2. Timotheus
1 Paulus, en Kristi Jesu apostel ved Guds vilje+ ifølge løftet om det liv+ som er i samhørighed med Kristus Jesus,+ 2 til Timoʹteus, et elsket barn:+
Ufortjent godhed, barmhjertighed, fred fra Gud, Faderen, og Kristus Jesus, vor Herre.+
3 Jeg er taknemmelig mod Gud, hvem jeg yder hellig tjeneste*+ ligesom mine forfædre+ gjorde, med ren samvittighed,+ over at jeg uophørlig har dig i erindring i mine bønner,+ idet jeg nat og dag 4 længes efter at se dig,+ da jeg husker dine tårer, for at jeg må blive fyldt med glæde. 5 Jeg mindes jo den tro der, uden hykleri,+ er i dig, den der først boede i din mormoder Loʹis og din moder Euniʹke, men som jeg er overbevist om også er i dig.
6 Af netop den grund minder jeg dig om at opflamme+ den Guds gave+ som er i dig ved at jeg har lagt hænderne på dig.+ 7 For Gud har ikke givet os fejheds ånd,+ men krafts+ og kærligheds og et sundt sinds ånd.+ 8 Du skal derfor ikke skamme dig over vidnesbyrdet* om vor Herre,+ heller ikke over mig, en fange for hans skyld,*+ men vær med til at lide+ ondt for den gode nyheds skyld efter den kraft Gud giver.+ 9 Han frelste+ os og kaldte os med en hellig kaldelse,+ ikke på grund af vore gerninger,+ men på grund af sit eget forsæt og sin ufortjente godhed. Denne blev givet os i forbindelse med Kristus Jesus for lange* tider siden,+ 10 men nu er den blevet gjort helt kendt ved vor Frelsers, Kristi Jesu, tydelige fremtræden,+ han som har afskaffet døden*+ og kastet lys+ over liv+ og uforgængelighed+ ved den gode nyhed;+ 11 med henblik på den er jeg blevet indsat som forkynder og apostel og lærer.+
12 Af netop den grund er det også at jeg lider+ disse ting, men jeg skammer mig ikke derover.+ For jeg kender den som jeg har fået tro på, og jeg har tillid til* at han kan vogte+ hvad jeg har betroet i hans varetægt indtil den dag.+ 13 Bevar det mønster af sunde+ ord som du har hørt af mig, med den tro og kærlighed der er forbundet med Kristus Jesus.+ 14 Vogt ved den hellige ånd som bor i os,+ det skønne som er blevet dig betroet.+
15 Du ved dette, at alle de som er i* [provinsen] Asien+ har vendt sig bort fra mig.+ Til dem hører Fyʹgelus og Hermoʹgenes. 16 Måtte Herren* skænke Onesiʹforus’+ husstand barmhjertighed, for han har ofte givet mig friske kræfter,+ og han skammede sig ikke over mine lænker.+ 17 Tværtimod, da han var i Rom søgte han flittigt efter mig og fandt mig.+ 18 Måtte Herren* give ham at finde barmhjertighed+ hos Jehova* på den dag.+ Og alle de tjenester han ydede i Eʹfesus kender du bedst selv.*