1C Guds navn i de ældste græske oversættelser
I løbet af de seneste årtier er der fundet mange fragmenter af gamle græske oversættelser (HS) hvor Guds navn står skrevet, som regel med hebraiske bogstaver. Disse fund viser at Guds navn blev brugt i græske oversættelser helt frem til et godt stykke ind i det 9. årh. e.v.t. Vi skal her nævne ti af disse håndskrifter sammen med de mest relevante oplysninger.
1. LXXP. Fouad Inv. 266 gengiver Guds navn med tetragrammet skrevet med hebraisk kvadratskrift følgende steder: 5Mo 18:5, 5, 7, 15, 16; 19:8, 14; 20:4, 13, 18; 21:1, 8; 23:5; 24:4, 9; 5Mo 25:15, 16; 26:2, 7, 8, 14; 27:2, 3, 7, 10, 15; 28:1, 1, 7, 8, 9, 13, 61, 62, 64, 65; 5Mo 29:4, 10, 20, 29; 30:9, 20; 31:3, 26, 27, 29; 32:3, 6, 19. I denne samling papyrusfragmenter forekommer tetragrammet altså 49 identificerede steder i Femte Mosebog. Desuden forekommer det 3 gange i uidentificerede fragmenter, nemlig fragment 116, 117 og 123. Papyrusfragmenterne, som er fundet i Ægypten, er dateret til 1. årh. f.v.t.
I 1944 blev et af disse papyrusfragmenter offentliggjort af W. G. Waddell i JThS, årg. 45, s. 158-161. I 1948 fik to missionærer, uddannet på Gileadskolen og udsendt af Watch Tower Bible and Tract Society, i Kairo mulighed for at erhverve sig fotografier af 18 af disse fragmenter samt tilladelse til at offentliggøre dem. Derefter blev 12 af disse fragmenter offentliggjort i New World Translation of the Christian Greek Scriptures, 1950, s. 13 og 14. På grundlag af fotografierne i denne publikation er følgende tre videnskabelige artikler blevet til: 1. A. Vaccari, „Papiro Fuad, Inv. 266. Analisi critica dei Frammenti pubblicati in: ’New World Translation of the Christian Greek Scriptures.’ Brooklyn (N. Y.) 1950 p. 13s.“, offentliggjort i Studia Patristica, bd. 1, 1. del, redigeret af Kurt Aland og F. L. Cross, Berlin 1957, s. 339-342; 2. W. Baars, „Papyrus Fouad Inv. No. 266“, offentliggjort i Nederlands Theologisch Tijdschrift, årg. XIII, Wageningen 1959, s. 442-446; 3. George Howard, „The Oldest Greek Text of Deuteronomy“, offentliggjort i Hebrew Union College Annual, årg. XLII, Cincinnati 1971, s. 125-131.
I en kommentar til disse papyrusfragmenter skrev Paul Kahle i Studia Evangelica, redigeret af Kurt Aland, F. L. Cross, Jean Danielou, Harald Riesenfeld og W. C. van Unnik, Berlin 1959, s. 614: „Yderligere stykker af den samme papyrus er reproduceret efter et fotografi af papyrussen af Watch Tower Bible and Tract Society i indledningen til en engelsk oversættelse af Det Nye Testamente, Brooklyn, New York, 1950. Det er et karakteristisk træk ved papyrussen at Guds navn gengives med tetragrammet i hebraisk kvadratskrift. En undersøgelse af de offentliggjorte fragmenter af papyrussen, foretaget på min anmodning af Pater Vaccari, førte ham til den slutning at papyrussen, som må være skrevet omkring 400 år tidligere end Codex B, indeholder den måske mest fuldkomne Septuagintatekst til Femte Mosebog som er overleveret til os.“
I alt 117 fragmenter af LXXP. Fouad Inv. 266 blev offentliggjort i Études de Papyrologie, bd. 9, Kairo 1971, s. 81-150, 227, 228. Endvidere er en udgave med fotografiske gengivelser af alle fragmenterne af denne papyrus blevet offentliggjort af Zaki Aly og Ludwig Koenen under titlen Three Rolls of the Early Septuagint: Genesis and Deuteronomy i serien „Papyrologische Texte und Abhandlungen“, bd. 27, Bonn 1980.
2. LXXVTS 10a gengiver Guds navn med tetragrammet skrevet med gammelhebraiske bogstaver følgende steder: Jon 4:2; Mik 1:1, 3; 4:4, 5, 7; 5:4, 4; Hab 2:14, 16, 20; 3:9; Zef 1:3, 14; 2:10; Zak 1:3, 3, 4; 3:5, 6, 7. Denne læderrulle, som er fundet i en hule i Nachal Chever (Naḥal Ḥever) i Judæas Ørken, er dateret til slutningen af det 1. årh. e.v.t. Fragmenterne af denne skriftrulle blev offentliggjort i Supplements to Vetus Testamentum, årg. X, Leiden 1963, s. 170-178.
3. LXXIEJ 12 gengiver Guds navn med tetragrammet skrevet med gammelhebraiske bogstaver i Jon 3:3. Denne strimmel pergament, som er fundet i en hule i Nachal Chever (Naḥal Ḥever) i Judæas Ørken, er dateret til slutningen af 1. årh. e.v.t. Fragmentet blev offentliggjort i Israel Exploration Journal, årg. 12, 1962, s. 203.
4. LXXVTS 10b gengiver Guds navn med tetragrammet skrevet med gammelhebraiske bogstaver følgende steder: Zak 8:20; 9:1, 1, 4. Denne pergamentrulle, fundet i en hule i Nachal Chever (Naḥal Ḥever) i Judæas Ørken, er dateret til midten af 1. årh. e.v.t. Den blev offentliggjort i Supplements to Vetus Testamentum, årg. X, 1963, s. 178.
