Til dirigenten. Af Jehovas tjener, af David, som talte til Jehova med denne sangs ord den dag Jehova havde udfriet ham af alle hans fjenders hånd og af Sauls hånd.+ Han sagde da:
18 Jeg er dig hengiven, Jehova min styrke.+
2 Jehova er mit klippebjerg og min borg og den der bringer mig i sikkerhed.+
Min Gud er min klippe. Jeg vil søge tilflugt hos ham,+
mit skjold og mit frelseshorn, mit tilflugtsbjerg.+
3 Den der bør lovsynges [er] Jehova; ham kalder jeg på,+
og fra mine fjender bliver jeg frelst.+
4 Dødens reb omslyngede mig;+
og regnfloder af uslinge blev ved med at skræmme mig.+
5 Sheʹols reb omsluttede mig;+
dødens snarer kom imod mig.+
6 I min kval blev jeg ved med at kalde på Jehova,
og til min Gud blev jeg ved med at råbe om hjælp.+
Fra sit tempel hørte han min stemme,+
og det råb om hjælp jeg udstødte foran ham, nåede hans ører.+
7 Da svajede og rystede jorden,+
og bjergenes grundvolde bævede,+
og de svajede frem og tilbage fordi han var optændt af vrede.+
8 Røg steg op fra hans næsebor, og fra hans mund blev en ild ved med at fortære;+
der kom brændende gløder fra ham.
9 Så bøjede han himmelen og steg ned.+
Og tykt mulm var under hans fødder.
10 Og han blev båret af sted af keruber og kom flyvende,+
ja, kom susende på ånders vinger.+
11 Han gjorde mørket til sit skjul;+
det var rundt om ham som hans hytte;
mørke vande, tætte skyer.+
12 Ud af det klare lys foran ham gled hans skyer frem,+
med hagl og glødende kul.+
13 Da tordnede Jehova i himmelen,+
ja, den Højeste lod sin stemme lyde,+
med hagl og glødende kul.
14 Og han udsendte sine pile, og spredte dem;+
og lyn skød han ud, og skabte forvirring iblandt dem.+
15 Og vandenes lejer kom til syne+
og det frugtbare lands grundvolde blev blottet+
ved din revsende tale, Jehova, ved dine næsebors åndepust.+
16 Han rakte ud fra det høje, tog mig,+
trak mig op af store vande.+
17 Han udfriede mig fra min stærke fjende,+
og fra dem der hader mig; for de var stærkere end jeg.+
18 De blev ved med at komme imod mig på min undergangs dag,+
men Jehova blev min støtte+
19 og førte mig ud til et sted med rigelig plads;+
han reddede mig fordi han havde behag i mig.+
20 Jehova lønner mig min retfærdighed;+
mine hænders renhed gengælder han mig.+
21 For jeg har holdt mig til Jehovas veje,+
og jeg har ikke ved ugudelighed fjernet mig fra min Gud.+
22 For alle hans lovbud er foran mig,+
og hans forskrifter viser jeg ikke fra mig.+
23 Da bliver jeg uangribelig for ham,+
og jeg vogter mig for brøde.+
24 Måtte Jehova derfor gengælde mig min retfærdighed,+
mine hænders renhed foran hans øjne.+
25 Mod den loyale handler du loyalt;+
mod den uangribelige, våbenføre mand handler du uangribeligt;+
26 mod den der forbliver ren, handler du rent;+
men mod den uredelige handler du underfundigt;+
27 for du vil frelse det nødstedte folk;+
men de stolte øjne vil du ydmyge.+
28 For du vil tænde min lampe, Jehova;+
min Gud vil gøre mit mørke lyst.+
29 For ved dig kan jeg løbe mod en røverbande;+
og ved min Gud kan jeg bestige en mur.+
30 Den [sande] Gud, fuldkommen er hans vej;+
Jehovas ord er lutret.+
Et skjold er han for alle som søger tilflugt hos ham.+
31 For hvem er Gud bortset fra Jehova?+
Og hvem er en klippe undtagen vor Gud?+
32 Det er den [sande] Gud der binder handlekraft omkring mig,+
og han vil lade min vej være fuldkommen;+
33 han lader mine fødder være som hindernes,+
og han lader mig stå fast på mine høje.+
34 Han oplærer mine hænder til krig,+
og mine arme bøjer en bue af kobber.+
35 Da giver du mig dit frelsesskjold,+
ja, din højre vil holde mig oppe,+
og din ydmyghed vil gøre mig stor.+
36 Du skaffer rigelig plads til mine skridt under mig,+
og mine ankler skal ikke vakle.+
37 Jeg forfølger mine fjender og indhenter dem;
og jeg vender ikke om før de er udslettet.+
38 Jeg slår dem sønder og sammen så de ikke kan rejse sig;+
de falder under mine fødder.+
39 Ja, du binder handlekraft til krig omkring mig;
du får dem der rejser sig mod mig til at bryde sammen under mig.+
40 Og mine fjenders nakke giver du mig;+
og dem der hader mig skal jeg gøre tavse.+
41 De råber om hjælp, men der er ingen som frelser,+
til Jehova, men han svarer dem ikke.+
42 Og jeg maler dem til støv for vinden;+
som gadesnavs tømmer jeg dem ud.+
43 Du bringer mig i sikkerhed for folkets dømmesyge.+
Du sætter mig til hoved for nationerne.+
Et folk jeg ikke har kendt, vil tjene mig.+
44 Blot de hører rygtet, adlyder de mig;+
fremmede vil komme krybende til mig.+
45 Fremmede vil sygne hen,
og de vil komme skælvende ud af deres forskansninger.+
46 Jehova lever,+ og velsignet være min Klippe,+
og lad min frelses Gud være ophøjet.+
47 Den [sande] Gud er den der giver mig grundig hævn,+
så han lægger folkeslagene under mig.+
48 Han bringer mig i sikkerhed for mine vrede fjender;+
du løfter mig op fra dem der rejser sig imod mig;+
du udfrier mig fra voldsmanden.+
49 Derfor priser jeg dig blandt nationerne, Jehova,+
ja, jeg vil synge og spille til pris for dit navn.+
50 Han gør store frelsesgerninger for sin konge+
og viser loyal hengivenhed mod sin salvede,+
mod David og mod hans afkom evindelig.+