Klagesangene
א [’Aʹlæf]*
3 Jeg er den våbenføre mand som har set nøden+ [forårsaget] af hans heftige vredes kæp.
2 Mig har han ført, og [mig] lader han vandre i mørke og ikke i lys.+
3 Ja, det er mod mig at han dagen lang igen og igen vender sin hånd.+
ב [Bēth]
4 Han har slidt mit kød og min hud op.+ Han har knust mine knogler.+
5 Han har bygget imod mig, så han kunne indeslutte+ [mig] med giftplante+ og besvær.
6 På mørke steder+ har han ladet mig bo som dem der længe har været døde.+
ג [Giʹmæl]
7 Han har spærret mig inde med en mur af sten så jeg ikke kan gå ud.+ Han har gjort mine kobberlænker+ tunge.
8 Desuden, når jeg skriger og råber om hjælp, har han lukket for min bøn.+
9 Han har spærret mine veje med kvadersten.+ Mine stier har han gjort krogede.+
ד [Daʹlæth]
10 Han er for mig som en bjørn der ligger på lur,+ som en løve i skjul.+
11 Mine veje har han bragt i uorden, og han lader mig ligge brak.* Han har ladet mig ligge forladt.+
12 Han har spændt sin bue,+ og han stiller mig op som mål for pilen.+
ה [He’]
13 Han har ladet pilekoggerets sønner trænge ind i mine nyrer.+
14 Jeg er blevet til latter+ for alle som er imod mig,* deres smædesang dagen lang.+
15 Han har mættet mig med det der er bittert.+ Han har fyldt mig med malurt.+
ו [Waw]
16 Og han lader mig knække tænderne på småsten.+ Han har ladet mig krybe sammen i asken.+
17 Ja, du forstøder min sjæl fra freden. Jeg har glemt [hvordan det er] at have det godt.+
18 Og jeg siger: „Min herlighed* er gået til grunde, og det jeg kunne forvente fra Jehova.“+
ז [Zaʹjin]
19 Husk min nød og min hjemløshed,+ malurten og giftplanten.+
20 Din* sjæl vil helt sikkert huske [det] og bøje sig over mig.+
21 Dette vil jeg tage mig til hjerte.+ Derfor bliver jeg ved med at vente.+
ח [Chēth]
22 Det skyldes al Jehovas loyale hengivenhed*+ at vi ikke har mødt vort endeligt,+ for hans barmhjertighed svigter aldrig.+
23 Den er ny hver morgen.+ Stor er din trofasthed.+
24 „Jehova er min andel,“+ har min sjæl sagt, „derfor bliver jeg ved med at vente på ham.“+
ט [Tēth]
25 God er Jehova mod den som håber på ham,+ mod den sjæl som vil søge ham.+
26 Det er godt for en at vente,+ og det i tavshed,+ på frelse fra Jehova.+
27 Det er godt for en våbenfør mand at han bærer åg i sin ungdom.+
י [Jōdh]
28 Lad ham sidde ensom og tie,+ for Han har lagt [åget] på ham.+
29 Lad ham trykke sin mund mod støvet.+ Måske er der håb.+
30 Lad ham vende kinden til den der slår ham.+ Lad ham mættes med forsmædelse.+
כ [Kaf]
31 Jehova* forstøder ikke for altid.+
32 For selv om han har voldt græmmelse,+ vil han også vise barmhjertighed i sin store loyale hengivenhed.+
33 For det er ikke af hjertet han har voldt menneskenes* sønner nød eller volder dem græmmelse.+
ל [Laʹmædh]
34 At man knuser alle jordens fanger+ under sine fødder,+
35 at man bøjer en våbenfør mands ret for den Højestes ansigt,+
36 at man gør et menneske* uret i dets retssag — det billiger Jehova* ikke.+
מ [Mem]
37 Hvem har sagt noget så det skete, [hvis] Jehova* ikke har befalet det?+
38 Fra den Højestes mund kommer ikke [både] ondt og godt.+
39 Hvordan kan et levende menneske,* en våbenfør mand, klage+ over sin synd?+
נ [Nun]
40 Lad os undersøge vore veje og udforske dem,+ og lad os vende om til Jehova.+
41 Lad os løfte vort hjerte såvel som [vore] hænder til Gud* i himmelen:+
42 „Vi har overtrådt [din lov], og vi har været opsætsige.+ Du har ikke tilgivet.+
ס [Saʹmækh]
43 Du har spærret adgangen [til dig] med vrede,+ og du bliver ved med at forfølge os.+ Du har dræbt; du har ikke vist skånsel.+
44 Du har spærret adgangen til dig med en sky,+ så ingen bøn kan gå igennem.+
45 Du gør os til skarn og affald midt iblandt folkeslagene.“+
פ [Pe’]*
46 Alle vore fjender åbnede deres mund imod os.+
47 Rædsel og grube blev vor lod,+ ødelæggelse og sammenbrud.+
48 Med strømme af vand løber mit øje på grund af mit folks datters sammenbrud.+
ע [‛Aʹjin]
51 Mit øje har været strengt ved min sjæl+ på grund af alle min bys døtre.*+
צ [Tsadhēʹ]
52 Mine fjender har visselig jaget mig som en fugl,+ uden grund.+
53 De har bragt mit liv til tavshed i gravens dyb,+ og de blev ved med at kaste sten på mig.
54 Vand strømmede over mit hoved.+ Jeg sagde: „Det er ude med mig!“+
ק [Qōf]
55 Jeg råbte dit navn, Jehova, fra gravens nederste dyb.+
56 Du må høre min røst.+ Skjul ikke dit øre for min [bøn om] lindring, for mit råb om hjælp.+
57 Du var nær den dag jeg kaldte på dig.+ Du sagde: „Vær ikke bange.“+
ר [Rēsj]
58 Du har ført min sjæls sag, Jehova.*+ Du genløste mit liv.+
59 Du har set den uret jeg lider, Jehova.+ Døm i min sag.+
60 Du har set hele deres hævn, alle deres anslag mod mig.+
ש [Sin] eller [Sjin]
61 Du har hørt deres smædeord, Jehova, alle deres anslag mod mig,+
62 deres læber, de som rejser sig mod mig,+ og deres hvisken mod mig dagen lang.+
63 Betragt dem når de sætter sig og når de rejser sig.+ Jeg er deres smædevise.+
ת [Taw]
64 Du vil gøre gengæld mod dem, Jehova, efter deres hænders gerning.+
65 Du vil give dem en hjertets frækhed,+ [give] dem din forbandelse.+
66 Du vil forfølge [dem] i vrede og tilintetgøre dem+ så de ikke mere er under Jehovas himmel.+