Joel

2 „Blæs i horn* på Zion+ og opløft krigsråb+ på mit hellige bjerg.+ Lad alle landets* indbyggere bæve;+ for Jehovas dag kommer,+ ja, den er nær! 2 Det er en mørkets og mulmets dag,+ en dag med skyer og tykt mulm, som et daggry bredt ud over bjergene.+

Et talrigt og mægtigt folk;+ der har ikke været et [folk] som dét fra fjerne tider,+ og efter det bliver der heller ikke noget igen i årevis, generation efter generation. 3 Foran det fortærer ild,+ og efter det afsvider en flamme.+ Som Eʹdens have* er landet foran det,+ men efter det er der en øde ørken, og der er heller intet som undslipper det.

4 Som heste ser de ud, og som stridsheste løber de.+ 5 Som med lyden af stridsvogne på bjergenes toppe springer de omkring,+ som med lyden af flammende ild der fortærer halmstrå.+ Det er som et mægtigt folk, stillet op til kamp.+ 6 Folkeslag vil vride sig i veer over det.+ Alle ansigter vil komme til at gløde.+

7 Som vældige krigere* løber de frem.+ Som stridsmænd stiger de op på muren. Og enhver går frem ad de veje han skal, og de forlader ikke deres stier.+ 8 Og de skubber ikke til hinanden. De går frem som en våbenfør mand* ad sin banede vej; og falder nogen for kastespyd, afbryder de ikke fremrykningen.

9 De stormer ind i byen. De løber hen ad muren. De stiger op på husene. De går ind ad vinduerne som en tyv. 10 Foran det bæver landet, ryster himmelen. Solen og månen formørkes,+ og stjernerne holder deres klare lys tilbage.+ 11 Og Jehova lader sin røst lyde+ foran sin kampstyrke,+ for hans lejr er meget talrig.+ For den der fuldbyrder hans ord er mægtig; for Jehovas dag er stor+ og meget frygtindgydende, og hvem kan udholde den?“+

12 „Men selv nu,“ lyder Jehovas udsagn, „vend om til mig af hele jeres hjerte+ og med faste+ og med gråd og med klage.+ 13 Og sønderriv jeres hjerte,+ ikke jeres klæder;+ og vend om til Jehova jeres Gud, for han er nådig og barmhjertig,+ sen til vrede+ og rig på loyal hengivenhed,*+ og han vil fortryde ulykken.+ 14 Hvem ved om han vil vende om og fortryde+ og lade en velsignelse blive tilbage efter den,+ et kornoffer og et drikoffer til Jehova jeres Gud?

15 Blæs i horn på Zion.+ I skal hellige en faste.+ Sammenkald et højtidsstævne.+ 16 Saml folket. I skal hellige* en menighed.+ Få de gamle mænd til at samles. Saml børnene og dem der dier et bryst.+ Lad brudgommen gå ud af sit kammer, og bruden af sit brudekammer.

17 Lad præsterne, Jehovas tjenere, [stå og] græde mellem forhallen og alteret+ og sige: ’Jehova, hav medynk med dit folk, og gør ikke din arvelod til en forsmædelse+ ved at nationer hersker over dem. Hvorfor skal man sige blandt folkeslagene: „Hvor er deres Gud?“’+ 18 Og Jehova vil være nidkær for sit land+ og have medlidenhed med sit folk.+ 19 Og Jehova vil svare og sige til sit folk: ’Se, jeg sender jer kornet og den nye vin og olien, og I vil blive mætte deraf;+ og jeg gør jer ikke mere til en forsmædelse blandt nationerne.+ 20 Og ham der kommer fra nord*+ fjerner jeg langt fra jer, og jeg driver ham bort til et tørt og øde land, vender ham med front mod det østlige hav+ og med bagtroppen mod det vestlige* hav.+ Og stanken fra ham vil stige op, ja, lugten af hans forrådnelse stiger op;+ for Han handler storslået.’

21 Frygt ikke, du agerjord. Du skal juble og fryde dig, for Jehova handler storslået.+ 22 Frygt ikke, I det åbne lands dyr,+ for ørkenens græsgange vil grønnes.+ For træet vil bære sin frugt.+ Figentræet og vinstokken vil give hvad de yppigt formår.+ 23 Og I Zions sønner, I skal juble og fryde jer over Jehova jeres Gud,*+ for han vil give jer efterårsregn* i rette mål,+ og han vil sende regnskyl ned til jer, efterårsregn og forårsregn, som i begyndelsen.+ 24 Og tærskepladserne vil være fulde af korn, og persekarrene vil flyde over af ny vin og olie.+ 25 Og jeg vil yde jer erstatning for de år hvor vandregræshoppen, den vingeløse græshoppe og kakerlakken og larven har fortæret, min store kampstyrke som jeg sendte ind iblandt jer.+ 26 Og I skal spise, spise og mættes,+ og I skal lovsynge Jehova jeres Guds navn,+ han som har handlet underfuldt med jer;+ og mit folk skal til fjerne tider ikke blive til skamme.+ 27 Og I skal vide at jeg er i Israels midte,+ og at jeg er Jehova jeres Gud, og der er ingen anden.+ Og mit folk skal til fjerne tider ikke blive til skamme.*

28 Og efter dette vil jeg udgyde min ånd*+ over al slags kød,+ og jeres sønner og jeres døtre+ skal profetere. Jeres gamle mænd vil drømme drømme. Jeres unge mænd vil se syner. 29 Og selv over tjenere og tjenestepiger vil jeg i de dage udgyde min ånd.+

30 Og jeg vil give varsler på himmelen+ og på jorden, blod og ild og røgstøtter.+ 31 Solen vil blive forvandlet til mørke+ og månen til blod+ før Jehovas store og frygtindgydende dag kommer.+ 32 Og da skal enhver som påkalder Jehovas navn undslippe;+ for på Zions Bjerg og i Jerusalem vil der være undslupne,+ sådan som Jehova har sagt, og blandt de overlevende* som Jehova kalder på.“*+