2. Mosebog
19 I den tredje måned efter at Israels sønner var gået ud af Ægyptens land,+ på den samme dag, kom de til Sinaj Ørken.+ 2 De brød altså op fra Reʹfidim+ og kom til Sinaj Ørken og slog lejr i ørkenen;+ og Israel slog lejr dér foran bjerget.+
3 Og Moses gik op til den [sande] Gud,* og Jehova råbte til ham fra bjerget,+ idet han sagde: „Dette skal du sige til Jakobs hus og meddele Israels sønner: 4 ’I har selv set hvad jeg gjorde ved ægypterne+ og derpå bar jer på ørnevinger og førte jer til mig.+ 5 Og nu: hvis I nøje vil adlyde*+ min røst og holde min pagt,+ så skal I blive min særlige ejendom blandt alle folkene,+ for mig tilhører hele jorden.+ 6 Og I skal blive mig et kongerige af præster og en hellig nation.’+ Det er de ord som du skal fremføre for Israels sønner.“
7 Så kom Moses og tilkaldte folkets ældste*+ og forelagde dem alle disse ord som Jehova havde givet ham påbud om.+ 8 Derpå svarede hele folket enstemmigt og sagde: „Alt hvad Jehova har sagt, vil vi gøre.“+ Og Moses bragte straks folkets ord tilbage til Jehova.+ 9 Så sagde Jehova til Moses: „Se! Jeg kommer til dig i en mørk sky,+ for at folket kan høre at jeg taler med dig+ og de også for stedse kan tro på dig.“+ Moses meddelte da Jehova folkets ord.
10 Og Jehova sagde videre til Moses: „Gå til folket, og du skal hellige dem i dag og i morgen, og de skal vaske deres kapper.+ 11 Og de skal være klar til den tredje dag, for på den tredje dag vil Jehova stige ned for øjnene af hele folket på Sinaj Bjerg.+ 12 Og du skal sætte en grænse for folket rundt om, idet du siger: ’Vogt jer for at gå op på bjerget eller at røre ved randen af det. Enhver der rører ved bjerget skal visselig lide døden.+ 13 Ingen hånd må røre ved ham, nej, han skal visselig stenes eller skydes ned. Hvad enten det er et dyr eller et menneske, skal det ikke leve.’+ Når der blæses i vædderhornet,*+ kan de gå op på bjerget.“
14 Så gik Moses ned fra bjerget til folket, og han gav sig til at hellige folket, og de vaskede deres kapper.+ 15 Og han sagde til folket: „Gør jer klar+ i de tre dage. I mænd må ikke komme en kvinde nær.“+
16 Og det skete så, da det blev morgen den tredje dag, at der kom torden og lyn+ og en tung sky+ over bjerget og en meget kraftig lyd af et horn,+ så hele folket der var i lejren, skælvede.+ 17 Så førte Moses folket ud af lejren for at det kunne møde den [sande] Gud, og det tog opstilling neden for bjerget.+ 18 Og hele Sinaj Bjerg stod i røg,+ fordi Jehova steg ned på det i ild;+ og røgen fra det blev ved med at stige op som røgen fra en brændovn,+ og hele bjerget skælvede meget.+ 19 Mens lyden af hornet blev kraftigere og kraftigere, gav Moses sig til at tale, og derpå svarede den [sande] Gud ham med en stemme.+
20 Så steg Jehova ned på Sinaj Bjerg, til toppen af bjerget. Derpå kaldte Jehova Moses op til toppen af bjerget, og Moses gik derop.+ 21 Derpå sagde Jehova til Moses: „Gå ned, advar folket, så det ikke prøver at bryde igennem til Jehova for at se, og mange iblandt dem skal falde.+ 22 Og lad også præsterne, som regelmæssigt træder frem for Jehova, hellige sig,+ for at Jehova ikke skal fare frem imod dem.“+ 23 Da sagde Moses til Jehova: „Folket kan ikke komme op på Sinaj Bjerg, for du har jo allerede selv advaret os og sagt: ’Sæt en grænse om bjerget og gør det helligt.’“*+ 24 Men Jehova sagde til ham: „Gå, stig ned, og kom så herop [igen], du og Aron sammen med dig; men lad ikke præsterne og folket bryde igennem for at komme op til Jehova, for at han ikke skal fare frem imod dem.“+ 25 Så gik Moses ned til folket og sagde det til dem.+