Job

 3 „Lad den dag jeg blev født forgå,+

og den nat man sagde: ’En mand* er blevet undfanget.’

 4 Lad den dag blive mørke.

Lad ikke Gud* søge den ovenfra,

og lad ikke dagslyset skinne på den.

 5 Lad mørke og dunkelhed* købe den tilbage.

Lad regnskyer hvile over den.

Lad formørkelse af dagen skræmme den.+

 6 Lad mulmet tage den nat;+

lad den ikke glæde sig blandt årets dage;

lad den ikke indgå i månemånedernes tal.

 7 Se, lad den nat blive ufrugtbar;

lad ikke glædesråb lyde i den;+

 8 lad dem der forbander* dagen udtale en forbandelse over den,

dem der er rede til at vække Livʹjatan;*+

 9 lad dens skumrings stjerner formørkes;

lad den vente på lys uden at det kommer,

og lad den ikke se daggryets stråler;

10 for den lukkede ikke moderlivets døre+

for således at skjule elendighed for mine øjne.

11 Hvorfor kunne jeg ikke dø fra moders skød,+

komme ud af moders liv og derpå udånde?

12 Hvorfor var der knæ der kom mig i møde,

og hvorfor bryster+ som jeg kunne die?

13 Ellers ville jeg nu have ligget og haft ro,+

ville jeg have sovet, ja, hvilet mig+

14 sammen med konger og jordens rådgivere,+

som bygger sig øde steder,*+

15 eller med fyrster som har guld,

som fylder deres huse med sølv;

16 eller som en bortgemt dødfødt+ ville jeg ikke have været til,

som børn der ikke har set lyset.+

17 Dér er de ugudeliges uro ophørt,+

og dér hviler de hvis kræfter er opbrugt.+

18 Fangerne er alle uden bekymring;

de hører ikke arbejdsfogedens røst.+

19 Små og store er lige dér,+

og trællen er fri fra sin herre.*

20 Hvorfor giver han lys til den der har elendighed,

og liv til dem hvis sjæl er bitter,+

21 dem som venter på døden uden at den kommer+ —

skønt de graver mere efter den end efter skjulte skatte —

22 dem som fryder sig med jubel,*

glæder sig over at nå til graven?

23 [Hvorfor giver han lys] til en mand* hvis vej er skjult,+

og hvem Gud* spærrer for?+

24 For mine suk kommer før min mad,+

og mine brøl vælder frem som vand.+

25 For en rædsel griber mig, og den kommer over mig,

og det jeg gruer for, kommer til mig.+

26 Jeg har ikke været fri for bekymring og har ikke haft ro,

heller ikke haft hvile, og dog kommer uro.“