Habakkuk
1 Det budskab som profeten Haʹbakkuk så i et syn: 2 Hvor længe, Jehova, skal jeg råbe om hjælp uden at du hører?+ [Hvor længe] skal jeg skrige til dig om vold uden at du frelser?+ 3 Hvorfor lader du mig se på fortræd, og [hvorfor] er du kun tilskuer til elendighed? Og [hvorfor] er der hærgen og vold foran mig, og [hvorfor] bliver der strid, og [hvorfor] opstår der kiv?+
4 Af den grund bliver loven uden kraft, og det der er ret kommer aldrig frem.+ For den ugudelige omringer den retfærdige; af den grund kommer retten fordrejet frem.+
5 „Se blandt nationerne, ja, se nøje efter, og se forbløffede på hinanden;+ bliv forbløffede; for der er en der øver* en gerning i jeres dage, [en som] I ikke vil tro selv om nogen fortæller derom.*+ 6 For se, jeg oprejser kaldæerne,+ den bitre og fremfusende nation, der drager af sted til jordens vidtstrakte egne for at tage boliger i besiddelse som ikke er dens.+ 7 Skrækindjagende og frygtindgydende er den. Dens ret og dens værdighed udgår fra den selv.+ 8 Og dens heste er hurtigere end leoparder og mere aggressive end ulve om aftenen.+ Ja, dens stridsheste stamper ivrigt, og dens stridsheste* kommer langvejsfra. De flyver af sted som ørnen der haster efter [noget] at spise.+ 9 Fuldtallig kommer den for at øve vold.+ I forening er ansigterne som østenvinden,*+ og den samler fanger som sand. 10 Og den håner konger, og magthavere er til latter for den.+ Den ler ad hver en befæstet by,+ for den dynger jord op og indtager den. 11 Da stryger den af sted [som] vinden* og passerer og bliver således skyldig.+ Denne dens kraft tilskrives dens gud.“*+
12 Er du ikke fra urtid, Jehova?+ Min Gud,* min Hellige, du dør ikke.*+ Jehova, du har sat den til [at eksekvere] dom; og du, [vor] Klippe,+ har bestemt den til at retlede.+
13 Dine øjne er for rene til at se på ondskab; og du kan ikke være tilskuer til elendighed.+ Hvorfor er du kun tilskuer til dem der handler forræderisk,+ forholder dig tavs når en ugudelig opsluger en der er mere retfærdig end han?+ 14 Og [hvorfor] gør du mennesket lig med havets fisk, lig med mylderet som ingen hersker over?+ 15 Alle disse trækker han op med fiskekrog;+ han slæber dem bort med sit vod, og han samler dem i sit net.+ Af den grund fryder han sig og jubler.+ 16 Af den grund bringer han slagtoffer til sit vod og røgoffer til sit net; for ved hjælp af dem er hans andel fed* og hans føde nærende.*+ 17 Skal han da fortsat tømme sit vod og til stadighed dræbe nationer uden at vise medfølelse?+