Ifølge Matthæus
14 På den tid hørte lokalfyrsten* Herodes* rygtet om Jesus,+ 2 og han sagde til sine tjenere: “Det er Johannes Døber. Han er blevet oprejst fra de døde, og det er derfor han kan udføre mirakler.”*+ 3 Herodes havde arresteret Johannes og bundet ham og sat ham i fængsel på grund af sin bror Filips hustru, Herodias.+ 4 Johannes havde nemlig flere gange sagt til ham: “Du har ikke lov til at leve sammen med hende.”+ 5 Herodes ville egentlig helst dræbe ham, men han var bange for folket, for de betragtede ham som en profet.+ 6 Men da Herodes fejrede sin fødselsdag,+ dansede Herodias’ datter til festen, og det var han så betaget af+ 7 at han med en ed lovede at give hende hvad som helst hun bad om. 8 Tilskyndet af sin mor sagde hun: “Giv mig Johannes Døbers hoved på et fad.”+ 9 Kongen var ikke glad for det, men fordi han havde sværget foran dem der spiste* sammen med ham, befalede han at hun skulle have det. 10 Så han gav ordre til at Johannes skulle halshugges i fængslet. 11 Hans hoved blev båret ind på et fad og givet til pigen, og hun gav det til sin mor. 12 Senere kom hans disciple og bar hans lig væk, og de begravede ham. Så gik de hen og fortalte det til Jesus. 13 Da Jesus hørte det, tog han i en båd til et øde sted for at være alene. Men folk i byerne fandt ud af det og fulgte efter ham til fods.+
14 Så snart han kom i land, så han en masse mennesker, og han fik inderligt ondt af dem,+ og han helbredte dem der var syge.+ 15 Om aftenen kom hans disciple hen til ham og sagde: “Her er øde, og det er allerede sent. Send de mange mennesker afsted så de kan gå ind til landsbyerne og købe sig noget mad.”+ 16 Men Jesus sagde til dem: “De behøver ikke at gå. Giv I dem noget at spise.” 17 De svarede: “Vi har kun fem brød og to fisk.” 18 Han sagde: “Kom herhen til mig med dem.” 19 Og han bad folkemængden om at sætte sig i græsset. Så tog han de fem brød og de to fisk, så op mod himlen og bad en bøn.*+ Efter at have brækket brødet i stykker gav han det til disciplene, og de gav det til de mange mennesker. 20 Så spiste de alle og blev mætte, og man samlede de stykker sammen der var tilovers, og fyldte 12 kurve.+ 21 Der var omkring 5.000 mænd der havde spist, foruden kvinder og børn.+ 22 Straks efter fik han sine disciple til at gå ombord i båden og sejle i forvejen over til den modsatte bred, mens han sendte folk afsted.+
23 Efter at han havde sendt folk bort, gik han op på bjerget for at være for sig selv og bede.+ Da natten faldt på, var han der alene. 24 Ved den tid var båden mange hundrede meter* fra land, og bølgerne slog hårdt mod den, for der var modvind. 25 Men i den fjerde nattevagt* kom han gående ud til dem på søen. 26 Da disciplene så ham komme gående på søen, blev de forskrækkede og sagde: “Det er noget overnaturligt!” Og de skreg af frygt. 27 Straks sagde Jesus til dem: “Tag det roligt, det er mig! Vær ikke bange.”+ 28 Peter svarede ham: “Herre, hvis det er dig, så sig at jeg skal komme ud til dig på vandet.” 29 Han sagde: “Kom!” Så steg Peter ud af båden og gik på vandet, og han kom hen mod Jesus. 30 Men han så hvor kraftig stormen var, og blev bange. Og da han begyndte at synke, råbte han: “Herre, red mig!” 31 Jesus rakte med det samme hånden ud og greb fat i ham og sagde til ham: “Du har for lidt tro. Hvorfor begyndte du at tvivle?”+ 32 Efter at de var kommet op i båden, lagde stormen sig. 33 Disciplene i båden bøjede sig nu i dyb respekt for ham og sagde: “Du er virkelig Guds Søn.” 34 Og de kom i land på den anden side ved Genesaret.+
35 Mændene på stedet genkendte ham og sendte bud til hele omegnen, og folk kom til ham med alle der var syge. 36 De tryglede ham om lov til at røre bare frynsen på hans yderklædning,+ og alle der rørte ved den, blev fuldstændigt raske.