Johannes

7 Efter dette fortsatte Jesus så med at gå omkring i Galilæʹa, for han ville ikke gå omkring i Judæa, fordi jøderne søgte at dræbe ham.+ 2 Men jødernes højtid, løvhyttefesten,+ var nær. 3 Så sagde hans brødre+ til ham: „Tag herfra og gå til Judæa, for at dine disciple også kan se de gerninger du gør. 4 For ingen gør noget i det skjulte når han selv søger at blive offentligt kendt. Når du gør disse ting, så gør dig kendt for verden.“ 5 Hans brødre+ troede nemlig ikke på ham.+ 6 Derfor sagde Jesus til dem: „For mig er tiden endnu ikke inde,+ men for jer er tiden altid for hånden. 7 Verden har ingen grund til at hade jer, men den hader mig, fordi jeg vidner om den at dens gerninger er onde.+ 8 Gå I op til højtiden; jeg går endnu ikke op til denne højtid, for min bestemte tid+ er endnu ikke inde.“+ 9 Efter at have sagt dette til dem blev han så i Galilæʹa.

10 Men da hans brødre var taget op til højtiden, gik han også selv derop, ikke åbenlyst men hemmeligt.+ 11 Så begyndte jøderne at lede efter ham ved højtiden,+ og de sagde: „Hvor er den [mand]?“ 12 Lavmælt blev der talt en hel del om ham iblandt folkeskarerne.+ Nogle sagde: „Han er en god mand.“ Andre sagde: „Det er han ikke, tværtimod, han vildleder mængden.“ 13 Ingen talte dog offentligt om ham på grund af frygten for jøderne.+

14 Da højtiden nu var halvt omme gik Jesus op til templet og begyndte at undervise.+ 15 Så undrede jøderne sig og sagde: „Hvordan har denne mand fået [sin] lærdom,+ når han ikke har studeret ved skolerne?“*+ 16 Så svarede Jesus dem og sagde: „Den lære jeg fører er ikke min, men hans som har sendt mig.+ 17 Hvis nogen ønsker at gøre Hans vilje, vil han erfare vedrørende læren om den er fra Gud,+ eller om jeg taler ud fra mine egne ideer.* 18 Den der taler ud fra sine egne ideer, søger sin egen ære; men den der søger hans ære+ som har sendt ham, han er sandfærdig, og der er ikke uretfærdighed i ham. 19 Moses gav jer loven,+ ikke sandt? Men ingen af jer adlyder loven. Hvorfor søger I at dræbe mig?“+ 20 Mængden svarede: „Du har en dæmon.*+ Hvem søger at dræbe dig?“ 21 Som svar sagde Jesus til dem: „Én gerning har jeg gjort,+ og I undrer jer alle. 22 Derfor har Moses givet jer omskærelsen+ — ikke at den er fra Moses, men fra forfædrene+ — og I omskærer et menneske på sabbatten. 23 Når et menneske modtager omskærelse på en sabbat for at Moseloven ikke skal brydes, [hvorfor] er I da forbitrede på mig fordi jeg har gjort et menneske helt rask på en sabbat?+ 24 Hold op med at dømme efter det ydre, men fæld en retfærdig dom.“+

25 Da begyndte nogle af Jerusalems indbyggere at sige: „Er det ikke ham de søger at dræbe?+ 26 Og dog, se, han taler offentligt,+ og de siger ingenting til ham. Lederne er da vel ikke virkelig blevet klar over at dette er Messias?+ 27 På den anden side, vi ved hvor denne mand er fra;+ men når Messias kommer, vil ingen vide hvor han er fra.“+ 28 Da råbte Jesus, mens han underviste i templet, og sagde: „I kender mig og ved også hvor jeg er fra.+ Jeg er ikke kommet af mig selv,+ men han som har sendt mig er virkelig til,+ og ham kender I ikke.+ 29 Jeg kender ham,+ for jeg er et sendebud fra ham, og han har udsendt mig.“+ 30 Så begyndte de at søge at få ham pågrebet,+ men ingen lagde hånd på ham, for hans time+ var endnu ikke kommet. 31 Men mange fra mængden fik tro på ham,+ og de begyndte at sige: „Når Messias kommer, vil han ikke gøre flere tegn+ end denne mand har gjort, vel?“

32 Farisæerne hørte mængden mumle dette om ham, og de øverste præster og farisæerne sendte betjente af sted for at pågribe ham.+ 33 Så sagde Jesus: „Jeg bliver en kort tid hos jer endnu, før jeg går til ham som har sendt mig.+ 34 I vil søge efter mig,+ men I vil ikke finde mig, og hvor jeg er, kan I ikke komme.“+ 35 Så sagde jøderne til hinanden: „Hvor har dette menneske i sinde at gå hen, så vi ikke vil finde ham? Han har da vel ikke i sinde at gå til [jøderne i] adspredelsen*+ blandt grækerne og undervise grækerne? 36 Hvad betyder det ord han sagde: ’I vil søge efter mig, men I vil ikke finde mig, og hvor jeg er, kan I ikke komme’?“

37 På den sidste dag, højtidens store dag,+ stod Jesus frem og råbte idet han sagde: „Hvis nogen tørster,+ så lad ham komme til mig og drikke. 38 Den der tror på mig,+ ’fra hans indre vil der flyde strømme af levende vand’,+ som Skriften har sagt.“ 39 Dette sagde han imidlertid om den ånd som de der troede på ham skulle modtage; endnu var der nemlig ingen ånd,+ for Jesus var endnu ikke blevet herliggjort.+ 40 Så begyndte nogle fra folkemængden som hørte disse ord at sige: „Han er virkelig Profeten.“+ 41 Andre sagde: „Han er Messias.“+ Men nogle sagde: „Messias+ kommer da ikke fra Galilæʹa, vel?+ 42 Har Skriften ikke sagt at Messias kommer fra Davids afkom,+ og fra Betlehem,+ landsbyen hvor David var?“+ 43 Der opstod derfor splid i mængden om ham.+ 44 Og nogle af dem ville have ham pågrebet, men ingen lagde hånd på ham.

45 Så gik betjentene tilbage til de øverste præster og farisæerne, og de sidstnævnte sagde til dem: „Hvordan kan det være at I ikke har ham med?“ 46 Betjentene svarede: „Aldrig har [noget andet] menneske talt således.“+ 47 Så svarede farisæerne: „I er da vel ikke også blevet vildledt? 48 Ikke én af lederne eller af farisæerne har fået tro på ham, vel?+ 49 Men denne folkemængde som ikke kender loven, de er forbandede.“+ 50 Nikodeʹmus, som tidligere var kommet til ham, og som var en af dem, sagde til dem: 51 „Vor lov dømmer vel ikke et menneske uden at den først har hørt+ ham og har fået at vide hvad han laver?“ 52 Som svar sagde de til ham: „Du er vel ikke også fra Galilæʹa? Ransag og se at der ikke skal fremstå nogen profet+ i Galilæʹa.“

Håndskrifterne אBSy^s udelader stykket fra vers 53 til kapitel 8, vers 11, der lyder som følger (med nogle variationer i de forskellige græske tekster og gamle oversættelser):

53 Så gik de hver til sit hjem.