9 Og hendes utugt var en følge af [hendes] letsindighed, og hun blev ved med at besudle landet+ og begå ægteskabsbrud med sten og med træer;+

7 Hvordan kan jeg tilgive dig* dette? Dine sønner har forladt mig og sværger+ ved det som ikke er Gud.*+ Og jeg mættede dem fortsat,+ men de blev ved med at begå ægteskabsbrud,+ og til den utugtige kvindes hus går de i flok.

2 Åh, havde jeg blot i ørkenen et overnatningssted for rejsende!+ Da ville jeg forlade mit folk og gå bort fra dem, for de er alle ægteskabsbrydere,*+ en samling forrædere;+

27 dit ægteskabsbrud+ og din vrinsken,+ din skamløse utugt. På højene, på marken, har jeg set dine afskyeligheder.+ Ve dig, Jerusalem! Du kan ikke blive ren+ — hvor længe endnu?“+

32 En kvinde der begår ægteskabsbrud,* tager fremmede i stedet for sin egen mand.+

11 Og en mand har handlet vederstyggeligt med sin næstes hustru,+ og en mand har skamløst skændet sin egen svigerdatter;+ og en mand har i dig ydmyget sin søster, sin egen faders datter.+

2 Man forbander+ og bedrager+ og myrder+ og stjæler+ og begår ægteskabsbrud+ i større og større omfang, og blodsudgydelse følger på blodsudgydelse.+

4 Alle er de ægteskabsbrydere;+ de ligner en ovn som af bageren er gjort brændende varm; han holder op med at rage op [i ilden] fra dejen æltes til den er syret.