5. 4Q LXX Levb gengiver Guds navn med de græske bogstaver (IAŌ) i 3Mo 3:12; 4:27. Dette papyrushåndskrift, som er fundet i Qumranhule 4, er dateret til 1. årh. f.v.t. En foreløbig rapport om fundet blev bragt i Supplements to Vetus Testamentum, årg. IV, 1957, s. 157.
6. LXXP. Oxy. VII.1007 gengiver Guds navn med et dobbelt jōdh i 1Mo 2:8, 18. Dette pergamentblad, dateret til 3. årh. e.v.t., blev offentliggjort i The Oxyrhynchus Papyri, 7. del, udgivet med oversættelser og noter af Arthur S. Hunt, London 1910, s. 1, 2.
7. AqBurkitt gengiver Guds navn med tetragrammet skrevet med gammelhebraiske bogstaver følgende steder: 1Kg 20:13, 13, 14; 2Kg 23:12, 16, 21, 23, 25, 26, 27. Disse tekstfragmenter af Aquilas græske oversættelse blev offentliggjort af F. Crawford Burkitt i Fragments of the Books of Kings According to the Translation of Aquila, Cambridge 1898 (1897), s. 3-8. Det er en samling af palimpsestfragmenter af Kongebøgerne som blev fundet i en synagogegeniza i Kairo. De er dateret til slutningen af 5. årh. eller begyndelsen af 6. årh. e.v.t.
8. AqTaylor gengiver Guds navn med tetragrammet skrevet med gammelhebraiske bogstaver følgende steder: Sl 91:2, 9; 92:1, 4, 5, 8, 9; 96:7, 7, 8, 9, 10, 13; 97:1, 5, 9, 10, 12; 102:15, 16, 19, 21; 103:1, 2, 6, 8. Disse tekstfragmenter af Aquilas græske oversættelse blev offentliggjort af C. Taylor i Hebrew-Greek Cairo Genizah Palimpsests, Cambridge 1900, s. 54-65. De er dateret til efter midten af 5. årh. e.v.t., men ikke senere end begyndelsen af 6. årh. e.v.t.
9. SymP. Vindob. G. 39777 gengiver Guds navn med tetragrammet skrevet med gamle hebraiske bogstaver følgende steder: Sl 69:13, 30, 31. Dette fragment af en pergamentrulle med en del af Sl 69 i Symmachos’ oversættelse (68 i LXX), som opbevares i Österreichische Nationalbibliothek i Wien, er dateret til 3. eller 4. årh. e.v.t. Det blev offentliggjort af dr. Carl Wessely i Studien zur Palaeographie und Papyruskunde, bd. XI, Leipzig 1911, s. 171.
Vi bringer her en gengivelse af et fragment af denne skriftrulle som indeholder Guds navn.
10. Ambrosiana O 39 sup. gengiver Guds navn med tetragrammet skrevet med hebraisk kvadratskrift i alle fem spalter følgende steder: Sl 18:30, 31, 41, 46; 28:6, 7, 8; 29:1, 1, 2, 2, 3, 3; 30:1, 2, 4, 7, 8, 10, 10, 12; 31:1, 5, 6, 9, 21, 23, 23, 24; Sl 32:10, 11; 35:1, 22, 24, 27; 36:0, 5; 46:7, 8, 11; 89:49 (i spalte 1, 2 og 4), 51, 52. Denne kodeks, som er dateret til slutningen af 9. årh. e.v.t., har fem spalter. Den første spalte indeholder en translitteration af den hebraiske tekst til græske bogstaver; den anden spalte har Aquilas græske oversættelse; den tredje spalte har Symmachos’ græske oversættelse; den fjerde spalte har LXX; og den femte spalte har den græske oversættelse Quinta. En faksimileudgave af denne palimpsest, sammen med en transskription af teksten, blev offentliggjort i Rom i 1958 af Giovanni Mercati under titlen Psalterii Hexapli reliquiae . . . Pars prima. Codex rescriptus Bybliothecae Ambrosianae O 39 sup. phototypice expressus et transcriptus. (Se også tavle 34 i Würthw., s. 186, 187.)
Disse ti håndskriftsfragmenter viser at oldtidens oversættere af den hebraiske bibeltekst til græsk bevarede Guds navn i deres oversættelse. Forekomsten af tetragrammet i Zak 9:4 (LXXVTS 10b) bekræfter desuden formodningen om at de jødiske soferim har udskiftet tetragrammet med ’Adhonajʹ (suveræne Herre) 134 steder i den hebraiske tekst. Se Till. 1B.
[Illustrationer på side 1557]
LXXP. Fouad Inv. 266, fra 1. årh. f.v.t., hvor Guds navn (יהוה) er bibeholdt i den gr. oversættelse i 5Mo 32:3, 6.
Codex Alexandrinus (A), fra 5. årh. e.v.t., hvor Guds navn (יהוה) er rettet til forkortede former af Kyʹrios i den gr. oversættelse i 5Mo 32:3, 6.
Aleppo-kodeksen (Al), fra 10. årh. e.v.t., på hebr., har bevaret Guds navn (יהוה) som det stod i den tidlige hebr. tekst i 5Mo 32:3, 6.a
a Fra The Aleppo Codex, udgivet af Moshe H. Goshen-Gottstein (Magnes Press, Jerusalem 1976). Copyright © tilhører Hebrew University Bible Project, og dette udsnit er trykt med tilladelse herfra.