Salmerne

137 Ved Babylons* floder*+ — dér satte vi os.+

Og vi græd når vi mindedes Zion.+

 2 På poplerne+ i dets* midte

hængte vi vore lyrer.+

 3 For dér bad de os, de som holdt os fangne, om sange;+

ja, de der spottede* os [bad] om fryd:+

„Syng en af Zions sange for os.“+

 4 Hvordan kan vi synge Jehovas sang+

på fremmed jord?*+

 5 Hvis jeg glemmer dig, Jerusalem,+

så lad min højre blive glemsom.

 6 Lad min tunge klæbe til ganen,+

hvis jeg ikke husker dig,+

hvis jeg ikke sætter Jerusalem højere

end min største fryd.+

 7 Husk,+ Jehova, Jerusalems dag+ [til ugunst] for Eʹdoms sønner,+

som sagde: „Gør nøgen! Gør nøgen til grundvolden i den!“+

 8 Babylons datter, du som skal hærges,+

lykkelig er den der gengælder dig+

den behandling som du har givet os.+

 9 Lykkelig er den der griber og knuser

dine børn mod klippen.+