Jesus+ døbt,* og mens han bad, åbnedes himmelen+ 22 og den hellige ånd dalede ned over ham i legemlig skikkelse som en due, og en stemme lød fra himmelen: „Du er min søn, den elskede; jeg har godkendt dig.“+